Mandela – vejen til frihed Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

”Mandela - vejen til frihed” fortæller historien om Nelson Mandela (1918-2013) og hans liv gennem et halvt århundrede - fra ungdommen som nyuddannet jurist til indsættelsen som Sydafrikas første demokratisk valgte præsident. Filmen skildrer de begivenheder, der resulterede i, at han var fængslet i 27 år, og som endte med, at apartheid blev afskaffet. Vi følger Mandelas udvikling til et internationalt ikon, der er fortaler for tilgivelse og forsoning.

Filmen er baseret på Nelson Mandelas selvbiografi ”Vejen til frihed” og giver et dybdegående portræt af manden, der verden over betragtes som en ukuelig frihedskæmper. Filmen er instrueret af englænderen Justin Chadwick, der har lavet en række tv-serier og to spilefilm. Nelson Mandela spilles af Idris Elba, der er nomineret til en Golden Globe for rollen og kendt fra bl.a. tv-serien ”The Wire”. Den irske rockgruppe U2 har skrevet filmens kendingsmelodi, ”Ordinary Love”, der ligeledes er nomineret til en Golden Globe.

Der er lavet film om Mandelas liv tidligere. I 2007 instruerede Bille August filmen ”Farvel Bafana” (findes på Filmstriben), der er baseret på bogen af samme navn. Filmen fortæller den sande historie om James Gregory, en racistisk hvid sydafrikaner, hvis liv ændrer sig, da han bliver sat til at vogte Nelson Mandela i fængslet i mere end 20 år. Under indflydelse af Mandela skiftede Gregorys loyalitet langsomt fra racisme til direkte støtte af Mandelas kamp for et demokratisk frit Sydafrika. I 2009 instruerede Clint Eastwood ”Invictus”, der også bygger på sandfærdige hændelser. Her fortælles historien om Nelson Mandela, der kæmpede for at samle den sydafrikanske nation i perioden efter afskaffelsen af apartheid.

Filmens credits

Titel: ”Mandela – vejen til frihed”
Produktionsland og -år: Storbritannien, Sydafrika 2013
Instruktion: Justin Chadwick
Længde: 152 minutter
Distribution: Scanbox
Medierådets vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Nelson Mandela: Idris Elba
Winnie Mandela: Naomie Harris
F.W. de Klerk: Gys de Villiers

Handlingsreferat

Den sorte sydafrikaner og jurastuderende Nelson Rolihlahla Mandela er i 1940’erne og 1950’erne godt på vej mod en karriere som advokat. Men en række oplevelser af uretfærdighed og racediskrimination får ham til at reagere og gå med i den politiske organisation ANC i kampen mod apartheid. I 1948 vinder afrikaanerne regeringsmagten, og apartheid ændrer karakter fra uskrevne rutiner til juridisk gældende lov. I denne periode møder Mandela sin anden hustru Winnie, der også får en betydningsfuld rolle i frihedskampen.

Efter Sharpevillemassakren i 1960, hvor mange uskyldige (sorte) mister livet, er Mandela fortaler for en mere voldelig kurs og grundlægger ANC’s væbnede fløj. Han bliver hermed en af Sydafrikas mest eftersøgte mænd. I 1963 bliver han arresteret og idømt livsvarigt fængsel. De første 18 år afsoner han på Robben Island uden ret meget kontakt til omverdenen. Winnie Mandela fortsætter kampen for frihed og mod apartheid, og i 1970 koster det hende 16 måneders fængsel. I årene fra Mandela fængsles og frem til hans løsladelse, fordømmes Sydafrika af resten af verden. I 1980’erne opstår en verdensomspændende ”Free Mandela”-bevægelse, der lægger pres på det sydafrikanske regime.

Mens Mandela er fængslet ændrer han holdning ift. væbnet kamp og bliver fortaler for ikke-voldelig modstand. I 1982 bliver Mandela flyttet fra Robben Island til Pollsmoor Prison, hvor han kan få besøg af familie og venner. I slutningen af 80’erne får Sydafrikas hvide præsident F.W. de Klerk brug for Mandelas støtte: Han er den eneste, der kan lægge en dæmper på de voldsomme raceuroligheder i landet. Mandela benådes og løslades i 1990, da de Klerk annullerer forbuddet mod ANC. I 1994 vinder Mandela præsidentvalget i Sydafrika og bliver hermed landets første farvede og demokratisk valgte præsident.

