Ketchup-effekten Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Hvem er jeg?
  • Mobning
  • Venskab på prøve
  • Generobring af selvtilliden
  • Kontakten med de voksne
  • Luder og bøsserøv

Til læreren

Dette undervisningsmateriale til Teresa Fabiks svenske ungdomsfilm ”Ketchup-effekten” er oversat fra svensk og bearbejdet af Liselotte Michelsen. Materialet er oprindeligt udarbejdet af Kristin Breitenstein og Andreas Hoffstén til det svenske filminstituts tidsskrift ZOOM, hvor det findes på tryk i nummer 1/2004.

”Ketchup-effekten” er en oplagt samtalefilm: den kan danne et fint udgangspunkt for diskussioner og/eller arbejdsforløb om centrale emner som mobning, pige- og drengeroller, unge og seksualitet, forholdet mellem teenagebørn og deres forældre/ lærere, m.m. Det er med dette udgangspunkt, materialet skal læses. Det står selvfølgelig læreren frit for at plukke de spørgsmål og emneområder ud af materialet, som han/hun finder passende. Materialet skal således ikke nødvendigvis bruges slavisk fra start til slut.

DFI har lavet andre materialer, der måske kan bruges som inspiration i arbejdet med ”Ketchup-effekten”. Materialet til temapakken ”Gode og dårlige kammerater” fokuserer på venskab og mobning. Du finder materialet på Filmcentralen.

Bemærk at handlingsreferatet nedenfor er meget detaljeret: dette er ment som en hjælp til at holde rede på filmens handling, også nogen tid efter at I har set filmen.

God arbejdslyst!

Liselotte Michelsen

Filmens handling

Forventningerne er i top, da 13 årige Sofie og hendes to veninder Amanda og Emma skal begynde i 7. klasse på en ny skole. Det eneste minus for Sofie er, at hendes far Krister er lærer på samme skole, og det synes hun er temmelig pinligt. Sofie bor alene med sin far; hendes mor forlod dem og rejste til Paris med sin nye mand, da Sofie var 8 år.

På vej til skole fortæller Krister Sofie, hvordan han også selv var nervøs, da han skulle begynde i 7. med nye venner og nye forventninger. Sofie synes, han er belastende at høre på. Sofies nye klasselærer Åsa er nyuddannet og gør nogle urutinerede forsøg på at nærme sig klassen, bla. ved at fremhæve at hun kender Sofies far fra lærerværelset, så Sofie bliver flov.

På samme skole, to klassetrin over Sofie, går en gruppe drenge – Mouse, Sebbe og Jens, som er skolens ukronede konger. Sofie er imponerede af dem og synes, de er enorm spændende og seje. Da hun sammen med sine veninder ser fyrene på en café, tager hun mod til sig, går over til dem og lader som om, hun skal låne deres ketchup. Den arrogante og dominerende Mouse gør først grin med Sofie, men inviterer bagefter hende og veninderne til fest.

Inden festen varmer de tre piger op med en blanding af sjatter fra Kristers barskab, som de hælder i en cola-flaske. Det smager rædselsfuldt, men det virker. De fniser og fantaserer om fyre. De læser højt fra en vovet kærlighedsroman, som Sofie har. ’Hvad er klitoris?’ spørger Emma, som er den mindst velbevandrede af de tre, og de to andre er færdige af grin. Amanda må ikke komme med til festen – der er fastere opdragelse og strammere regler i hendes hjem end i venindernes.

Til festen bliver der drukket og kissemisset på sofaer og i hjørnerne. Sofie og Emma føler sig fremmede og udenfor. Men lige idet de skal til at gå fra festen, begynder Mouse at drille og udfordre Sebbe ved at skubbe ham over mod sofaen, hvor Sofie sidder, for at få Sebbe til at gå i lag med hende. Sebbe er fuld og vælter på det nærmeste ned oven i Sofie. Han begynder at kysse hende, og de havner i et soveværelse, hvor Sebbe – presset af de andre fyre, som smugkigger ind ad døren – spørger Sofie, om hun kan give ham et blowjob. Det vil hun ikke, men går med til at rive den af på ham, hvis han forklarer, hvordan man skal gøre. Men hans beskrivelse – at man skal gøre, ligesom når man prøver at få det sidste ud af en ketchupflaske – kan misforstås, og situationen bliver total kikset. Bagefter dulmer Sofie sin følelse af usikkerhed med endnu mere af sprutblandingen fra colaflasken, og hun danser, til hun falder om midt på gulvet, fuldstændig bedøvet. Mouse griner og begynder på ondskabsfuld vis at tage billeder af Sofie med et lommekamera. Han går så vidt som til at tage trusserne af hende, mens hun bliver fotograferet. De omkringstående, inklusiv Sebbe, synes, situationen er ubehagelig og grænseoverskridende, men ingen tør rigtig gribe ind.

