Kvinderne i Gyldent Daggry Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Opgaver og øvelser
  • Tværfagligt
  • Links og litteratur

Om filmen

I de fleste europæiske stater er voldelig nationalisme i fremvækst. Oftest har de ultra-nationalistiske grupper marginal eller ingen politisk indflydelse. Grækenland skiller sig her ud med partiet Gyldent Daggry. Det nationalistiske parti blev ved valget i 2015 med krigerisk retorik og nazistiske symboler et af de største partier i parlamentet.

Dokumentarfilmen 'Kvinderne i Gyldent Daggry' fortæller, hvorfor hustruer og mødre til mænd med ledende poster i partiet støtter op om dem og den ultra-nationalistiske ideologi.

Da lederne af partiet bliver fængslet og anklaget for organiseret kriminalitet, overtager deres døtre, mødre, koner og kærester magten i partiet. Under kvindernes ledelse går Gyldent Daggry fra at være Grækenlands femtestørste parti til det tredjestørste.

Under valgene og retssagen har filmholdet fulgt partiets inderkreds og fået eksklusiv adgang til partiet og inderkredsens hemmelige møder. Dermed giver dokumentaren et sjældent indblik i tankerne og værdierne hos de mennesker, der befinder sig på den moderne nationalismes frontlinje.

I sin skildring af  familiedynamikker i det ekstreme politiske klima udforsker 'Kvinderne i Gyldent Daggry', hvordan familiekærlighed former individets verdenssyn, og hvordan individer legitimerer ekstreme, antidemokratiske synspunkter og handlinger.

Foto: Filminstituttet

Særfagligt

’Kvinderne i Gyldent Daggry’ er velegnet til samfundsfag på A- og B-niveau, hvor den kan belyse kernestof indenfor emnerne sociologi og politologi. Filmen er oplagt til forløb som fx:

  • Politologisk forløb om nationalisme og populisme i Europa
  • Sociologisk forløb med fokus på integration, gruppedannelse og fremmedhad

Kernestof på B-niveau

Sociologi 

  • Identitetsdannelse og socialisering 
  • Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politologi

  • Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd 
  • Magtbegreber og demokratiopfattelse

Kernestof på A-niveau:

Sociologi

  • Identitetsdannelse og socialisering
  • Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
  • Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politologi

  • Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd 
  • Magt- og demokratiopfattelser
  • Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Opgaver og øvelser

Opgaver under filmen:

Hvem definerer personerne i dokumentarfilmen sig i modsætning til? Hvilken out-group skildres?
Find og notér eksempler på karakterernes sprogbrug omkring deres modstandere. Diskutér efter filmen effekten af denne sprogbrug.

Opgaver efter filmen:

1. Nationalismens former

Se på nationalisme-modellen (herunder). Hvilke bestanddele indgår i den nationalisme, som medlemmerne af Gyldent Daggry giver udtryk for?

2. Det deliberative demokrati

Se klippet herunder (00.16.00-00.20.48), der viser, hvordan medlemmer af Gyldent Daggry agerer på et lokalt partimøde og i det græske parlament. Læs op på Habermas’ forestilling om det deliberative demokrati (https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/jurgen-habermas-den-demokratiske-samtales-taenker). Lever de politiske ledere af Gyldent Daggry op til Habermas’ ideal om det deliberative demokrati?

3. Populisme

Find med udgangspunkt i nedenstående kriterier konkrete eksempler på, hvordan Gyldent Daggry agerer populistisk i dokumentaren. Brug eksemplerne som afsæt for en diskussion af forholdet mellem populisme og nationalisme i Gyldent Daggry.

Den tyske idéhistoriker Jan Werner Müller definerer populisme ud fra følgende kriterier.

  • Hævder at tale på vegne af hele folket
  • Hævder at have ret til at udpege, hvem folket er
  • Mener, at der eksisterer en elite, der modarbejder populisten; med eventuel hjælp fra inden- eller udenlandske fjender
  • Taler en akut krisetilstand op – som de har enkle løsninger på
  • Producerer ofte konspirationsteorier
  • Anklager uafhængige medier for at være korrupte
  • Betvivler at folk, der ikke støtter op om populisten, er en del af folket
  • Tillader sjældent intern debat i partiet vendt mod lederens partilinje
  • Bruger ofte retorik fra krigens verden
  • Anerkender ikke deres politiske modstandere

4. Baggrund for Gyldent Daggrys succes

På baggrund af dokumentaren og statistikken herunder:

Opstil tre hypoteser, der kan forklare Gyldent Daggrys succes. Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger, og hver hypotese skal underbygges med en faglig begrundelse.

5. Dokumentariske og filmiske virkemidler

  • Analysér og diskutér filmskaberens rolle i dokumentaren?
  • Analysér de dokumentariske greb og diskutér, hvordan andre dokumentariske løsninger havde påvirket filmens indhold og udtryk.
  • Bliver filmskaberen klogere på, hvad der motiverer tilhængere af Gyldent Daggry i løbet af filmen?
  • Hvordan forholder filmskaberen sig til de karakterer, han følger, og hvordan påvirker hans metodiske greb dokumentarfilmen? Inddrag evt. sidste scene (1.25.40). Se klip:
  • Hvilke kunstneriske greb bruger filmskaberen i dokumentaren, og hvilken effekt har hans fremgangsmåde?
  • Hvilken scenografi benytter filmskaberen, hvordan klippes der, og hvilken setting er der omkring interviewpersonerne?

Tværfagligt

Historie og samfundsfag

Sammenlign de økonomiske/politiske forudsætninger for nazismens fremvækst i Weimarrepublikkens Tyskland (lyt fx til podcast https://soundcloud.com/raesondk/fortaellingen-om-tyskland-afsnit-2) og Gyldent Daggrys fremvækst i Grækenland fra 2012 og frem (se tabel 1). Hvilke forskelle og/eller ligheder er der mellem de to cases?  

Samfundsfag og psykologi

Giv på baggrund af dokumentarens personer en sociologisk og en psykologisk forklaring på, at individer bliver tiltrukket af ekstreme ideologier. Benyt gerne Thomas Ziehes teorier om formbarhed i det senmoderne samfund – subjektivisering, ontologisering og potensering, og på det psykologiske begreb: kognitiv dissonans.

Links og litteratur

Bøger:

  • Iversen, Kristian: Nationer og Nationalisme. Colombus 2017. 
  • Schultz Jørgensen et al: Socialpsykologi. Frydenlund 2016.
  • Granild, Dorte og Wolfhagen, Mette: Dox. Lindhardt og Ringhof 2016.

Artikler:

Gøttske, Martin: 'Hvis Angela Merkel er for, så er grækerne instinktivt imod'. Information. 21.1.2019. 

Hjemmesider:

Artikel om Thomas Ziehes begreber om identitetsdannelse i det senmoderne samfund herunder konsekvenserne af den kulturelle frisættelse.

Filmiske virkemidler

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon