Max pinlig Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Det indledende arbejde med filmen
  • Hvor er det pinligt!
  • Venskaber
  • En julehistorie

Til læreren

Max bor alene sammen med sin mor Agnete. Agnete er arbejdsløs historiker med særlig interesse for store historiske krigsslag, som hun gennemspiller på sin model-slagmark derhjemme. Naboen er den tjekkede og kendte skuespiller Steen Cold, som har datteren Esther. Max har en god ven, Hassan, som altid hjælper, når livet bare bliver for pinligt. Han brokker sig ofte til Hassan, som udover at passe kiosk for sin far altid hjælper Max med nyttige opfindelser. Max går meget op i at virke normal, men kommer desværre altid ud i pinlige situationer – ofte på grund af sin livsglade mor. Max synes bare, at hans mor er alt for pinlig og siger en masse kiksede ting, der hele tiden får ham til at krumme tæer. Samtidig er han brændt varm på en pige fra klassen, som han gerne vil imponere. Men det hele er meget svært, når man gerne både vil være blandt de seje i skolen, en god ven og samtidig forhindre, at ens mor får spoleret det hele ved bare konstant at være gennemført pinlig.

Filmen ”Max Pinlig” følger de velkendte personer fra Danmarks Radios tv-serie ”Max”. Filmen følger serien i både form, temaer og dramaturgi. Eneste væsentlige forskel er, at Max i filmen er blevet et par år ældre, end han er i tv-serien. Serien, der er blevet sendt på DR TV i 2007 og 2008, handler om den 10-årige Max og hans univers af tanker om værdier, moral og normer. Max undrer sig over, hvad der egentlig er normalt, og det bliver ofte sat på spidsen, når hans forvirrede mor får ham ud i pinlige situationer.

Lotte Svendsen har både været med til at skrive manuskriptet og instrueret ”Max Pinlig”. Ud over at skrive manuskript og instruere både tv-serien og filmen har hun blandt andet også skrevet manuskripter til og instrueret filmene ”Harmoni” (1995), ”Café Hector” (1996), ”Royal Blues” (1997), ”Bornholms Stemme” (1999) og ”Tid til forandring” (2004). Derudover har hun bl.a. instrueret DR2-satireserien ”Emmas dilemma”.

Lotte Svendsen og skuespiller Mette Horn har tidligere arbejdet sammen på blandt andet ”Emmas dilemma”, og det er første gang, de to laver børnefiktion. Om tv-serien og filmen om drengen Max udtaler Lotte Svendsen:

”Jeg har jo fået børn og er blevet forbruger af børnekulturen, og jeg synes, at der mangler nogle gode historier for børn. Der er meget ’støj’ i den moderne børnekultur, hvor alle historier skal være så animerede som muligt og have en masse special effects. Jeg ville gerne lave en rigtig god fortælling, som er mere enkel i sin form. Og så skal den naturligvis stadig være underholdende, også for de voksne”.

For Lotte Svendsen har den overordnede intention med serien og filmen været at få diskuteret normalitetsbegrebet:

”Masser af børn render rundt og føler angst for at skille sig ud. Man vil så nødigt føle sig ensom eller upopulær, og det kan være meget hæmmende. Når vi portrætterer Max, som vi gør, er det for at fortælle, at der ikke er noget at være bange for. Det er nemlig helt naturligt at stille identitetsmæssige spørgsmål og føle sig udenfor ind imellem”.
(DR, 2008)

Om undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet retter sig mod faget dansk i folkeskolens 4.-7. klasse.

Elever og lærer kan i fællesskab arbejde med temaerne, men undervisningsmaterialet kan også deles op, så de enkelte temaer med tilhørende arbejdsspørgsmål gives til mindre elevgrupper, der så arbejder selvstændigt. Herefter kan de enkelte grupper fremlægge deres afsnit for resten af klassen. Afslutningsvis kan disse fremlæggelser munde ud i en overordnet fælles samtale om filmen og dens temaer. Aldersmæssigt spænder materialet fra ca. 10-14 år. Det er derfor også muligt at differentiere i spørgsmålene ud fra klassetrin, så tilgangen til filmen bliver alderssvarende og dermed mere vedrørende for eleverne. Som forberedelse til arbejdet med filmen vil det være en god idé, at eleverne, inden de ser filmen, bliver præsenteret for dens overordnede handling og temaer.

Afsnittet ”Filmens handling” er et handlingsreferat af filmen. Referatet er tænkt som en håndsrækning til såvel lærer som elever i arbejdet med filmen. Det vil være en fordel for eleverne at få handlingsreferatet udleveret, når de skal arbejde med filmen, så de kan holde styr på handlingens detaljer. Afsnittet ”Det indledende arbejde med filmen” ligger i forlængelse af handlingsafsnittet og skal være med til at give eleverne et overblik de grundlæggende ting i filmen som handling, personer, miljø, tid og sted. Handlingen kan eleverne evt. genfortælle ud fra Berettermodellen.

Afsnittet ”Hvor er det pinligt!” handler om alle de pinlige ting, som specielt Max kommer ud for i filmen. Men afsnittet handler også mere generelt om temaet ’pinlighed’ i 10-14 års-alderen, hvor der ofte ikke skal så meget til, før ’det er for pinligt!’.

Afsnittet ”Venskaber” tager igen udgangspunkt i de venskaber, vi bliver præsenteret for i filmen. Venskaber på forskellige planer og de ændringer, der naturligt sker for venskaber omkring puberteten.

Afslutningsvis indeholder materialet afsnittet ”En julehistorie”, som man nok primært vil gøre brug af, hvis man arbejder med filmen i perioden op mod jul. Afsnittet kan dog også bruges som en mere generel indføring i den klassiske films fortællestruktur.

Det elektroniske informationssystem Infomedia er et godt sted at finde supplerende læsestof om filmen, blandt andet interviews, anmeldelser m.v.: www.infomedia.dk.

God arbejdslyst
Lene Pryds Jørgensen

Filmens handling

Det er december måned. 12-årige Max er sammen med sin klasse og deres lærer i gang med at forberede et luciaoptog, som de skal vise for deres forældre. Max er forelsket i den søde og frække Ofelia, som går i hans klasse. Max gør, hvad han kan for at komme i kontakt med Ofelia, men det går ikke helt, som han har planlagt. Han får dog fat i Ofelias hemmelige poesibog, som han gemmer godt væk i en tegneserie på sit værelse.

Samme dag er Max ude og handle med sin mor Agnete, som han bor alene med, og som han næsten altid synes opfører sig forfærdelig pinligt. Det sker også denne dag, hvor de møder Ofelia og hendes mor i supermarkedet. Mødrene får sat en aftale i stand om, at Ofelia skal besøge Max om fredagen, hvilket både Ofelia og Max bliver meget glade for, selvom Max samtidig synes, det er enormt pinligt. Efterfølgende forbereder Max Ofelias besøg ved at smide alt sit gamle legetøj ud, hvilket hans mor har lidt svært ved at forstå. Max’s mor er arbejdsløs historiker, og sammen med veninden Marianne iscenesætter hun store historiske krigsslag, som de gennemspiller på en model-slagmark hjemme hos Agnete og Max. Mariannes mand Mogens er præst i den lokale kirke, og i selskab med ham får Max levet sin tekniske og drengede side ud, når de sammen spiller Counter-Strike på Mogens’ computer.

Når det hele bliver for meget for Max derhjemme, går han også ofte over til naboen, den kendte og tjekkede skuespiller Steen Cold, hvis datter Esther går i klasse med Max. I selskab med Steen Cold keder Max sig aldrig. Skuespilleren iscenesætter konstant sig selv og sit liv, blandt andet som eskimo i en plastik-igloo i sin have og i selskab med kronprinsen, alt imens hans familie lever inden for murene i den store villa lige over for Max og hans mor.

Max har også sin gode ven, den søde og altid glade Hassan, som hjælper Max, når livet bare bliver for pinligt. Max brokker sig tit til Hassan, som udover at passe kiosk for sin far ofte hjælper Max med nyttige opfindelser som for eksempel en speciel tandreguleringsmaskine, man skal sidde med på hovedet, så man slipper for at have bøjle på tænderne.