Tidligt næste morgen vågner Sofie midt på stuegulvet med sine trusser over ansigtet. Hun stavrer hjem til sin far, der er rasende af bekymring over, hvor hun har været. ’Ved du, hvad der kunne være sket?’, råber han, ’Du går jo klædt som en luder!’ Sofie smækker med døren til sit værelse, ked af det og dybt krænket. Senere på dagen forsones hun og faren dog igen.

Næste dag ovre på skolen sidder Mouse og hans venner og ser på billederne fra festen og bagtaler Sofie. Sebbe tager afstand fra bagtaleriet, men gruppepresset er stort. Hvis man ikke gør som de andre, bliver man kaldt en ’forbandet bøsserøv’ af Mouse.

Samme dag har Sofie fødselsdag, og der bliver sunget for hende i klassen. Da de skal råbe hip hip hurra, er der nogle som råber ’hore’ i stedet for ’hurra’. Da Sofie kommer ned til sit skab, ser hun, at nogle af festbillederne er blevet klistret på skabsdøren, og ved siden af står der smædeord om hende. Sofie bliver ked af det og skynder sig hjem. Nu sker tingene hurtigt. Sofie fortæller veninderne Emma og Amanda – som er kommet for at sige tillykke – at hun var inde på soveværelset med Sebbe under festen. Hun anklager også Emma for ikke have grebet ind under festen, da Emma var vidne til, at Sofie blev fotograferet. Emma forsvarer sig med, at hun troede, Sofie kunne lide det.

Ovre på skolen sidder Amanda ved siden af den selvoptagne Beatrice, som ynder at tale om, at hun vil være fotomodel og gå catwalk – og så i øvrigt at bagtale andre, heriblandt Sofie. Amanda bliver stadig mere venindeagtig med Beatrice og går med på sladderen om, at Sofie er løs på tråden. Hele skolen hvisker og tisker om billederne fra festen, og Sofies rygte som luder breder sig. Både Amanda og Emma tager afstand fra Sofie. Emma vil også gerne være veninder med Beatrice, men Emma bliver ladt i stikken, fordi Beatrice synes, hun er for kikset og ikke ser godt nok ud til at være veninde med.

Sofie er ensom – men så møder hun Sebbe på en S-togsperron. De stikker af, da de ser Mouse og hans bande komme, og tager hjem til Sebbe. Her fortæller Sebbe, at han synes, at Mouse er skør i hovedet. Da Sofie spørger, hvorfor Sebbe så er venner med Mouse, svarer Sebbe, at de har kendt hinanden, fra de var små, og at han ikke ved, hvem han ellers skal hænge ud sammen med. Det er tydeligt, at Sebbe er interesseret i Sofie, og Sofie husker at undskylde ’det med ketchupflasken’ til festen. Sebbe spiller musik af Timbuktu – sange med politiske tekster og oprørsbudskaber.

Ved et tilfælde havner nogle af de famøse festbilleder af Sofie i hendes fars hænder. Han mister fatningen, og han og Sofie kommer op at skændes. Nu begynder Sofie at miste kontrollen over sig selv. I raseri smider hun alle sine gamle børnebøger, bamser og legeting ind under sengen.

Der er kold luft mellem Amanda, Emma og Sofie, som i stedet vender sig mod Sebbe. Der begynder at opstå et tættere forhold mellem dem, men i et afgørende øjeblik giver han sig til at tale om hendes bryster, og det gør hende rasende, fordi hun føler, at han pludselig er ligesom alle de andre, der tror, hun er ’nem’.