Faglige mål

Temaforslag og opgaver i dette undervisningsmateriale imødegår følgende punkter i Fælles Mål (slutmål for 9. klassetrin)

Dansk

  • Forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk
  • Forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier
  • Gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer

Historie

  • Indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom
  • Vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, der gives af fortiden
  • Beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk

Samfundsfag

  • Reflektere over retsstatens betydning for demokratiet
  • Reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
  • Se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser
  • Diskutere forskellige styreformers fordele og ulemper

Fag og temaer

Materialet er tilrettelagt, så det kan bruges på 7.-10. klassetrin. Materialet kan bidrage til en forståelse af filmens centrale temaer og give inspiration til at arbejde med filmens indhold og de filmiske virkemidler. Materialet er udformet, så det både kan bruges i en sammenhæng, hvor klassen ser filmen i biografen en enkelt gang, og hvis klassen ser filmen på dvd og kan gense klip.

Elevarket indeholder en række spørgsmål og opgaver, der understøtter de faglige mål. Elevarket afsluttes med en mindre skriftlig opgave, der forudsætter, at eleven har forstået og taget stilling til filmens temaer. Denne opgave kan samtidig danne grundlag for en kvalitetsdiskussion om filmen.

Det helt centrale tema i ”Mandela - vejen til frihed” er apartheidregimets storhed og fald. Men filmen kredser også om emner som frihed, demokrati, lighed og politik/ideologier. Materialet retter sig primært mod fagene dansk, historie og samfundsfag og kan indgå i en både faglig og tværfaglig sammenhæng med følgende fokus:

  1. Analyse af filmens fortællestruktur og visuelle stil (filmiske virkemidler).
  2. Filmen kan bruges som et supplement til tekstanalyse af litteratur, hvor beslægtede temaer forekommer. Man kan læse fiktive tekster om udvalgte temaer eller finde artikler i aviser og blade, der behandler filmens temaer.
  3. Kildekritisk analyse af genren ’den biografiske spillefilm’. Filmen er en fortolkning af historiske begivenheder, men fremstår som virkelighedsskildring. Hvordan påvirker det vores syn på historiske fakta?
  4. Sydafrikas udvikling fra apartheid til demokrati med perspektivering til andre lande i samme tidsperiode.

Filmfaglige vinkler

Historisk drama

”Mandela – vejen til frihed” er en spillefilm (fiktion) baseret på virkelige hændelser (fakta), dvs. historisk drama og faktuel fiktion. Andre film i samme genre er fx ”Der Untergang” (2004), ”De andres liv” (2006), ”En kongelig affære” (2012) og ”Hvidsten gruppen” (2012) Disse film er kendetegnet ved, at de umiddelbart fremstår som historisk korrekte og autentiske, selv om de er fiktion.

Under produktionen af filmene er der foretaget en grundig historisk research, og filminstruktøren og filmholdet gør meget for at genskabe et tidsbillede, der er så korrekt som muligt. Men manuskriptforfatteren er nødt til at bearbejde historien på en måde, så den fungerer som film. Han/hun flytter begivenheder rundt, ændrer, tilføjer og fjerner hændelser, og fortolker personer, så særlige karaktertræk fremhæves. Et historisk drama er et kunstnerisk produkt, og filmskaberne har kunstnerisk frihed til at foretage ændringer, så filmen fungerer som dramatisk fortælling.

Derfor er det relevant at overveje, hvad der er vigtigst: at filmen er tro mod historiske facts - eller at den er underholdende og spændende og fungerer på det dramaturgiske plan. ”Mandela – vejen til frihed” er oplagt at bruge som udgangspunkt for en diskussion omkring kildekritik og kunstneriske fortolkninger af historiske begivenheder.

Under alle omstændigheder er de historiske dramaer en god indgangsvinkel til at beskæftige sig med en historisk epoke eller begivenhed. Filmen levendegør historiebogens faktaoplysninger; vi får billeder og lyd på, og vi bliver følelsesmæssigt involverede og engagerede til trods for, at det er en fiktiv version af virkeligheden, vi oplever.

Billedbeskæring, billedkomposition og lys

Der er både ydre drama og indre drama i ”Mandela – vejen til frihed”. Billedbeskæringen understreger, om det ydre eller indre drama er i fokus.

Filmens ydre drama er kampen mod apartheidstyret i Sydafrika – en kamp som bla. indebærer voldelige handlinger, fængsling og store menneskemængder i protestmarch. Det er begivenheder, som bedst skildres i totalbilleder og halvtotaler, hvor der er plads til både omgivelserne og mange mennesker inden for billedrammen. Vi ser mange indstillinger i total og halvtotal, når Mandela er i dialog med andre, holder tale mv. Foto 1 er en total og foto 2 er en halvtotal, hvor vi ser Mandela og en af de andre ANC-ledere med den karakteristiske højre hånd løftet og omgivelsernes reaktioner på frihedsbudskaberne ”Power to the people”, ”Come back Africa” og ”Africa is ours”.