Fredagen oprinder, og Ofelia kommer på besøg hos Max. Desværre for Max er hans mor og Marianne også denne dag i gang med et større historisk projekt, som de hurtigt får involveret Ofelia i. Max’s mor fortæller om soldaterne under første verdenskrig. Og da hun mangler en historisk oplysning, henter hun en tegneserie på Max’s værelse og – ud falder Ofelias poesibog! Ofelia bliver både sur og ked af det og går sin vej. Et kort besøg – og meget pinligt for Max!

Max vil gerne sige undskyld til Ofelia, men han kan ikke finde ud af hvordan. Det viser sig, at Mogens bliver hans hjælpende hånd. Mogens har nemlig spurgt Max’s mor, om de kan have en fange fra hans kirkekor boende en enkelt nat, hvilket Agnete har sagt ja til. Fangen Carlo viser sig at være Ofelias far, og han vil meget gerne i kontakt med sin datter. Max får derfor den geniale idé at invitere Carlo med på skolen og se Ofelia være luciabrud ved klassens luciaoptog. Gensynet mellem far og datter går dog ikke helt som forventet. Ofelia bryder sammen, og læreren Ulla får skældt Carlo godt og grundigt ud over hans svigt i forhold til Ofelia. Senere beder Ofelia Max stjæle en universalnøgle fra Carlo. Historien om nøglen har hun fra sin far, men den viser sig at være det pure opspind. Max vil dog gerne være sammen med Ofelia og får derfor Hassan til at lægge en blå madkasse indeholdende en nøgle i Lyngby Skov, hvor Ofelia og Max tager hen for at lede efter nøglen. De finder madkassen, men uheldigvis for Max har Hassan også lagt et brev i madkassen, en kærlighedserklæring til Ofelia fra Max. Nu har Ofelia fået nok, og hun lægger Max på is.

Juleferien nærmer sig og dermed også nytårsaften. Max har egentlig lovet Hassan og nabodatteren Esther, at de skal med til hans nytårsfest. Men efter episoden med Ofelia i Lyngby Skov må han søge nye venner i klassen og bliver da også hurtigt indsluset i en ny gruppe. Han bliver pludselig en af de populære i sin klasse, men det sker desværre på bekostning af de gode venner Esther og Hassan, som begge ryger ud i kulden. De seje i klassen vil ikke have dem med til den fest, Max holder hjemme hos sig selv nytårsaften. Max er havnet i et dilemma og har svært ved at se sine gode venner Hassan og Esther i øjnene, da han godt ved, at han har svigtet dem til fordel for ”de seje” i klassen.

I dagene op til nytår indser Max, at det her i livet gælder om at have rigtige venner. Til en gudstjeneste dukker Max derfor op og viser, at hans bedste venner stadig betyder meget for ham, og sammen med Hassan og Esther ender han alligevel med at få stablet en fantastisk nytårsfest på benene. Alle bliver inviteret, og alle dukker op. Og for en gangs skyld er der ingen, der gør noget pinligt. Alle har det sjovt og fester med hinanden ind i det nye år. Og Max og Ofelia finder ud af, at de nok ikke skal være kærester – men hellere bare gode venner. I virkeligheden er det nok Esther, Max er forelsket i ...

Det indledende arbejde med filmen

Filmens handling Berettermodellen bruges, ligesom i litteraturens verden, til at give et overblik over filmens komposition. Der skal være en konflikt, og den skal optrappes i løbet af filmen. Denne fortællemåde kan man tegne som en spændingskurve. Konflikter opstår, afvikles og afløses af nye, hovedkonflikten bliver mere og mere intens, indtil den til sidst løses, og en ny orden er genoprettet.

