Filmen begynder på en strand, hvor der ligger en såret pige. Herefter er der flashback: en gruppe nynazister hærger voldeligt gennem et tog i Tyskland. Vi møder 20-årige Marisa og hendes kæreste Sandro, der kort efter bliver anholdt.

Marisa bor hos sin mor og arbejder i hendes købmandsforretning. Hendes morfar er dødeligt syg på hospitalet. Marisa nægter at betjene Rasul og hans bror, der er asylansøgere. På stranden kommer hun og hendes venner i klammeri med brødrene. Da Rasul sparker spejlet af hendes bil, hævner hun sig ved at køre dem ned. Bagefter får hun samvittighedskvaler.

15-årige Svenja bliver kæreste med Markus, der er del af den nynazistiske gruppe. Hun bliver tiltrukket af miljøet. Da Svenjas stedfar opdager, hun ryger i hemmelighed, tvinger han hende til at ryge en hel pakke cigaretter, så hun bliver dårlig.

Rasul stikker af fra asylcenteret. Han presser Marisa til at give ham mad og et lift. Marisa følger efter Rasul ind i en forladt bygning, hvor hun kommer til at træde på et søm. Han hjælper hende, og hun overnatter der.

Sandro kommer ud af fængsel igen. Der er vild fest hos den nynazistiske gruppe. Sandro køber en revolver og Marisa laver en tatovering på Svenja. Sandro smider Markus ud fra festen, fordi han dealer narkotika. Sandro får efterfølgende bank af Markus og hans flok.

Marisas morfar dør. Hun smider Sandro ud og tager ud til Rasul, der vil til Sverige. Hun gemmer ham i sit udhus. Svenja bliver uvenner med sin mor og stedfar og stikker af hjemmefra efter at have skrevet nazistiske slogans på væggen. Marisa tager sig af hende. Sandro kommer forbi og opdager Rasul, som får bank. Marisa giver Sandro bank med et baseballbat. Med Svenjas penge køber de en illegal transport til Sverige. Kort efter at Rasul er sejlet af sted, dukker Sandro op og skyder Marisa.

Rasul er flygtet fra Afghanistan og vil videre til sin familie i Sverige (Framegrab: Angel Films)

Indhold og opgaver i dette undervisningsmateriale imødegår bl.a. følgende punkter i Fælles Mål med fokus på at:

Dansk

• demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer
• udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentation
• lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling
• skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation

Samfundsfag

• gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem
• reflektere over, hvad egne og andres forhåndsopfattelser af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet
• se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser

Kriger' er oplagt til tværfagligt arbejde, da filmen er et godt udgangspunkt for at rette fokus mod følgende temaer:

Dansk

• Dramaturgi: fortællestruktur, krydsklipning, set-up og pay-off
• Genre: realistisk drama, tragedie
• Tegn og symboler
• Ungdomskulturer – randgrupperinger, identitet og rodløshed
• Magt/afmagt, hævn/tilgivelse

Tysk

• Det moderne Tyskland
• Tysk identitet og forholdet til 2. Verdenskrig og nazisme
• Arven efter opdelingen mellem Østtyskland og Vesttyskland
• Højreekstremisme i det tidligere Østtyskland

Samfundsfag

• Højreekstremisme, racisme og nynazisme
• Krigsflygtninge og asylansøgere
• Menneskesmugling og illegale indvandrere
• Demokrati, fascisme og humanisme
• Hate crime og happy slapping

Historie

• Nationalsocialisme og nynazisme
• Holocaust 
• Nyere tysk (og europæisk) historie

Dramaturgi: karakterernes funktioner

'Kriger' har en hovedperson, Marisa, og en række bipersoner, der står i relation til Marisa. I film har de fleste bipersoner en funktion i forhold til hovedpersonen. Bipersonerne kan fx stå i kontrast til hovedpersonen, så hovedpersonens dilemma eller kamp bliver tydeligere. Eller bipersonerne kan være med til at belyse, hvad der foregår i hovedpersonens sind.

Hovedpersonen: Marisa
Hovedpersonen kaldes også protagonisten. Det er hendes projekt, der er filmens centrale handling. Marisa er en kvindelig kriger, en amazone. Det understreges fysisk: hun har en drenget, adræt fremtoning og hendes adfærd er aggressiv og offensiv. I en del af filmen har hun et plaster på brystet; det giver associationer til amazonekrigere, der i følge myten skar det ene bryst af for bedre at kunne skyde.

Framegrab: Alexander Janetzko / Angel Films

Kontrastkarakteren: i begyndelsen alle udlændinge – til slut Sandro
Kontrastkarakteren kaldes også antagonisten og er hovedpersonens modstander. I 'Kriger' ændrer kontrastkarakteren sig i løbet af filmen. Ændringen afspejler Marisas udvikling. I begyndelsen er Sandro og hun på samme side, og Marisa oplever udlændinge, jøder, politiet osv. som sine modstandere. Men da hun lærer Rasul at kende, forandrer hendes syn på verden sig. Nu er det Sandro, der er den store trussel og modstander.

Skyggekarakteren: Svenja
Skyggekarakteren er en biperson, der underbygger og spejler hovedpersonen. Skyggekarakteren er ofte opfyldt af det samme motiv for at handle som hovedpersonen. Svenja kommer fra et mere småborgerligt hjem end Marisa, men er lige så vred, hadsk og oprørsk som Marisa. Til slut i filmen får Svenja endnu en birollefunktion, nemlig som ”bøddel”: Hun ringer og sladrer om, hvor de befinder sig, så Sandro får mulighed for at finde og skyde Marisa.