Foto 1 og 2: Billedbeskæringer i halvtotal og total giver mulighed for også at se omgivelserne (Fotos: Scanbox)

Filmens indre drama er Mandelas udvikling som menneske og leder: Hans vrede over uretfærdighed, hans desperation over at være fængslet, hans relation til familien osv. Det indre drama bliver bedst skildret i halvnære beskæringer og nærbilleder, fordi vi her tydeligt kan se Mandelas ansigtsudtryk og aflæse hans tanker, følelser og reaktioner (foto 3 og 4). Nærbillederne bringer os tæt på ham og hans familie og giver os større mulighed for at identificere os. Den nære og halvnære billedbeskæring understreger, at det psykologiske drama er i fokus.

Foto 3 og 4: Halvnær billedbeskæring giver os mulighed for at aflæse personens følelser (Fotos: Scanbox)

Fremstilling af hovedperson

Når vi arbejder med filmens visuelle udtryk er det interessant at analysere, hvordan instruktøren fremstiller sin hovedperson. Mandela er et menneske, der formidler budskaber om frihed og lighed og vælger at leve med konsekvenserne - som bl.a. består i at blive forfulgt og fængslet pga. sin overbevisning. Efter 27 år i fængsel opnår Mandela endelig sin frihed og ender med at ”genopstå” som præsident i det land, der har forfulgt ham og holdt ham indespærret i årtier. Der er ikke langt til de guddommelige referencer og helgen-legender, og billedsproget tilfører netop også overjordisk præg til portrættet af Mandela. Det understreges af både lys, billedkomposition og billedbeskæringen. Nedenstående stillbilleder leder med deres lys, perspektiv og gyldne snits placering tankerne hen på myter og fortællinger om overjordiske personligheder (fx Jesus).

På foto 5 ser vi Mandela i hans fængselscelle. Der er stor kontrast mellem sollyset udenfor og mørket indenfor. Lyset repræsenterer friheden udenfor. Tremmerne fylder meget i billedet og understreger, at Mandela er afskåret fra friheden. Beskæringen er halvnær, så vi tydeligt kan se hans ansigtsudtryk: tristhed og længsel. Han har hovedet let på skrå, og blikretningen peger ud af billedet – en positur, man kender fra ikon-malerier. Billedsproget signalerer, at Mandela er den lidende martyr, der har ofret sig for sit folk.

På foto 6 står Mandela i billedets mellemgrund. Sollyset falder i direkte linje fra vinduet mod ham (en lyslinje på væggen peger mod ham), og lyset rammer ham, så han kommer i fokus. Hans lyse tøj forstærker virkningen; de øvrige personer har mørkere tøj på og er dermed mindre iøjnefaldende. Billedbeskæringen er et totalbillede, som gør det muligt at se seks personer i fuld figur og sammenligne dem. Det er tydeligt, at Mandela skiller sig ud. Lyset signalerer, at Mandela har større betydning end de andre personer, og at han er et ’lysende’, karismatisk menneske.

Foto 7 står i kontrast til de to foregående billeder. Her ser vi i supertotal Mandela, efter han er blevet valgt til præsident i Sydafrika. Billedet viser en lille, fjern mand på sit store kontor omgivet af tunge, mørke møbler. Centralperspektivet understreger, at Mandela har magt. Han har opnået den frihed for sig selv og sit folk, som han har kæmpet så længe for. Men stolene står tomme, og Mandela sidder alene midt i det hele. Billedet udtrykker, at Mandela har betalt en personlig pris for friheden og magten. Hans livsvalg har kostet ham, og han har mistet kontakt til sine nærmeste. Da han som præsident er allermest elsket og hyldet, er han også allermest ensom.     

Foto 5, 6 og 7 (Scanbox)

Symbolsprog

Det er ingen tilfældighed, at vi ser mange hegn og gitre i filmen. De står som stærke symboler på filmens centrale konflikter: de sortes ufrihed og apartheid, hvor de hvide og sorte tvinges til at være adskilt (foto 8, 9 og 10). Instruktøren bruger allerede i begyndelsen af filmen denne symbolik. I scenen, hvor Mandela netop har holdt en offentlig tale (tidskode 19:34), løber folkemængden ned på en togperron, som er forbeholdt de hvide. Gitteret til perronen står åbent som et symbol på, at det er muligt at trænge igennem de hvides barriere. I den efterfølgende scene, hvor Mandela sidder ensom på gulvet i sit hus, har kameraet fokus på det tillukkede vindue med gitter foran – et stærkt symbol på den ufrihed, de sorte oplever nærmest uanset, hvor de befinder sig. Der er mange scener med hegn og gitre gennem hele filmen – lige indtil det tidspunkt, hvor Mandela løslades fra fængslet, og hvor apartheidstyret nærmer sig sit fald. Endelig forsvinder barrieren.