Dette handlingsmønster kan sættes ind i Berettermodellen, som ser sådan ud:

Illustration: Filminstuttet

Modellen – og historien – gennemløber disse syv faser:

  1. Anslag
    Filmens tema, stemning og stil anslås. Vores nysgerrighed pirres.
  2. Præsentation
    Vi identificerer os med hovedpersonen og præsenteres for personer og miljø.
  3. Uddybning
    Temaet foldes ud, og konflikterne præsenteres.
  4. Point of no return
    Der er ingen vej tilbage for hovedpersonen. Fortællingen har taget en bestemt retning.
  5. Optrapning
    Konflikten intensiveres.
  6. Klimaks
    Den afgørende prøve, konflikten afsluttes.
  7. Udtoning
    Udfaldet af filmen, en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes.
  • Sæt filmen ”Max Pinlig” ind i berettermodellen og begrund jeres placering af de enkelte scener. Begynd med at genfortælle filmens handling ud fra Berettermodellen, så alle har et overblik over historien. Lav eventuelt en spændingskurve som den, I kan se på figuren over Berettermodellen.
  • Lav en personkarakteristik af de vigtigste børn og voksne i filmen. Skriv stikord om hver enkelt persons kendetegn: udseende, væremåde m.m.. Tænk især på præsentationen af personerne i begyndelsen af filmen.
  • Hvordan udvikler personerne sig i løbet af filmen? Skriv også dette i stikord.
  • Hvilke forskellige miljøer bliver vi præsenteret for i filmen? Lav en liste og giv en beskrivelse af de forskellige steder.
  • Giv en beskrivelse af henholdsvis Max’s og Esthers familie. Hvordan er der forskel på de to familier? Er der nogen ligheder ved familierne? Hvilke problemer har de to familier – og hvordan løses de i løbet af filmen?

Hvor er det pinligt!

Dét at være pinlig er et gennemgående tema i filmen. Filmen viser mange af de pinlige ting, vi kan komme ud for i vores liv. Ting, vi oplever som pinlige for os selv, eller ting andre gør, som får os til at føle os pinligt berørte. At noget er pinligt betyder, at man oplever, at noget er flovt og ikke særlig rart for en selv eller for den anden person, man oplever som pinlig.

  • Hvorfor hedder filmen ”Max Pinlig”? Hvad henviser titlen på filmen til?
  • Hvem opfører sig pinligt i filmen? På hvilke måder – og overfor hvem?
  • Har du ligesom Max prøvet at stå i en situation, som var pinlig for dig selv? Beskriv situationen og fortæl, hvorfor den var pinlig. Hvad gjorde du?
  • Har du prøvet at stå i en situation, som var pinlig for en anden person?
  • Beskriv situationen og fortæl, hvorfor den var pinlig. Hvad gjorde du? Havde du lyst til at hjælpe den anden person, eller var det i orden, at personen blev pinligt berørt?

Max kommer ud for mange forskellige situationer, hvor han føler, at han er pinlig. Tænk for eksempel på situationen med Ofelias dagbog, der pludselig falder ud af en tegneserie hjemme hos Max. Eller da Max inviterer Ofelias far til luciaoptog på skolen, og Ofelia bare bliver ked af det. Eller da Ofelia finder den blå madkasse i skoven, og Hassan har lagt en seddel fra Max i madkassen. Eller…

Tag udgangspunkt i filmen:

  • Lav en liste over de steder i filmen, hvor Max føler sig pinlig over noget, han selv har gjort. Er det hver gang kun ham selv, der er skyld i de pinlige situationer?
  • Gør Max det rigtige, hver gang han havner i en pinlig situation? Hvad kunne han gøre anderledes? Hvad ville I selv have gjort, hvis I var Max?
  • Tænk på de steder i filmen, hvor Max pludselig tænker på mennesker i forskellige situationer – de steder, hvor filmen stopper op og går tilbage i tiden med en beskrivelse af nogen, der har gjort noget ud over det sædvanlige. Hvordan har Max det på de tidspunkter? Hvorfor tror I, han tænker de tanker i netop de situationer?
  • Tal også om filmens form i disse indklippede sekvenser: masser af gamle, støvede arkivklip ledsaget af musik og Max’s stemme.Minder sekvenserne jer om noget I kender – fx fra tv? Hvad sker der med filmen i disse sekvenser – og hvilken følelse giver de?

Tænk på scenen, der foregår lige inden nytårsaften, hvor Max besøger Hassan i kiosken. Hassan taler om nytårsaften, som han tror, de skal holde sammen, fordi de er bedste venner og har aftalt det.

  • Hvordan tror I, henholdsvis Max og Hassan har det, da de står og taler om nytårsaften?
  • Er det i orden, at Max i lige netop situationen med Hassan og nytårsfesten føler sig pinligt berørt? Begrund jeres svar.
  • Hvordan synes I, Max skulle have klaret samtalen med Hassan? Gjorde han det rigtige, eller skulle han have gjort eller sagt noget andet?
  • Hvordan følte I det, da I så denne scene? Kunne I genkende en lignende situation fra jeres eget liv? Beskriv.

Også Max’s mor gør og siger mange pinlige ting – i hvert fald ifølge Max. Indimellem virker det også som om, det er Max, der er den voksne, og moderen der er barnet.

  • Nævn de pinlige ting, som Max’s mor gør eller siger i filmen.
  • Hvorfor er moderen pinlig? Er det bare noget, Max føler, fordi det er hans mor? Eller synes I også, at hun er pinlig?
  • Tror I, Max’s mor synes, hun selv er pinlig? Kan hun forstå, når Max synes, hun er pinlig? Hvad ville I gøre, hvis det var jeres mor, der sagde og gjorde de ting, som Max’s mor gør?
  • Max er barnet, mens hans mor er den voksne. Men i hvilke situationer virker det, som om rollerne er byttet rundt mellem Max og hans mor? Hvordan virker det – er det sjovt, underligt eller…?
  • Har I selv stået i en situation, hvor I syntes, at jeres mor eller far bare var ’for pinlige’? Beskriv situationen, og hvad I gjorde.

Vi taler tit om, at noget er pinligt. Også i skolen er der mange børn, der siger, at noget er pinligt – både i timerne og i frikvartererne. Det har I sikkert selv hørt andre eller jer selv sige. Men det er ikke altid, andre kan se, at de har gjort eller sagt noget pinligt.

  • Hvad vil det sige at være pinlig, og hvornår er noget pinligt?
  • Er der forskel på, hvad drenge og piger synes er pinligt? Kom med eksempler, der viser forskellen på dette.
  • Er der forskel på, om man selv har gjort noget pinligt, eller om andre har gjort noget, der var pinligt for dem? Hvilke følelser får man i de to forskellige situationer - er det de samme, eller er der forskel?
  • Fortæl en pinlig historie til dine kammerater – det kan være en historie, du finder på, eller det kan være noget, du selv har oplevet. Gå sammen i en gruppe og prøv at dramatisere den pinlige historie. Spil den for jeres klassekammerater og lad dem selv gætte på, hvad der var det pinlige i historien.
  • Hvad er det mest pinlige, du kunne forestille dig kunne ske i en bestemt situation?
  • Hvad kan man gøre, hvis man står i en situation, man synes er pinlig?

Venskaber

Et andet vigtigt tema i filmen er venskaber. I begyndelsen af filmen bliver vi præsenteret for Max’s bedste ven Hassan, som hjælper Max, når han er i vanskeligheder. Også naboens datter Esther er gode venner med Max, men dette venskab er anderledes end venskabet med Hassan. I løbet af filmen sker der dog også det, at venskaberne bliver sat på prøve.

  • Beskriv, hvad der kendetegner en god ven.
  • Find eksempler og beskriv de steder i filmen, der viser Max’s venskab med henholdsvis Hassan og Esther. Hvordan kommer deres venskaber til udtryk, og hvad gør de for at vise hinanden, at de er gode venner?
  • Beskriv, hvad der sker, da venskaberne sættes på prøve. Kommer det til at betyde noget for venskaberne, da Max bliver forelsket i Ofelia? Hvad får det af konsekvenser?
  • Rollespil om venskab: Tænk på en oplevelse I har haft med en god ven, hvor jeres venskab blev sat på en prøve. Gå sammen i gruppen, giv hinanden roller og prøv at genfortælle historien ved at spille den for resten af klassen.