Den naive Svenja ringer i hemmelighed til Sandro (Framegrab: Angel Films)

Støttekarakteren: Bedstefaren
Støttekarakteren er en hjælper, der opmuntrer og støtter hovedpersonens motivation og handlinger. Bedstefaren har en fortid som nazist og har opdraget Marisa til at være nynazist. Han har givet hende kælenavnet ”Meine Kriegerin” (min krigerinde). Bedstefaren har også birollefunktionen ”Den fortrolige”. Når Marisa er i dialog med ham, får vi et indblik i hendes tanker og følelser. Forholdet til bedstefaren forklarer til dels, hvorfor hun er blevet nynazist. Bedstefaren har også en moralsk funktion, i det han siger, at man må betale for sine synder.

Offeret: Rasul
Offeret er den birolle, som i løbet af filmen er offer for kontrastkarakteren. I 'Kriger' er Rasul et omdrejningspunkt for Marisas udvikling. Ved de første møder er Rasul offer for Marisa (hun nægter at betjene ham, råber ad ham på stranden og kører ham ned). Men senere i filmen bliver Marisa hans hjælper. Til slut er Rasul offer for Sandro og får bank, og det bliver udslagsgivende for Marisa. Hun beslutter at hjælpe Rasul med at flygte og dermed bliver hun selv offer for Sandro.

Marisas samvittighed byder hende at hjælpe Rasul (Framegrab: Angel Films)

'Kriger' er en rammefortælling med en meget heftig begyndelse. Første scene er en såret pige, der ligger på stranden og ser verden på hovedet. Så følger en drømme- eller erindringsscene med Marisa som 12-årig og hendes morfar. Herefter ser vi en meget rå scene i et tog, hvor nynazister begår vold overfor tilfældige passagerer. Og så klippes til en scene, hvor Marisa og Sandro har sex. Nu er filmen i gang og tonen slået an. Vi er klar over, at her er en instruktør, der ikke lægger fingre imellem. Han oplever verden som brutal og portrætterer den brutalt.

Filmen er cirkulær: den begynder og slutter med samme scene på stranden. Størstedelen af filmen er et flashback, hvor vi får oprullet en lang række hændelser, som ligger forud for den fatale dag på stranden. Et gennemgående og meget dominerende fortællegreb, vi oplever i filmen, er krydsklipning. Der er flere personer i spil på en gang, og der klippes meget ofte mellem dem. Hændelserne bliver primært fortalt ud fra Marisas og Svenjas synsvinkler. Men enkelte gange fortælles der også fra Rasuls synsvinkel (fx da han stikker af fra asylcenteret). Krydsklipningen giver os mulighed for at følge med i flere parallelle handlinger samtidig. Vi får en merviden ift. personerne, dvs. vi ved mere end dem, og det skaber spænding (suspense) – fx da der klippes mellem Rasul og hans bror på knallerten og Marisas bil. Det er pinefuldt at betragte de to brødre, som er uvidende om, hvilken fare der nærmer sig.

De unge nynazister bruger deres kroppe som lærreder og maler budskaber på dem. En del af budskaberne er ’krypterede’, så kun de indviede forstår. Det styrker følelsen af gruppesammenhold og af at være særligt udvalgt. Her er eksempler, vi møder i filmen:

• ”8” står for det ottende bogstav i alfabetet, H. ”88” står for ”Heil Hitler”.
• ”14” står for det første og fjerde bogstav i alfabetet, AD, som betyder Aryan Defence – arisk forsvar.
• ”14 Words” står for sætningerne ”We must secure the existence of our people and a future for white children” eller ”Because the beauty of the white aryan women must not perish from the earth”.

Marisa har bl.a. tatoveringen ”14 words” (Framegrab: Angel Films)

Nynazisterne har også mere alment kendte symboler tatoveret på kroppen, fx hagekors. Marisa har et hagekors tatoveret centralt på brystkassen, og vi ser hende flere gange i filmen tage et plaster over tatoveringen for at skjule den. Da hun til slut bliver skudt, er det netop i brystkassen, og vi ser hvordan blodet løber hen over det tildækkede hagekors. Det er symbolsk og ekkoer bedstefarens ord om, at man må betale for sine synder. Marisa betaler med sit liv.

om filmanalyse

Læs om filmsprog og filmanalyse og se eksempler i Filmcentralens online Filmleksikon

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

om filmen 'Kriger'

Find billeder fra 'Kriger' på Facebook eller ved at google ”kriegerin film”
http://www.facebook.com/KriegerinFilm/photos_stream

Filmens hjemmeside (på tysk)
http://www.kriegerin-film.de/

Tysksproget undervisningsmateriale til filmen
http://www.kriegerin-film.de/download/Filmheft_Kriegerin_Download.pdf

Interview med instruktør David Wnendt i Politiken 2. maj 2013. Find artiklen ved at søge på Infomedia via skolen eller biblioteket (Infomedia kræver abonnement).
http://www.infomedia.dk/

Anmeldelse af 'Kriger' i mediemagasinet EKKO (på dansk)
http://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/kriger/

Tekster om den nynazistiske musikscene (på tysk)
http://www.bpb.de/themen/EAVPGP,O,O,Rechtsextreme_Musikszene.htlm

Beslægtede spillefilm

'This is England' (2007). Undervisningsmateriale her

'American History X' (1998). Læs om filmen her:
http://www.imdb.com/title/tt0120586/?ref_=sr_1

'Broderskab' (2009). Læs om filmen her:
http://www.scope.dk/film/6365-broderskab