Da Mouse i skolens kantine provokerer Sofie og tager hende i skridtet, flipper hun ud og råber og slås med ham, så lærerne må skille dem ad. Bagefter har hun en samtale med sin lærer Åsa, hvor Åsa foreslår, at Sofie skal se gennem fingre med situationen, og at det var Mouses akavede måde at vise Sofie, at han godt kan lide hende. Åsas ord gør Sofie komplet rasende: ’Han tager mig på kussen, og jeg skal være taknemmelig?!’ råber hun og nærmest overfalder Åsa, tager hende på brysterne og skriger, at hun skal tage det som et kompliment. Åsa bryder helt sammen og løber sin vej.

Sofies far er vred og kræver, at Sofie skal sige undskyld til hans kollega. Farens skjulte dagsorden er øjensynlig, at han er lidt lun på Åsa. Derfor hidser han sig ekstra op og råber til Sofie, at hun har såret hans kollega, og at Sofie er præcis som sin mor – hun ødelægger alting! Ulykkelig og rasende løber Sofie hjemmefra og går planløst rundt i kvarteret. Hun havner til en fest, hvor hun ser Amanda sammen med Beatrice, Mouse og mange andre. Hun mærker kulden fra alle de tilstedeværende, og i desperation kaster hun sig ud af vinduet. Hun bliver hentet af en ambulance, og den grådkvalte Amanda kører med.

Sofie har fået hjernerystelse og kommer sig forholdsvis hurtigt. Amanda og Emma dukker op for at undskylde deres opførsel, men Sofie afviser dem, fordi de har været feje. Til gengæld har Sofie en god tid med sin far, de taler sammen og kommer nærmere på hinanden, end de længe har været. Imellemtiden gør Amanda og Emma op med Betarice – nede på en fastfoodrestaurant ydmyger de hende i alles påsyn. De ringer til Sofie og fortæller det.

Sofie vil gerne skifte skole, men ombestemmer sig. Hun beslutter at konfrontere den værste af sine plageånder, Mouse. I skolens kantine ydmyger hun ham fuldstændig - til alles store fornøjelse og tilfredshed og assisteret af Amanda. Mouses tid som konge på skolen er ovre. Sofie har fået sine veninder og sin selvrespekt igen, og begynder atter at se Sebbe.

Hvem er jeg?

7.-10. klasse er for mange elever en brydningstid og samtidig periode fuld af nye muligheder - for at finde og afprøve nye sider af sig selv, eksperimentere og teste nye roller og nye sider af sin personlighed. Forventningerne til skolestarten er enorme hos filmens tre veninder, da vi møder dem i de indledende scener. Nu kan alt ske, deres drømme om fester og fyre kan sandsynligvis blive til virkelighed, og ikke mindst ser de spændt frem til mulighederne for at udforske sex.

Men det er samtidig en alder, hvor mange teenagere stadig har en rest af barnet i sig og f.eks. stadig har behov for at lege. Set ud fra det perspektiv er det vigtigt at være omgivet af voksne, modne personer, som er rolige, og som forstår og kan trøste uden at være i vejen. Nogen, som den unge kan spørge om hvad som helst, når som helst.

I filmen er der to scener, som afspejler hovedpersonens frustrationer og dilemma ved at stå et sted midt mellem barn og voksen. Den første scene er den, hvor Sofie i raseri over farens bemærkninger om hendes tøj kyler alle sine børneting ind under sengen. Den anden er slutscenen, hvor de tre veninder løber over på en legeplads og gynger.

  • At stå med det ene ben i barndommen og det andet i voksenlivet kan være noget af en balanceakt. Skildres det troværdigt i filmen? Giv eksempler på troværdig eller utroværdig skildring. Kan I genkende jer selv i filmens figurer? Hvem, hvornår og hvorfor?
  • Hvad synes I om filmens voksne personer? Er Sofies far en god far? Hvorfor/hvorfor ikke? Er hans reaktioner på Sofies adfærd forståelige eller urimelige? Kunne han have reageret anderledes? I så fald hvordan? Hvad synes I om Sofies lærerinde Åsa? Hvor er det, hun går galt i byen? Hvordan skulle hun have handlet eller reageret i stedet?

