Ida er 12 år, og i sin fritid klatrer hun på lodrette vægge. Det må hendes far bare ikke vide, for han har selv været bjergklatrer, indtil han kom ud for et alvorligt styrt på Mount Everest, hvor han faldt 30 meter ned. Nu har han en gokartbane, hvor Ida indimellem hjælper til. På gokartbanen kommer også den jævnaldrende Sebastian, hans selvglade storebror Johnny og Jonas, hvis forældre altid er ude at rejse. De tre drenge er alle lidt forelskede i Ida. Idas mor arbejder med alarm- og sikkerhedssystemer i en nybygget storbank.

En aften, hvor Jonas og Sebastian er til middag hjemme hos Ida, falder hendes far om, lammet i hele kroppen. På hospitalet konstaterer man, at han lider af en sjælden nervesygdom, fremkaldt af styrtet på Mount Everest for 9 år siden. Sygdommen er dødelig, og der findes igen godkendt behandling for den i Danmark. I Seattle i USA eksperimenterer man imidlertid med en operation, der kan kurere den sjældne lidelse. Problemet er bare, at den koster halvanden million kroner!

Moderen prøver desperat at skaffe pengene - men uden held. Ida lover imidlertid sin far, at hun nok skal skaffe pengene. Hun bliver nu opmærksom på en tv-udsendelse om den bank, hvor moderen arbejder. Den er helt nybygget, og bankboksen befinder sig øverst i en 30 meter høj skakt. Boksen er beskyttet af et topteknologisk overvågnings- og alarmsystem og bevogtes i øvrigt af et kobbel glubske rottweilere. Eftersom moderen arbejder med bankens sikkerhedssystem, ser Ida en mulighed for at bryde ind i bankens boks og røve den nødvendige halvanden million. Hun præsenterer idéen for Sebastian og Jonas, og de tre venner beslutter sig for at gøre forsøget.

De lægger nu en plan. Sebastian skaffer en model af banken, Jonas finder ud af, hvordan man klarer de glubske vagthunde, og Ida går med sin mor i banken for at orientere sig i lokaliteterne. Johnny, Sebastians selvglade storebror, er i mellemtiden blevet ansat som assistent for bankens emsige vagtchef. Han skal sidde og holde øje med de mange monitorer, der er en del af bankens omfattende overvågningssystem. Ida får gjort sig gode venner med bankdirektøren. Han fortæller hende, at der skal være personalefest fredag, og denne dag vil hundene være lukket inde. De tre venner beslutter derfor at gennemføre kuppet fredag. Jonas, der er lidt af en computernørd, skal fixe det computerstyrede overvågningssystem, mens Ida skal klatre de 30 meter op til bankboksen, assisteret af Sebastian.

Imidlertid bryder jalousien ud i lys lue mellem de to drenge, og hele projektet falder til jorden, da de tre går fra hinanden. Ida udtænker nu en plan. Hun fortæller dem begge på skift, at hun er forelsket i dem, men at det ikke må røbes for den anden. Hun forærer dem hver et halvt hjerte i en kæde og får dem til at tro, hun selv har den anden halvdel. På den måde får hun dem begge med igen.

De planlægger nu flugten fra banken i gokarts, og Ida gør et ihærdigt, men forgæves, forsøg på at få moderen til at røbe koden. Det er nu efterhånden blevet fredag, og kuppet kan gå i gang. De tre venner trænger ind i banken, Jonas styrer overvågningskameraerne, og Ida begynder opstigningen til boksen. Imens går firmafesten i gang, og efterhånden spreder de fulde festdeltagere i bygningen. Da Ida når op til boksen, forsøger hun sig med forskellige forslag til koden - og finder den rigtige i allersidste sekund. Men inde i boksen konstaterer hun, at den er tom. Der er ingen penge!

