Inden man viser filmen for børnene, kan man fortælle dem, at de skal se dele af filmen flere gange, og at den skal bruges som afsæt for arbejde i dansk og billedkunst. Når klassen har set filmen, er det tid til den første fælles samtale.

Fortæl med én sætning, hvad filmen handler om.

Tal med børnene om, at det er en tegnefilm, og spørg dem om, hvordan den adskiller sig fra andre tegnefilm, de kender - de indklippede kunstbilleder og de autentiske fotografier.

Skriv på tavlen en liste over de vigtigste "personer" i filmen, og lad børnene summe ved bordene om, hvordan de enkelte personer er. Læg op til, at børnene bruger tillægsord, og notér de beskrivende tillægsord på tavlen ud for hver person.

Hvad lærer man ved at se filmen? Altså: Hvem og hvad får man noget at vide om, som man ikke vidste i forvejen?

Del filmen op i tre dele, og giv en beskrivelse af handlingen i hver af de tre dele.

Lad børnene to og to vælge en scene fra hver af de tre dele. Fortæl børnene, at de skal beslutte sig for, om billedet skal være et nærbillede, et halvtotal eller et totalbillede. Giv dem 10-15 minutter til at lave en skitse/blyantstegning af de tre scener. Hæng tegningerne op, og lad hvert par fortælle kort om det, de har lavet. Hvorfor de har valgt lige de tre steder, og hvorfor de har valgt lige den beskæring.

Taxaen ind i billedet fra venstre mod højre. De stiger ind. Taxaen kører ud af billedet til højre.

Taxaen set udefra. Linnea kigger ud gennem sidevinduet fra sin plads på bagsædet. Linnea: "Huset! Jeg synes bestemt, at jeg så det lyserøde hus!".

Først et tomt billede. Landskab med det lyserøde hus. Dernæst kører taxaen ind i billedet fra venstre og ud igen til højre.

I Ekstra Bladet kunne man den 18. oktober 1993 læse følgende anmeldelse:

SVENSKE LINNEA MØDER MONET (Fem stjerner af seks mulige)

"Linnea i malerens have" er en herlig bog og tegnefilm

AF PAUL-JØRGEN BUDTZ

Som et super-aktuelt apropos til den succesfulde Monet-udstilling på Louisiana udsender Statens Filmcentral nu den svensk-dansk producerede tegnefilm "Linnea i malerens have", der også fås på video og som bog. Og det er et meget vellykket projekt.

Filmen er en herlig historie om den sjove pige Linnea, der ikke har nogen forældre, men til gengæld besøger hr. Blomkvist på næste etage i huset, hvor hun bor.

Her kigger hun i en bog med Monets billeder, og det fører med sig, at hun og Blomkvist drager til Paris for at se billederne live og senere til Monets hus og have i Giverny for virkelig at fornemme stemningen fra dengang mesteren stod ved sit staffeli og igen og igen malede sine åkander. Henrykt kigger hun på blomsterfloret og på den japanske bro, og umærkeligt bliver vi andre indført i Monets univers uden en eneste pædagogisk pegefinger. Det er bare smukt, som et Monet-maleri naturligvis!

Desværre må Linnea og hr. Blomkvist ikke spise frokost i selve Monets have. Men så slår de sig ned lige udenfor. Og det smager da også af noget. Hr. Blomkvist fortæller Linnea en masse ting, og hun forsøger selv at tale fransk, så hun får en masse ud af rejsen.

Det gør vi andre også. De to forfattere Lena Anderson og Christina Björk har haft et tæt samarbejde med animatorerne Jona Adner og Jan Gustavsson, og det har betydet, at bogens intentioner på det smukkeste er overført til lærredet.

Og så er de danske stemmer, Amalie Alstrup (Linnea) og Torben Zeller (hr. Blomkvist) virkelig velvalgte.

Jo, "Linnea i malerens have" bør ses og læses af så mange som muligt. Både før og efter et besøg på Louisiana!

Opgaveforslag

Læs anmeldelsen op for klassen, og tal med børnene om, hvordan den er bygget op.

Skriv under samtalen stikord til, hvordan en anmeldelse kan disponeres:

• Indledning - hvad er det, vi skal høre om?
• Handling - hvem er med, og hvad sker der i filmen?
• Hvem har været med til at lave filmen?
• Vurdering - er det godt eller dårligt, og hvorfor synes vi det?

Del klassen op i par, og fortæl dem, at de til hvert punkt på dispositionen skal skrive stikord til en anmeldelse. Derefter skal de øve sig på at fortælle den for klassen ud fra stikordene.

Materialer: Sorte Filiafarver, tegnekul, Progresso eller Cyklopstifter til at tegne skitsen op i stort format.

Skitserne fra den indledende samtaleopgave kan bruges som udgangspunkt til videre billedarbejde. Vælg sammen med klassen en serie skitser, som kan udtrykke hele filmens handling i børnenes bearbejdning. Der skal vælges så mange skitser, at der er nok til at dele klassen i grupper på tre til fire elever.

Hver gruppe skal tegne sin skitse op på kraftigt papir eller på den matte side af falsæskekarton i formatet 70-100 cm. Billederne males med tempera- eller akrylmaling og kan efter grundig tørring monteres i skifterammer til ophængning på skolens gang- og fællesområder.

Materialer:

• Postkort og bøger med reproduktioner af forskellige Monet
• Billeder af den japanske bro og af åkandebilleder
• Tempera- eller akrylmaling
• Pensler
• Glas
• Plastiklåg eller -æggebakker til malepalet
• Kraftigt papir - gerne mindre end A3-format
• Aviser til underlag

Børnene skal vælge et billede, som de har lyst til at male deres egen udgave af. Fortæl børnene, at de skal forestille sig, at de er impressionister. Altså at de skal male indtryk og lys, samt at de skal male med brede pensler og strøg. Der tegnes først en skitse, som tales igennem med læreren, inden billedet males.

Billederne monteres i passepartout eller limes op på et større stykke papir. De hænges alle på opslagstavlen til en fælles impressionistisk udstilling.

Billedsamtalen, der evaluerer forløbet, sætter især fokus på, om det er lykkedes at male impressionistiske billeder.

Hvis du har fortalt om impressionisterne og deres måde at male på, har du nok omtalt pointillismen - at male billeder, der kun består af prikker.

Det kan være en spændende oplevelse for børnene selv at prøve at male et prikmaleri. Lad dem vælge en af deres skitser fra den første samtaleopgave. Skitsen tegnes over på kraftigt papir i et format, der ikke er større end A3-format. Demonstrér teknikken, og vis, hvordan man opnår skyggevirkning.

Om impressionisme og impressionister

Impressionismen fik sit navn efter Monets billede "Impression: Solopgang", sådan som det også fortælles i filmen. Impressionisterne er blevet kaldt lysmalere: De stræbte efter at male indtrykket af lyset. Man kan sige, at de ville male deres indtryk af lysets virkning på landskaber, luft, vand, huse, ting og personer. De malede ikke realistiske billeder, men lagde vægt på farve og lys.

Nogle gange byggede de billederne op af farveprikker eller afbrudte penselstrøg. Når man betragter disse billeder på afstand, flyder prikkerne sammen og danner flader af farve og lys, så billedet får karakter. Denne teknik kaldes pointillisme.

Ud over Claude Monet er nogle af de vigtigste impressionister Camille Pissarro, Alfred Sisley og Auguste Renoir.