Mange samfundsforskere mener, at samfundet bliver stadig mere seksualiseret. Grænserne for hvor meget nøgenhed og sex, det er OK at vise i medierne, bliver til stadighed flyttet. Der er pornokanaler på tv, og det er let at få adgang til porno, også hård porno, på nettet. Der har længe lydt kritik af reklamebilleder af kvinder, som gøres til objekter eller ting for mænds blik og begær. Men de senere år er også mænd begyndt at blive fremstillet på samme måde, dvs. reduceret til objekter i reklamer. Børnemoden afspejler også en seksualisering af samfundet, når småpiger går i f.eks. stumpebluser og g-streng.

  • Hvor går Jeres grænser for, hvad der er OK at se på reklamesøjler eller i tv? Giv eksempel på en reklame eller filmscene I syntes var grænseoverskridende eller stødende i sin fremstilling af nøgenhed eller seksualitet. Diskuter hvorfor I fandt den grænseoverskridende eller stødende.
  • Er det OK, at en pige klæder sig udfordrende eller sexet? Hvor går grænsen for, hvor udfordrende man må være klædt – hvor dyb en nedringning, hvor kort en nederdel? Hvis en pige er udfordrende klædt - må hun så være forberedt på nedværdigende kommentarer? Er hun selv ude om det? Er Sofie selv ude om det, når hun får ryet ’luder’ på skolen? Har Åsa ret i det, hun siger, om at Sofie skal være overbærende overfor, at Mouse tager hende i skridtet, og at hun ligefrem skal se det som en kompliment? Hvorfor/hvorfor ikke? Sofie har jo selv lagt op til Mouse og flirtet med ham i starten af filmen – er hun så selv ude om, at han rager på hende? Er hun ’billig’? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • I filmen går pigerne rundt og ser lækre ud og gør sig til, mens det er fyrene, som griber til handling og tager initiativerne til at kysse osv. Prøv at forestil jer en scene med modsat fortegn – at det er Mouse som kommer hen til Sofies bord og spørger om ketchuppen, og Sofie som sidder tilbagelænet med tøserne, ler hånligt og lader som, der er en plet på hans bukser, så hun kan snige sig til at tage ham i skridtet. Virker det realistisk? Hvorfor/hvorfor ikke? Diskuter hvorfor rollefordelingen typisk er sådan, at fyre ’tager’, og piger ’bliver taget’. Hvordan opfatter man en pige, der tager initiativet overfor en fyr? Hvornår er det OK og sejt, og hvornår er det ’for meget’? Hvorfor er der de regler omkring fyres og pigers adfærd?

Mobning

Tingene bliver ikke rigtig, som Sofie først havde tænkt sig i den nye skole. Hun bliver selv offer for en alvorlig mobning, da de fornedrende billederaf hende fra festen spredes. Rygtet løber hurtigt om, at hun er så seksuelt løssluppen, at hun ligefrem bliver kaldt luder.

Der er ingen af Sofies venner eller jævnaldrende på skolen, som forsvarer hende. Enten lader de, som om mobningen ikke foregår, eller også smyger de sig udenom eller bidrager selv til mobningen. Sofie føler sig mere og mere forladt. Mouse tager sig mange friheder, når det gælder Sofie. Det virker ikke, som om han tænker særlig meget over, hvad han gør, og man fornemmer ingen dårlig samvittighed hos ham.

  • Forsøg at finde frem til præcis hvornår mobningen begynder. Er det, da Mouse tager Sofie på brystet? Eller er det, da Beatrice begynder at sladre om Sofie? Eller er det i en helt tredje situation? Diskuter hvorfor det netop er Sofie, det går ud over. Hvad er det ved hendes fremtoning eller adfærd som gør, at de andre begynder at mobbe hende?
  • Det er Mouse og hans kammerater, som sætter mobningen i gang, og der er ingen, der vover at gå imod dem, i hvert fald ikke i begyndelsen. Til festen kan man se på mange af de omkringståendes ansigter, at de synes, fotograferingen af Sofie er ubehagelig. Hvorfor er der ingen, som kommer Sofie til hjælp? Hvad ville du selv have gjort i den situation?
  • Hvem er skyldige, og hvem er uskyldige i forhold til den mobning, Sofie udsættes for? Hvorfor vender Emma og Amanda sig imod Sofie? Hvad synes I om Emma og Amanda? Tilgiver I dem til slut? Har I selv oplevet at stå i deres eller i Sofies sko? Hvor synes I Emma og Amanda skulle have handlet anderledes, og hvad skulle de have gjort? Virker det realistisk, at Emma og Amanda svigter Sofie? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvem er Mouse, hvordan skildres han i filmen? Giver filmen et realistisk billede af mobning? Forstår man, hvorfor Mouse udsætter Sofie for mobning? Prøver filmen at skildre, hvilke årsager der kan tænkes at ligge bag hans adfærd? Hvem er Beatrice, hvordan skildres hun i filmen? Er det en realistisk skildring? Hvilke årsager kan der tænkes at ligge bag hendes handlinger og adfærd?
  • Mobning er ofte svært at opdage tidligt. Hvad kan man gøre, hvis man opdager at en af ens venner bliver mobbet? Hvad kan skolen gøre? Hvad kan forældrene gøre? Hvad kan den, der bliver mobbet, selv gøre? Har du oplevet at blive mobbet, eller har du prøvet at mobbe andre? Hvis du var med til at mobbe en anden, hvorfor gjorde du det? Fortrød du bagefter, og hvad gjorde du så? Hvordan håndteres mobning på din skole?

Venskab på prøve

Samtidig med, at det dårlige rygte om Sofie spredes på skolen, begynder Amanda at omgås sin nye klassekammerat, den modefikserede Beatrice. I begyndelsen forsøger Emma at hænge på, men hun er ikke velkommen i deres fællesskab, som i høj grad kredser om mode og udseende. Det er særligt Beatrice, som afgør samtaleemnerne, og som holder Emma udenfor. Hun synes ikke, at Emma, som er lidt kraftig, passer ind i hendes verden. I Beatrices øjne er Emma ikke sej nok. Og Amanda gør ikke nogen større anstrengelser for at få Emma med i fællesskabet, men lader hende være udenfor. Både Sofie og Emma lades altså i stikken af Amanda, på hver sin måde. Alligevel vil Emma heller ikke omgås Sofie, efter at luderrygterne spredes.

  • Er de spil, der foregår mellem filmens karakterer, realistisk beskrevet? Kan I genkende dem? Kan man være venner den ene dag, og så ikke venner den næste? Er det et ægte venskab?
  • Hvordan føles det at droppe nogle gamle venner for nogle nye, som Amanda gør det? Og hvordan føles det for dem, som bliver droppet? Har man ret til at ’udskifte’ venner og vennegruppe?
  • Når Mouse presser og provokerer Sebbe til at lægge an på Sofie, kan Sebbe ikke stå imod. Men vi får fornemmelsen af, at han måske gerne ville nærme sig Sofie på sin helt egen måde. Mange fyre lyver om deres sexuelle erfaringer; i teenagealderen kan man føle temmelig stort pres i retning af at skulle leve op til forestillingen om en erfaren, sej fyr. Alkohol bliver ofte den ’hjælp’, unge tyer til for at finde mod og nærme sig en af det modsatte køn, og netop af samme grund kan det tit gå helt galt.
  • Sammenlign ’ketchupflaskescenen’ i soveværelset med scenen, hvor Sebbe og Sofie sidder i Sebbes værelse og Sebbe lidt kejtet taler om sin mor, saft og bandet Timbuktu – hvilken af de to scener viser den sande Sebbe, og hvorfor?
  • Hvorfor bliver Sofie pludselig sur, da Sebbe siger, hun har dejlige bryster? Hvorfor tager hun det ikke bare som en kompliment, når hun nu også er interesseret i Sebbe? Er hendes reaktion forståelig eller overreagerer hun?

Generobring af selvtilliden

slutningen af filmen, efter at Sofie og hendes far har diskuteret muligheden for, at Sofie skal flytte skole, bestemmer hun sig pludselig for atgøre op med sine plageånder. Hun går tilbage til skolen og finder Mouse i kantinen. Nu giver Sofie igen – hun gør Mouse totalt til grin overfor hele skolen, både elever og lærere. Hun generobrer sin selvtillid og går triumferende ud af skolen, side om side med sine genfundne veninder Emma og Amanda.

  • Overvej hvad det er, som gør, at Sofies gamle venner Emma og Amanda bestemmer sig for at genoptage venskabet med Sofie. Er det, de gør, realistisk? Hvad var der sket, hvis Mouse havde ’vundet’ i den afsluttende kantinescene, og endnu en gang gjort Sofie til grin? Ville Emma og Amanda så stadig støtte Sofie, være hendes venner og følges med hende ud af skolen i slutscenen? Ville Sofie være nødt til at skifte skole?
  • Diskuter hvad der ville være sket, hvis Sofie ikke havde fået nogen afvisninger i løbet af filmen – af veninderne Amanda og Emma og af faren. Havde det betydet noget i forhold til hendes relation til Mouse – og i så fald hvad?
  • Diskuter forskellen mellem selvtillid og selvværd – kan man have det første uden at have det andet?

Kontakten med de voksne

På et tidspunkt vil Sofies lærer Åsa tale med hende, men det lykkes på dårligst tænkelige vis. Læreren har øjensynlig fuldstændig misforstået, hvad der foregår mellem Sofie og Mouse. Det, som Sofie (og publikum) ved er de rene ydmygelser fra Mouse og hans bandes side, tror læreren handler om et kikset men uskydigt forsøg på en flirt. Læreren prøver at overbevise Sofie om, at Mouse godt kan lide hende, hvilket gør Sofie oprørt. Hun føler sig totalt misforstået. Samtalen slutter med, at Sofie på det nærmeste overfalder sin lærer. Derefter får Sofie skylden for at have krænket sin lærer, og det er hendes far Krister, som anklager hende for det. Faren og den nye lærer Åsa lader til at holde sammen imod Sofie, bag Sofies ryg – som lærerkolleger eller måske på et mere privat plan. Sofie oplever, at hun står helt alene imod resten af verden – ikke kun imod sine svigefulde jævnaldrende skolekammerater, men selv imod de voksne.

  • Hvorfor bliver mødet mellem Sofie og læreren Åsa så mislykket? Overvej hvorfor kommunikationen mellem dem fungerer så dårligt. Hvordan kunne man mødes i sådan en situation? Hvad er det læreren, og muligvis også Sofie, gør forkert, og hvordan skulle de have gjort i stedet?
  • Sofies far elsker hende meget – hvorfor handler han så imod hende, som han gør? Hvad er det, der sker mellem faren og Sofie i løbet af filmen? Hvad er det vigtigste, en far eller en mor skal gøre i sådan en følsom situation som denne? Hvordan kunne Sofies far hjælpe hende?
  • Hvad er det, som gør, at Sofie og hendes far senere forsones? Hvad tror du, der sker med dem siden hen – hvordan vil deres relation være fremover?

Luder og bøsserøv

Naturligvis bruges skældsord som ’luder’ og ’bøsserøv’ slangagtigt – nogle gange for sjov og venskabligt drillende, andre gange fordi man er irriteret eller sur på nogen. Det er også meget muligt, at voksne lægger en anden og større betydning i ordene, end teenagere gør. Men det ændrer ikke på, at den, som udsættes for skældsordene, kan føle sig ubehageligt til mode, blive vred eller såret. En undersøgelse viser, at hver anden pige i de svenske skoler har oplevet at blive kaldt ord som ’luder’, ’hore’ eller ’bitch’. Ifølge en anden svensk undersøgelse har 43 % af pigerne i ottende klasse været udsat for seksuelle drillerier og chikane, som oven i købet foregår på skolen – altså f.eks. er blevet kaldt ’luder’ eller er blevet gramset på.

  • Er lovgivning omkring diskriminering og forbud mod seksuel chikane og krænkelser den rigtige vej at gå? Hvordan kan man ellers skabe en holdningsændring på dette område?
  • Diskuter hvornår, hvordan og hvorfor man bruger ordet ’luder’. Hvad mener man, når man bruger ordet? Kan man mene forskellige ting alt efter situationen og sammenhængen? Hvad mener Mouse og de andre i hans bande med, at Sofie er luder? Hvad er årsagen til at Mouse kalder Sebbe en bøsserøv? Hvorfor bruger Mouse lige det ord?