I vagtlokalet går det op for vagtchefen, at der er noget galt, da Ida kommer til at udløse alarmen, og Jonas efterfølgende kommer til at lave et kiks med overvågningskameraerne. Han slår alarm og slipper hundene løs, men det lykkes Jonas at stoppe de vilde rottweilere med en kommando, han har lært sig. Politiet ankommer nu talstærkt til banken og alt synes tabt, men pludselig finder de tre venner pengene i et rum, hvor de forsøger at gemme sig. På vej ud stoppes de af vagtchefen, men Johnny kommer uventet til hjælp og sætter ham ud af spillet med et elektrochok. Det lykkes dem nu at slippe ud til de ventende gokarts. Her finder Jonas og Sebastian ud af Idas lille nummer med de halve hjerter, men de må stoppe skænderiet, så de to drenge kan komme af sted i gokarterne - skarpt forfulgt af to politibiler.

Efter en lang og hæsblæsende biljagt ender de to venner i havnebassinet og bliver dermed til sidst fanget af politiet. I banken har man nu opdaget, at der er forsvundet 1,5 million, og de har fundet Idas hue. I mellemtiden henter Ida sin far på hospitalet og triller ham udenfor i hospitalssengen. Udenfor møder de moderen, der har forstået Idas plan. Ida viser dem pengene og siger at nu skal de til Seattle. Efter lidt tøven er forældrene med på den, men i det samme dukker flere politibiler op, og alt synes tabt!

Børnene bliver nu afhørt af politiet, men de bliver alle løsladt, da politiet mener, de har handlet i desperation. Hjemme hos Ida kommer bankdirektøren på besøg. Han har noget til Ida. Et brev. Med en check! ... på halvanden million!! 6 uger senere er Idas far rask efter operationen, og gokartbanen er genåbnet. Jonas forældre er kommet hjem til ham, og Sebastian og Johnny er blevet venner. De to rivaler gør et sidste forsøg på at få Ida til at vælge, hvem af dem hun elsker - men forgæves.

Action - en filmgenre

Klatretøsen er på én gang en børnefilm og en actionfilm, og mange har derfor kaldt den for en børne-action-film. Man kan også sige, at den tilhører action-genren. En film-genre er en bestemt type af film, der har en række ting til fælles. Andre film-genrer er f.eks. westerns, gangsterfilm, kærlighedsfilm, science fiction film o.s.v. Noget af det, der er fælles for actionfilm, er den måde handlingen er bygget op på - filmens dramaturgi. For at filmen skal være allermest spændende, er det vigtigt, at hele filmen arbejder hen imod et klimaks, så tilskuernes forventninger er spændt til bristepunktet, når det store slag skal slås til sidst og konflikten løses. Vores hovedperson skal have store problemer, helst nogen der drejer sig om liv eller død - og problemerne skal vokse og blive værre og værre for at øge spændingen.

Berettermodellen

Der skal altså være en konflikt, og den skal optrappes i løbet af filmen. Denne fortællemåde kan man tegne som en spændingskurve. Konflikter opstår, afvikles og afløses af nye, hovedkonflikten bliver mere og mere intens, indtil den til sidst løses, og en ny orden er genoprettet. Dette handlingsmønster kan beskrives i en model, der kaldes for berettermodellen og ser sådan ud:

Illustration: Filminstituttet

Filmen gennemløber disse syv faser:

1. Anslag
   Filmens tema, stemning og stil anslås. Vor nysgerrighed pirres.
2. Præsentation
   Vi identificerer os med hovedpersonen og præsenteres for personer og miljø.
3. Uddybning
   Temaet foldes ud og konflikterne præsenteres.
4. Point of no return
   Der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. Fortællingen har taget retning.
5. Optrapning
   Konflikten intensiveres.
6. Klimaks
   Den afgørende styrkeprøve, konflikten afsluttes.
7. Udtoning
   Udfaldet på fortællingen, en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes, evt. pointe.

• Tegn en spændingskurve over Klatretøsen, sådan som i oplever filmen. Når konflikterne tilspidses, stiger spændingen, derfor stiger kurven og når spændingen falder, falder kurven også.
• Genfortæl nu handlingen i Klatretøsen og sæt den ind i berettermodellens syv faser. Læg især mærke til den grundige præsentation af personerne og ikke mindst af banken og bankboksen i filmens indledende fase. Hvornår er “point of no return”? Prøv også at gøre meget ud af at beskrive, hvordan konflikten løbende optrappes, fordi nye problemer støder til. Hvornår er filmens klimaks og er der kun ét klimaks i filmen?