Foto 8, 9 og 10: Det stærke symbolsprog i filmen giver god mulighed for fortolkning (Fotos: Scanbox)

Spor: Set up og pay off

På film lægges der fortællemæssige spor ud (set ups) for at foregribe hændelser senere i filmen (pay offs). Et spor kan fungere som et varsel og skabe forventning og nysgerrighed. Et spor kan også forberede os på noget, der sker senere, så vi oplever en rød tråd i handlingsforløbet. I ”Mandela – vejen til frihed” er der en række set ups og pay offs, der skaber fremdrift og sammenhæng i handlingen:

  1. Ved Sharpevillemassakren i 1960 blev der demonstreret mod en lov, der påbød sorte altid at bære identifikationspapirer. Mange (sorte) blev dræbt. Efter den hændelse er Mandela så desillusioneret, at han og flere andre medlemmer af ANC brænder deres identifikationspapirer i protest (set up), (foto 11 - tidskode 33:32 i filmen). Denne handling markerer en ny kurs for ANC, der fra at have været en ikke voldelig organisation nu tyr til voldelige metoder som fx sabotagebombningerne af statslige og økonomiske knudepunkter (pay off) (tidskode 38:04). Både set up og pay off fungerer her som fortællemæssigt fremdriftsmiddel. Afbrændingen af identifikationspapirerne har også et symbolsk aspekt: Mandela ændrer karakter og bliver nu den kriminelle advokat, den krigeriske fredselsker og den isolerede familiefader. 
  2. Da Mandela i 1980’erne har siddet fængslet i mange år, inviteres han til en række møder med ministre for at drøfte Sydafrikas fremtid og vejen til demokrati (set up), (tidskode 01.36:43). Allerede fra det første møde med ministrene opstår der en forventning om, at en benådning måske er på vej. Flere scener i filmen peger i samme retning, bl.a. datterens tale på Orlando Stadion (tidskode 01.35:03). Disse spor bruges som fremdriftsmiddel ift. den endelige benådning af Mandela i 1990 (pay off).     
  3. Efter Mandela er blevet løsladt, er der endnu en gang voldelige optøjer, hvor mange sorte bliver dræbt. Mandela tager til stedet, hvor massakren har fundet sted og bliver standset af en kvinde, der giver ham en papirlap i hånden, mens hun gentager ”Gør noget, gør noget” (set up) (tidskode 02.03:47). Mandela tager papirlappen med på direkte tv, hvor han læser beskeden op. Der står, at de sorte ikke ønsker fred men våben i deres kamp mod apartheid. Mandela argumenterer for, at den eneste måde at vinde kampen er med fred og tilgivelse (pay off) (tidskode 02.06:56). Udsendelsen får de Klerk til efterfølgende at udskrive præsidentvalget, hvor Mandela vinder (foto 12).

Foto 11: Mandela brænder sit identifikationspapir (Foto: Scanbox)
Foto 12: Mandela hyldes som den første ikke hvide og demokratisk valgte præsident

Fremdriftsmiddel: Konflikter

På film skaber konflikter, forhindringer og problemer grobund for spændende drama, hvorimod harmoni og idyl skaber stilstand og intet drama. I ”Mandela – vejen til frihed” fører den ene konflikt til den næste, og det er med til at skabe spænding og bringe fortællingen videre. Her er en række eksempler på hændelser og modsætningsforhold, der er med til at skabe fremdrift i filmen:  

  • Mandela er en sort advokat i et land med apartheid
  • Mandelas 1. kone flytter pga. Mandelas frihedskamp og utroskab (tidskode 20:53) 
  • Sharpevillemassakren 1960 (tidskode 31:17)
  • Mandelas hus ransages efter hans tale i biografen (tidskode 36:56)
  • Mandela flyttes fra Liliesleaf Farm, de angribes af politiet og arresteres (tidskode 41:32)
  • Palace of Justice 1963, hvor Mandela får sin dom  og råber: ”Power to the people, come back Africa, Africa is ours”(tidskode 43:52)
  • Winnie Mandela uden for Palace of Justice, hvor hun opildner folkemængden til modstand (tidskode 50:01)
  • Ved Mandelas ankomst til Robben Island 1964 skitserer lederen af fængslet deres fremtid på øen (tidskode 53:31)
  • Winnie arresteres (tidskode 01:09:31)
  • Demonstrationerne i Soweto 1976 (tidskode 01:21:10)
  • Urolighederne i Codesa 1992 (tidskode 01:57:19)

Links og litteratur

Om filmen

Den virkelige historie bag film

  • Mandelas selvbiografi, som filmen bygger på ”Mandela – vejen til frihed” (på dansk i 1995). Kan lånes på biblioteket.

Om Nelson Mandela og apartheid

Andre film om Mandela

Om filmanalyse

Læs om filmsprog og se eksempler i Filmcentralens online Filmleksikon

Læs mere om filmiske virkemidler og analysemodeller på Danskfag

I Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale ”Den gode historie – på film” kan man læse om filmiske virkemidler, dramaturgi m.m.: