Cady er lige startet på en ny skole. Den første dag i skolen får hun ikke kontakt med nogen og spiser sin frokost alene ude på toilettet. Men allerede næste dag bliver hun inddraget i to grupper. De kunstneragtige typer, Janis og Damian, lærer hende om skolens regler og fortæller om den lede men mest populære klike, tøse-trioen The Plastics. Ved et tilfælde får Cady også kontakt med The Plastics, hvis leder Regina foreslår hende at spise frokost med dem resten af ugen. Janis overtaler Cady til at gå med i den populære klike som en slags dobbeltagent, for siden at rapportere om alt hvad de foretager sig. Under en matematiktime møder Cady Reginas ekskæreste, den checkede, lidt ældre Aaron, som hun straks forelsker sig i.

Hjemme hos Regina får Cady lov at se trioens 'Burn Book' – en bog hvor de skriver led sladder om alle pigerne på skolen. Trods dette bevis på, hvor stride Plastic-pigerne er, føler Cady et stadig større ubehag ved at udspionere sine kammerater. Hun har netop besluttet sig for at holde op, da hun bliver personligt svigtet af Regina, som har lovet at hjælpe hende i forhold til Aaron, men i stedet selv begynder at ses med ham igen.

Nu indledes en periode med intensiv sabotage for at ødelægge Reginas liv. Cady lokker hende til at spise vægtøgningsprodukter i den tro, at det er en afmagringskur, og det lykkes Cady med hjælp fra Janis og Damian at vende de andre Plastic-piger, Karen og Gretchen, imod Regina. For at komme tættere på Aaron lader Cady som om, hun er dårlig til matematik. Under en ekstraundervisningstime fortæller hun Aaron, at Regina er ham utro. Da det viser sig at være sandt, slår han op med Regina, men viser ikke interesse for at komme sammen med Cady.

Cady er den eneste, som ikke opdager, at hun i stadig højere grad minder om Regina både hvad angår stil, opførsel og udtryk. Faktum er, at hun har overtaget Reginas plads som leder af The Plastics. En weekend, hvor planerne er, at Cadi skal på en tur med sine forældre, har Janis kunstudstilling lørdag aften, og Cady ser sin chance. Hun får lov til at blive alene hjemme for at kunne gå med til sin venindes udstilling. Men i stedet inviterer hun nogle af skolens mest populære elever med hjem, inklusiv Aaron og Plastic-tøserne – minus Regina. Den lille sammenkomst udarter sig til en vild fest. Hun kender ikke alle gæsterne, og da Aaron ikke kommer, bliver hun nervøs og begynder at drikke. Da han til sidst dukker op, er hun temmelig fuld. Hun tilstår, at hun har løjet for ham om, at hun er dårlig til matematik. Faktisk er hun ganske god til matematik; det er ham, som er dårlig. Han siger, at hun ikke havde behøvet lyve, og at hun er blevet fuldkommen ligesom Regina. Cady kaster op ud over Aarons sko. Han forlader med væmmelse festen, og hun følger efter ham udenfor, hvor Janis og Damian dukker op efter at have været til udstillingen. De skælder hende ud over at hun ikke har inviteret dem til festen og siger, at hun ikke har fattet, at hun er blevet en led tøs, en ægte Plastic.

Da Reginas nye kæreste ser hende spise vægtøgningsproduktet, fortæller han hende, hvad det er beregnet til. Hun bliver rasende, da det går op for hende, at hun er blevet snydt. Hjemme skriver hun en fornærmelse om sig selv i sin 'Burn Book', og tager den grædende med op til rektor. Hun fortæller, at Cady, Gretchen og Karen er de eneste piger på skolen, som ikke bliver nævnt i bogen, og de bliver straks mistænkt for at stå bag den. Desuden uddeler Regina kopier af bogen på hele skolen. Da alles hemmeligheder kommer ud, resulterer det i optøjer. Rektoren samler alle pigerne i gymnastiksalen til en workshop om menneskelige relationer. Alle får mulighed for at sige undskyld for deres opførsel. Cady har skrevet i bogen, at deres matematiklærer er narkodealer (hvilket er løgn) men tør ikke indrømme det, fordi hun så ville blive anklaget for hele konflikten. Regina joker igen med, at Janis skulle være lesbisk. Så fortæller Janis om hele komplottet imod Reginas skrækregime på skolen. Alle råber hurra, bortset fra Regina, som bestyrtet løber ud fulgt af Cady, der prøver at forklare. På gaden udenfor skolen bliver Regina kørt over af en skolebus, men overlever. Mange af eleverne på skolen tror, at Cady skubbede hende ud foran bussen. Næste dag beder Cady alle om forladelse, inklusiv Regina, og tilstår sin andel i bogen uden at fortælle hvilke andre piger, som også var involveret.

For at undgå at dumpe i matematik må Cady deltage i en matematikkonkurrence samme aften, som der er skolefest. Under konkurrencen går det op for hende, at udseende, mobning og popularitet ikke kan hjælpe hende med at løse virkelige problemer. Efter at Cady og hendes hold har vundet konkurrencen tager Cady til skolefest, hvor hun bliver valgt som dronning. Hun holder en tale om, hvor unødvendigt det er at konkurrere om popularitet. Kronen er jo bare af plastik ("plastic"), siger hun, brækker den i stykker og deler stykkerne ud blandt eleverne.

I epilogen er atmosfæren på skolen mere positiv. Magtkampen er stilnet af, og eleverne omgås nu mere afslappet på tværs af gruppegrænserne.

Forbavsende mange voksne har helt glemt, hvordan det var at gå i skole, og hvordan social status kan føles som et spørgsmål om liv og død. Tilhørsforholdet til en bestemt gruppe eller klike i skolen har ikke alene betydning for, om man bliver mobbet eller ej, det har også betydning for eksempelvis ens kærlighedsliv, seksuelle muligheder, hvilke fester man bliver inviteret til og hvilke faresituationer, man kan komme ud i. For unge, der har adgang til udtryksformer som kunst og idræt er gruppetilhørsforholdet ikke lige så central for selvopfattelsen, men også for dem har det betydning for hverdagen på skolen.

Et vigtigt tema i "Mean Girls" er forskellen på god popularitet (at andre reelt godt kan lide én) og ond popularitet – altså det at være en slags kendis på skolen via sin sociale magt. Når man diskuterer disse spørgsmål med unge, sker det ofte, at de, som selv er populære, hævder at der ikke findes noget hierarki på skolen. At alle er venner med dem, de kan lide. Det er også muligt, at disse elever virkelig føler og opfatter det sådan. De, som befinder sig længere nede på skalaen, er langt mere bevidste om, at der findes et hierarki, men det kan være svært at tale åbent om det.

• Lad alle – skriftligt og anonymt – svare på nogle korte spørgsmål om filmen. For eksempel: "Sammenfat filmens tema med højst tre ord. Kunne du genkende dig selv i filmens beskrivelse af virkeligheden? (Beskriv) Findes der et hierarki på din egen skole? Hvordan ved man hvem der befinder sig højt i hierarkiet, og hvem der befinder sig lavt? (undgå at nævne navne) Hvorfor er det sådan?" . Læs nogle af svarene op i klassen – husk at undgå at nogen kan se og genkende håndskriften på de ark, der læses op fra.
• Lad eleverne skrive en stil inspireret af de svar, som blev læst op.

Regina er naturligvis en overdreven karakter – men isoleret set er ingen af hendes enkelthandlinger usandsynlige. Mange af os må erkende at have benyttet en eller flere af hendes metoder.

• Tal om scenen, hvor Regina første gang fortæller Cady om sin oprindelige konflikt med Janis og siden standser en forbipasserende pige for at give hende en falsk kompliment. Eftersom Cady allerede ved, at Regina i virkeligheden er led, ser hun og vi nu tydeligt, hvordan manipulationen fungerer. Lad eleverne skrive en liste over de magtmidler, Regina bruger eller nævner.

På halvandet minut får vi en veritabel lektion i social manipulation. Regina fordømmer – ved hjælp af et tilsyneladende uskyldigt spørgsmål – at Cady taler med Janis. Hun fortæller om sin lækre kæreste (= høj status). Hun fortæller sladder om Janis, som hun selv har fundet på, men fremstiller som sandheden. Hun refererer på ironisk vis noget, Janis tidligere har sagt. Hun fortæller, hvordan hun undlod at invitere Janis til en fest, stemplede hende som lesbisk og frøs hende ude. Hun giver en pige en falsk kompliment (øger sin popularitet) men vender straks situationen til at vise overfor Cady, at hun kan gøre hvad hun vil (etablerer hierarkier). Hun forventer at få julegodter, selvom hun aldrig selv forærer nogen til andre og bestiller ligefrem en pose slik af Cady.

Der ligger desuden en underforstået trussel i scenen. Hvis Regina er skolens enevældige herskerinde (hendes navn betyder 'dronning'), fungerer hende monolog som en militærparade. Ved at vise Cady alle de sociale våben, hun har til sin rådighed, advarer hun indirekte Cady om faren ved at udfordre hende.

• Denne øvelse kan indledes i mindre grupper. Tegn en stor firkant på tavlen eller på et papir under overskriften 'Mandligt'. Lad eleverne nævne egenskaber og aktiviteter, de betragter som maskuline og ikke-maskuline. Placer de maskuline inde i firkanten og de ikke-maskuline udenfor den. Tegn en lignende firkant med overskriften 'Kvindeligt' og lad eleverne definere egenskaber, de betragter som feminine og ikke-feminine.

Sandsynligvis vil nogen påpege, at der er en forskel på, hvad f.eks. medierne fremstiller som 'kvindelig opførsel', og hvordan eleverne selv opfatter, at det er i orden for kvinder at opføre sig. I dag kan mænd og kvinder tillade sig at agere anderledes end før i tiden. Men selv elever, der tænker i disse baner, vil antageligt have forskellige standarder for, hvad der er 'normal opførsel' for henholdsvis kvinder og mænd. Når nu det er i orden, at mænd græder – hvorfor ser man det så sjældent? Hvorfor må mænd ikke gå i kjoler, og hvorfor ligger piger næsten aldrig og slås for sjov med hinanden på gulvet? Faktisk beskriver filmen to slags normalitet: hvordan folk egentlig er eller kan være – og hvordan lokalsamfundet (eleverne på skolen) synes, at man helst skal være.

• Selvom vi har større valgfrihed i dag, vælger de fleste mennesker at følge den gængse opfattelse af, hvordan henholdsvis mænd og kvinder skal se ud, opføre sig og lyde. Hvad kan årsagen være til det? Hvor stor en del af det handler om at gøre sig attraktiv for det modsatte køn? Hvilke andre faktorer kan spille ind? Diskuter f.eks. hvem man vil tage mest seriøst – en mørkhåret kvinde med hestehale og spadseredragt eller en nedringet blondine med stort, udslået hår. Hvorfor er det sådan?
• I filmen siges det, at pigerne i Plastic-kliken er populære, fordi de ser godt ud. I forhold til for eksempel sportskliken fremstår de også ekstremt feminine. Kan det påvirke ens popularitet, hvorvidt det lykkes én at fremstå som en 'typisk fyr' eller en 'typisk pige'? Hvad sker der, hvis en fyr på skolen udviser for mange egenskaber, der falder udenfor 'mandlig'-boksen, eller hvis en pige opfattes som 'ukvindelig'?
• Filmen er fortalt ud fra et kvindeligt perspektiv. Diskuter de manderoller, som optræder (Aaron, Kevin G., Damian, rektoren, Cadys far, Reginas far, Reginas nye kæreste). På hvilke punkter skulle filmen ændres, hvis Aaron eller Kevin var hovedperson? Hvad ville det betyde for beskrivelsen og fremstillingen af pigernes magtkamp? Hvor meget ved fyrene om de konflikter, der foregår i filmen og fuldstændig fylder de kvindelige karakterers hverdag? Fungerer fyrenes grupper på samme måde som pigernes?

• Diskuter, hvordan filmen portrætterer homoseksualitet. Da Aaron tror, han er blevet lokket op til projektorrummet af en halvnøgen mand, ler han bare en munter 'nej tak'-latter. Eleverne lader heller ikke til at have nogen særlige problemer med, at Damian er bøsse. Har det en sammenhæng med, at han tilhører den kunstneriske klike? Hvorfor? Ville det være sværere for ham at være åben omkring sin seksuelle retning, hvis han var en checket idrætshelt som Aaron? Hvorfor?
• Hvilken virkning kan den type stempling, som Janis er ude for, have på elever, som virkelig er lesbiske?

Selvom rygtet om, at Janis er lesbisk, er gammelt, og de fleste sandsynligvis ved, at det ikke er sandt, har det alligevel en stor magt. Når 'lesbisk' bruges stempel er det ofte for at straffe kvinder, der ikke passer ind i den typiske 'kvindeligheds'-kategori. I tilfældet med Janis ved vi, at rygtet startede da hun var bedsteveninder med Regina og antageligt opfyldte alle typiske pige-idealer. Det antydes at Regina forsømte venskabet, fordi hun havde fået en ny kæreste, og at Janis blev straffet for, at hun på det tidspunkt ikke var ligeså interesseret i fyre som Regina.

Ligesom man kan blive stemplet for sin manglende interesse (eller generthed) i forhold til fyre, kan man i filmen blive kaldt luder, hvis man er for interesseret. Men det gælder selvfølgelig ikke for alle – ingen tænker på, at Reginas utroskab i princippet burde gøre hende ligeså luderagtig som dem, hun griner af. Dette viser, at skolen sociale regler er relative. Reglerne har kun styrke, fordi alle følger de og ikke fordi, de på nogen måde er naturgivne.

En stor del af Plastic-klikens magt er baseret på, at de andre piger gerne vil være som Plastic-tøserne. Selv Janis, der ellers på mange måde har skabt sin identitet ved at definere sig selv som en modsætning til de populære piger. Hun har i højere grad et problem med, hvordan Regina anvender sin magt end med, at gruppen findes. Plastic-pigerne er slanke, flotte og hårdt stylede, egenskaber som er svære at opnå for mange andre. Medlemskravene i andre grupper er for eksempel, at man dyrker en bestemt slags sport eller har rødder i et særligt land. Det farlige ved Plastic-gruppen er, at deres identitet bygger på en følelse af overlegenhed – samt at Regina er så led. Det skal jo være sjovt for filmens publikum at hade hende. Men hvordan har Regina det egentlig, hvis man tænker efter? Når hun til slut løber ud af skolen for at få sin straf – er det så ikke netop i chok over at indse, at alle hader hende?

• Er Regina helt bevidst om sine handlinger? Ville det være muligt, at hun havde ændret stil uden først at være blevet kørt ned? Hendes selvopfattelse synes at være bygget primært på hendes udseende, noget hun tydeligvis har fået med hjemmefra. Hun reagerer ondskabsfuldt hver gang, hun føler sig drillet eller kritiseret. Men er det virkelig sådan - som Janis og Cady tror - at Regina nyder at være led? Man kan også se det som en forsvarsmekanisme hos Regina. Men hvad er det, hun forsvarer – og forsvarer sig imod?
• De, som mobber andre, har ofte selv problemer – men betyder det, at man skal tilgive, at de mobber? I filmen er atmosfæren på skolen stærkt inficeret af mobning – kunne problemerne være løst, uden at en af de involverede næsten døde? Hvordan? Hvad kunne de voksne og skolens elever have gjort for at stoppe mobningen og magtkampene?

High school-filmen er en genre, hvor det er oplagt for filmskaberen at indsmugle forskellige typer intelligente og underforståede budskaber. Dels fungerer skolen godt som et miniaturebillede på samfundet, og dels tages genren sjældent særlig alvorligt i medierne, hvilket giver filmskaberne stort spillerum.

"Mean Girls" er en interessant high school-film, eftersom selv de mest karikerede personer præsenteres med en gennemtænkt baggrund og besidder en grad af psykologisk troværdighed. Dermed skiller de sig ud fra de typiske karakterer i mere overfladisk underholdende og mainstream ungdomsfilm – på trods af at genren i dag er under stærk udvikling.

• Diskuter, hvordan amerikanske high school-film påvirker unges måde at se på sig selv og deres skole. Inddrag også high school-tv-serier i diskussionen. Hvad handler filmene og tv-serierne typisk om? Hvordan plejer kønsrollerne at fremstå? Diskuter kvaliteten af de forskellige film om serier. Hvad kan eleverne lide at se – og hvorfor?
• Filmene bliver ofte fortalt fra enten en mandlig eller en kvindelig synsvinkel. Hvorfor er det så sjældent med en blanding af synsvinkler?
• Sammenlign film som "Ketchup-effekten" og "Fucking Åmål" (gratis undervisningsmateriale til filmen findes på Filmcentralen) med "Mean Girls" og andre amerikanske ungdomsfilm. Kunne så alvorlige emner som det at blive stemplet som luder, mobning og sociale og seksuelle problemer have fungeret i en komedie?
• Kan lette komedier påvirke publikums måde at betragte vigtige spørgsmål? Hvordan? Hvilke faktorer har betydning for den indflydelse, en film har? Kig f.eks. på kvalitet, publikums medievaner, publikums erfaringer med de emner, filmen behandler osv.

Eksempler på andre amerikanske high school film, der har samfundsmæssige budskaber mellem linjerne:

• "Saved" (USA 2004) Intruktion: Brian Dannelly. Om religion som et middel til social kontrol.
• "Election" (USA 1999) Instruktion: Alexander Payne. Om et skolevalg, der har mange paralleller til dagens USA og demokrati i almindelighed.
• "American Pie" (USA 1999) Instruktion: Paul Weitz. Seksualoplysning og afdramatisering af sex. Mandligt perspektiv, men skildrer også udramatisk kvinder som seksuelle aktører.

Anbefalelsesværdige bøger og artikler

Rosalind Wiseman: "Queen Bees & Wannabes: Helping Your Daughter Survive Cliques, Gossip, Boyfriends, & Other Realities of Adolescence". Letlæst fagbog om kønsroller og hierarkier i teenagepigers hverdag. Konkret om, hvordan man som forældre kan nå ind og kommunikere.

Det Danske Filminstitut har lavet et undervisningsmateriale om venskab og mobning, "Gode og dårlige kammerater", som findes på Filmcentralen.

Tidsskriftet EKKO, nr. 3, juli 2000. Tema: Dansk ungdomsfilm. Indeholder desuden artiklen "Tendens: Våde drømme. Nye amerikanske ungdomsfilm." af Anne Jerslev. Kan ses på www.ekkofilm.dk

Empowered-organisationens hjemmeside: www.empowered.org