Max er normalt ikke med i gruppen af ’de seje’ fra klassen. Men på et tidspunkt i filmen sker der noget, der gør, at han pludselig kommer med i denne gruppe og bliver ret populær. Og det ender med, at han inviterer gruppen til nytårsaften til trods for, at han så må svigte både Hassan og Esther. Men alt ender godt til sidst, hvor de alle holder nytårsfest sammen hjemme hos Max.

  • Skriv ned, hvad der kendetegner ’de seje’ i Max’s klasse, og hvad der kendetegner de andre. Tænk både på udseende, væremåde og måden at være venner på.
  • Hvorfor synes ’de seje’ pludselig, at Max skal være med i deres gruppe? Tror I, Max synes, det er rart at være en af ’de seje’, eller vil han hellere være sammen med nogle andre fra klassen?
  • Diskutér, hvordan og hvorfor de to grupper i klassen alligevel ender med at holde nytår sammen. Hvad sker der i kirken, og hvorfor tror I, filmen ender på den måde?
  • Kunne det ske i virkeligheden, eller er det kun noget, der sker på film?

Filmen skildrer også venskaber på tværs af alder. Både præsten Mogens og skuespiller-naboen Steen Cold er gode venner med Max. Mogens spiller skydespillet Counter-Strike med Max, og Steen Cold vil meget gerne have Max med til forskellige sjove ting som for eksempel at sove i en igloo i haven.

  • Hvorfor tror I, at to voksne mænd gerne vil være venner med Max? Hvad laver de sammen, og føler Max mon også, at de er gode venner, eller ser han dem som noget andet?
  • Diskutér følgende: Kan man have venner, der ikke har den samme alder, som man selv har? Kan børn og voksne være venner? Har I selv venner, der er yngre eller ældre end jer selv? Hvad betyder det at have flere forskellige slags venner?

En julehistorie

En klassisk julehistorie (eller julefilm) er næsten altid bygget op på den samme måde, nemlig ud fra den klassiske films Berettermodel. I den klassiske julefilm er det ofte også sådan, at julen er i fare, og at det er hovedpersonen, der skal sørge for, at alt ender godt til sidst, så julefreden kan sænke sig. Berettermodellen er beskrevet nærmere i afsnittet ”Det indledende arbejde med filmen”.

  • Tænk på en julefilm, I har set. Prøv at skrive handlingen i filmen ned i stikord. Tegn dernæst en spændingskurve over filmen ud fra Berettermodellen (se afsnittet ”Det indledende arbejde med filmen”). Gør det samme med ”Max Pinlig”. Se nu på opbygningen af filmene. Kan man sammenligne deres opbygning?
  • Tror I, der er en mening med, at filmen foregår ved juletid? Ville filmen virke anderledes, hvis den foregik på et andet tidspunkt af året? Begrund jeres svar.
  • Slutter filmen på den rigtige måde, eller kunne I have forestillet jer en anden slutning?

Tænk på julefilm som ”Et juleeventyr” af Charles Dickens eller ”Far til fire i byen” (”Til julebal i nisseland”) eller nogle helt andre julefilm, I har set. Skriv alle de julefilm ned, I kender og tænk på opbygningen af og handlingen i disse film.

  • Hvad kan julefilm, som andre film ikke kan? Tænk her især på opbygning og handling.
  • Hvad handler mange julefilm om, og hvilke elementer skal en god julefilm indeholde?
  • Er ”Max Pinlig” en god julefilm? Hvorfor / hvorfor ikke? – begrund jeres svar.
  • Hvordan kan det være, at personerne i de fleste julefilm skal igennem så meget ondt, inden det til sidst ender godt? Hvilken stemning kommer man i, når man ser en klassisk julefilm?
  • Hvordan kan det være, at man kan se den samme julefilm igen jul efter jul?
  • Har I det også sådan med andre film? Hvorfor / hvorfor ikke?
  • Kan – eller må – en julefilm ende dårligt? Hvorfor / hvorfor ikke?