Flere slutninger

Det er karakteristisk for især spændings- og actionfilm, at de tit prøver at narre os til at tro, at filmen er slut, for så pludselig at tage en ny og helt uventet drejning. Det er med til at forøge og fortætte spændingen. Denne effekt bruges jo også her i Klatretøsen. Allerede da Ida kommer op i boksen, og det viser sig, at den er tom, begynder vi at tro at kuppet vil mislykkes. Men så finder de jo alligevel pengene og så ser det lige pludselig lyst ud igen. Lige indtil ...

• Beskriv hvor mange forskellige “slutninger” der er i Klatretøsen. Hvad betyder det for vores filmoplevelse, at vi aldrig er helt sikre på hvornår det hele er slut, og hvordan det ender?
• Tænk over om I kan finde eksempler på andre film og historier, der har flere slutninger, eller som giver handlingen en overraskende drejning til sidst.

Den ydre og den indre historie

En actionfilm har selvfølgelig altid en markant og effektfuld ydre historie, hvor der sker en række meget synlige og ofte voldsomme handlinger. Men gode historier handler om store følelser og begreber, og derfor må den ydre handling også referere til en betydelig indre historie. Det bliver simpelthen for kedeligt at sidde og se på i længden, hvis vi ikke samtidig lever med i hovedpersonens indre liv og tanker - og kan forstå hvad der driver ham eller hende. Derfor spiller det også en helt central rolle i Klatretøsen, at hele kuppet sættes i gang for at redde Idas fars liv.

• Prøv at nævne alle de scener, der især bruges til at fremhæve den indre historie. Den historie der handler om Idas følelser i forbindelse med faderens uheld, sygdom og redning.
• Overvej og diskutér hvilken rolle det spiller for filmen, at det hele drejer sig om at redde faderens liv. Ville det have ændret noget, hvis de tre venner bare ville røve pengene for at bruge dem til sig selv?

Action-klichéerne

Det er ikke kun dramaturgien, der er fælles for actionfilm. Filmene indeholder også en række temmelig faste elementer, klichéer, der går igen film efter film. En kliché er en ting der er fortærsket og groft forenklet. En ting vi alle sammen kan genkende, med det samme vi støder på den. En filmkliché kan være en person eller et miljø - men det kan også være et handlingsforløb. I Klatretøsen finder vi en lang række af de traditionelle actionelementer og klichéer. F.eks. indeholder næsten alle actionfilm en biljagt - ligesom der næsten også altid er eksplosioner. Det er bestemt heller ikke første gang, man ser en film, hvor en bestemt kode skal indtastes under stort tidspres og nås i allersidste øjeblik.

• Find alle de elementer i Klatretøsen som I synes er typiske for action-genren og skriv dem op på en liste. Nævn evt. andre film i kender, hvor lignende elementer indgår.
• Er der nogen punkter, hvor Klatretøsen adskiller sig markant fra de traditionelle actionfilm?
• Find fordele og ulemper ved at mange film bruger de samme elementer og klichéer. Hvorfor vælger så mange filminstruktører at bruge disse elementer?: Hvornår er en kliché gavnlig, og hvornår bliver det for meget? (find eksempler fra Klatretøsen og andre film, I kender)

Andre klichéer

Klatretøsen leger også med række andre klichéer, som skildres med en humoristisk undertone. F.eks. er firmafesten en typisk kliché, der er skildret i mange film, med dumme og fulde voksne, der leger barnlige selskabslege og dyrker sidespring i kontorerne. Et andet eksempel på en kliché er, at betjentene selvfølgelig taler umiskendeligt jysk og ikke virker overdrevent kvikke.

• Find eksempler på andre klichéer, der skildres og måske gøres lidt grin med.

Humoren

Som det ikke er usædvanligt for denne genre, spiller humoren en vigtig rolle i filmen. En del af de omtalte klichéer benyttes på en lidt selv-ironisk måde. Det gælder f.eks. når Sebastian skal forsøge at få adgang til en plantegning over banken, ved at fortælle en rørende historie om, at han altid har fået dårlige karakterer i skolen. Det ender med, at han kommer under behandling af et korps af psykologer, der afslutningsvis udstyrer ham med en større model af banken.

• Find de vigtigste steder i filmen, hvor der bruges humor og ironi.
• Det er langt fra ualmindeligt, at humor og selvironi spiller en stor rolle i actionfilm. Prøv at nævne nogle eksempler, I selv kender til.

Rekvisitterne

På film er det ofte meget håndgribelige ting eller rekvisitter, der kommer til at spille en nøglerolle. Det gør det nemmere helt konkret for tilskueren at følge med i handlingen. Det gælder i høj grad også for actionfilm. Et eksempel på en vigtig rekvisit er f.eks. faderens sorte hue med “No. 1” syet på. Vi ser at faderen har den på, på billederne fra hans tid som aktiv klatrer. Ida bærer den under kuppet, og den kæder dermed faderens klatretur på Mount Everest og Idas klatretur i banken sammen. Og endelig finder politiet den, så Idas mor hurtigt bliver klar over, at det er Ida, der er indblandet i kuppet.

• Overvej og diskuter om der er andre rekvisitter, der spiller en vigtig rolle for handlingen.

Musikken

Musikken spiller en vigtig rolle i næsten alle film. Den er fantastisk velegnet til at lægge den rigtige stemning, men det er ikke altid, man er opmærksom på den. I spændings- og actionfilm er musikken ofte med til at fortælle os, hvornår spændingen stiger og konflikterne optrappes.

• Tænk over hvor meget I husker om filmens musik. Kan I huske bestemte scener, hvor musikken spillede en vigtig rolle for jeres oplevelse?
• Sammenlign musikken i denne film med den måde i generelt oplever musik i actionfilm. Hvilken slags musik benyttes typisk i en actionfilm, og hvilke funktioner kan den have?

Filmen er absolut ikke realistisk …

Handlingen i Klatretøsen er helt urealistisk, men det er ganske normalt for actionfilm. Målet med denne genre er ikke at lave realistiske hverdagsbeskrivelser, men at give os usædvanlige, spændende og farlige oplevelser. Oplevelser vi ikke selv kommer ud for i vores eget liv. Filmen er fuld af eksempler på ting, der næppe nogensinde ville ske i virkeligheden. Når de tænder for tv’et, er det selvfølgelig i samme øjeblik, der lige kommer en reportage om banken, som tilfældigvis lige er Idas mors arbejdsplads. Idas far faldt præcis 30 meter ned fra Mount Everest, og Ida skal kravle præcis 30 meter op til bankens boks. Det passer næsten også for godt sammen, til at det kunne være virkelighed.

• Finde andre eksempler på urealistiske begivenheder i filmen. Er det en svaghed ved filmen, at den ikke er realistisk – eller er det måske tværtimod det, der er med til at gøre den mere spændende og anderledes?

… men den er troværdig i sit eget univers.

Selv om en film ikke behøver at være realistisk, er det vigtigt, at vi oplever den som troværdig indenfor sine egne rammer, mens vi ser den. Og Klatretøsen leverer en historie, der fremstår dynamisk og troværdig i sit eget univers – sådan som en rigtig actionfilm skal! En vigtig grund til at vi oplever filmen som troværdig, er at den gør sig umage med at forklare, hvordan tingene hænger sammen. Det ville f.eks. nok ikke være særligt realistisk i virkeligheden, at bankdirektøren uden videre (og uden at fatte mistanke) ville sige ja til at medvirke i børnenes videofilm. Men fordi han tidligere har forklaret Ida, at han i virkeligheden meget hellere ville have været filmstjerne, køber vi den alligevel. Der er sammenhæng i tingene.

• Find andre eksempler på scener i filmen, der først og fremmest er med for at gøre andre begivenheder mere troværdige og sandsynlige.
• Er det en styrke ved filmen, at den er så omhyggelig med at vise, hvordan alle begivenhederne hænger sammen – eller bliver det for omstændigt eller langtrukket?

En film der tager børnenes parti

Et af de centrale temaer i Klatretøsen er forholdet og forskellen mellem børn og voksne. Fra starten ser vi, at Ida er en selvstændig pige, der ikke gør alt, hvad de voksne siger. Hun klatrer - selv om hendes forældre ikke vil have det. Da ulykken er sket, og kravet om at skaffe de 1,5 million kroner melder sig, er det kun børnene, der har mod og evne til at skaffe dem. De er en hel del mere snu end alle de voksne, og det lykkes dem, at snyde og narre de voksne gang på gang. Børnene har også en masse kompetencer f.eks. i forhold til gokarts, videokameraer og ikke mindst computere, der sætter dem i stand til at fuldføre kuppet. De voksne virker derimod svage og handlingslammede.

• Find alle de steder i filmen hvor det lykkes børnene at snyde eller narre de voksne. Prøv også at finde de stede, hvor det på andre måder viser sig, at børnene er de klogeste eller de mest modne.
• Overvej og diskutér hvad filmen vil fortælle os om forholdet mellem børn og voksne.

Voksenroller og børneroller

Hvis man kigger på de enkelte personer i filmen, er det også tydeligt, at de fleste voksne er lidt dumme og naive. Selv Idas forældre, som nok er sympatiske, virker temmeligt tunge i opfattelsen indimellem. En række af de andre voksne fremstilles ligefrem som rene karikaturer - ikke som levende mennesker fra den virkelige verden. I modsætning hertil fremstilles børnene som hele og troværdige personer. De fremstår nuancerede med både gode og mindre gode sider. Vi lærer dem at kende og kommer til at holde af og holde med dem.

• Lav en kort personkarakteristik af de vigtigste voksenroller i filmen. Overvej og diskuter hvem af de voksne, der virker som rigtige mennesker og hvilke, der mere ligner karikaturer eller klichéer.
• Lav herefter en kort personkarakteristik af de vigtigste børneroller. Læg især vægt på at beskrive de særlige evner og kompetencer, de hver især har. Er der også blandt børnene nogle, der mere ligner karikaturer end levende personer?

Et trekantsdrama – drenge- og pigeroller

Et andet vigtigt tema er forholdet og forskellen mellem drenge og piger. Filmen er jo et trekantsdrama, med to drenge, der er forelskede i den samme pige. Trekantsdramaer af den slags kender man fra massevis af film igennem tiderne. Af en eller anden grund er kærlighedsdramaer altid lidt mere interessante, hvis der er konkurrence med i spillet. Rivaliseringen mellem Jonas og Sebastian spiller jo en vigtig rolle igennem hele filmen, og på et tidspunkt er denne rivalisering endda ved at sætte en stopper for deres sammenhold og dermed for kuppet. Kun en dreven kvindelist fra Ida får genoprettet sammenholdet i gruppen. Rivaliseringen mellem de to drenge bliver også brugt til at gøre lidt grin med de traditionelle drenge- og pigeroller - f.eks. da Sebastian afslører, at han køber dameblade for at finde ud af, hvad piger kan lide, og det senere hjemme hos Jonas viser sig, at han pludselig også har dameblade liggende.

• Find og beskriv de steder i filmen, hvor der gøres lidt grin med de traditionelle drenge- og pigeroller.
• Giv en beskrivelse af drengenes rivalisering og find alle de steder i filmen, hvor den griber afgørende ind i handlingen.
• Beskriv herefter den måde Ida håndterer situationen på. Overvej og diskutér om I synes det er i orden, at hun indimellem lyver og manipulerer med drengene. Er det tarveligt, eller er det i orden? Ville det have været noget andet, hvis det var en dreng, der havde gjort det samme?
• Prøv at finde andre eksempler på film og historier, der indeholder trekantsdramaer. Hvorfor er det (næsten) altid to mænd, der er forelsket i den samme kvinde og ikke omvendt?