Der foregår meget i filmen, og der optræder mange forskellige dyr og planter. I første omgang kan I prøve at huske, hvad filmen har vist. I kan hente hjælp bagest i materialet, hvor der er en liste med navnene på en del af de medvirkende dyr.

• Prøv at huske så mange scener som muligt. Hvilke scener i filmen gjorde størst indtryk på jer?
• Hvilke dyr medvirker, og hvad laver de? Nogle dyr er almindelig kendte, andre kan man finde i bøger på biblioteket. Her kan listen over de medvirkende dyr måske hjælpe jer.

Selv om dyrene er hovedpersoner i filmen, kan man også lægge mærke til andre ting:

• Dyrenes levesteder: det miljø de færdes i.
• De planter der optræder i filmen.
• Tidspunktets og vejrets betydning for dyrenes liv.

Dyr er ikke bare dyr

Det er praktisk, at dyrene har et navn, når vi skal tale om dem. Det er nu engang lettere at tale om en mariehøne end om en "lille rød én med sorte prikker". Biologer nøjes ikke bare med at give de enkelte dyrearter et navn, de vil også gerne finde ud af, hvordan arterne er i familie med hinanden. De samler derfor dyr, der ligner hinanden, i samme gruppe og giver hele gruppen et navn, f.eks. fugle eller pattedyr.

Dyreriget kan inddeles i to store grupper: hvirveldyr og hvirvelløse dyr. Hvirveldyr har et indvendigt skelet (hvirvler) og til denne gruppe hører blandt andet pattedyr, fugle, krybdyr, padder og fisk. Størstedelen af de smådyr, der optræder i filmen, tilhører derimod gruppen af hvirvel-løse dyr. Disse dyr kan helt mangle skelet eller i stedet have et udvendigt panser (en tyk skal), som vi ser hos mange af dyrene i filmen.

• Prøv at inddele møblerne i dit hjem i grupper. Hvad er specielt for de enkelte grupper (stole, borde osv.)? Kan man tale om, at nogle grupper er mere i familie med hinanden, end de er med andre grupper? En vigtig gruppe af hvirvelløse dyr er insekterne. Mange insekt-arter forekommer i meget store antal (tænk f.eks. på myrer), og der findes mange forskellige arter insekter. Faktisk er der flere arter af insekter end af alle andre dyregrupper tilsammen!

I Danmark, der ikke er noget særligt insekt-rigt land, findes der således mere end 10.000 arter. Til sammenligning er der kun nogle få hundrede fuglearter.

• Prøv at opdele dyrene fra filmen i hvirveldyr og hvirvel-løse dyr.
• Prøv også at opdele dyrene i insekter og ikke-insekter. Nogle dyr volder måske problemer - er et tusindben f.eks. et insekt? Eller hvad med en edderkop?
• Hvad kendetegner insekter - hvor mange ben har de, har de vinger? Prøv først selv at tænke over det, og skriv nogle kendetegn ned. Find så de rigtige svar, f.eks. i en af bøgerne, der er nævnt til sidst i dette materiale. Vend tilbage til listen over de medvirkende dyr, og se om nogle dyr var placeret i den forkerte gruppe.

Mange insekter gennemgår i løbet af deres liv en fuldstændig forvandling. Ud af ægget kommer der en larve. Senere bliver denne larve til en puppe, og til sidst forvandles puppen til det voksne insekt, der bryder ud gennem puppens skal.

Andre insekter gennemgår en ufuldstændig forvandling: deres larver ligner de voksne insekter en hel del, men de har ingen vinger. Det gælder f. eks. guldsmedene, som også er med i filmen.

• Der medvirker både larver, pupper og voksne insekter i filmen, Giv nogle eksempler på hver af de tre typer. Ligner larverne og de voksne af samme art hinanden? Lever de på samme måde - tænk på, hvor de lever, hvad de spiser o.s.v.

Der er altid plads til én til...

Nogle insekter lever alene, andre i kolonier.

• Giv nogle eksempler på begge typer. Hvad forstår man egentlig ved en koloni? Laver alle insekterne i en koloni det samme?
• Vil man kalde en samling larver på et blad for en koloni? Hvilke fordele er der ved at leve i en koloni?
• Sammenlign en insektkoloni med vores menneskelige samfund. Nævn i begge tilfælde nogle eksempler på arbejdsdeling og specialisering.

Der er tre typer adfærd, som det kan være spændende at kigge nærmere på:

1. Et dyr, der gør noget ved et andet dyr
   - af samme art
   - af en anden art
2. Samspillet mellem dyr og planter
3. Samspillet mellem dyr og det omgivende miljø

I kamp og kærlighed - samspillet mellem dyr af samme art

I filmen vises mange eksempler på, at dyr af samme art foretager sig noget med hinanden. En stor del af samspillet mellem dyr af samme art har grundlæggende noget med formering at gøre.

• Prøv at give nogle eksempler på det, og diskuter hvad der foregår. Hvad laver vinbjergsneglene? Eghjortene?
• Hvad laver dyr, der lever i kolonier med hinanden?

At æde og blive ædt - samspillet mellem arterne

• Giv nogle eksempler på, hvad dyr, der tilhører hver sin art, gør ved hinanden. Listen vil givetvis indeholde flere eksempler på prædation, det vil sige at et dyr spiser et andet. Det ene dyr optræder som rovdyr (prædator), det andet som byttedyr. Rovdyret bliver på denne måde afhængig af byttedyret: Hvis der bliver færre byttedyr, vil der også blive færre rovdyr. Et rovdyr kan selv være byttedyr for et større rovdyr, der igen kan blive spist af et endnu større rovdyr, i sidste ende måske af mennesket. Sådan en kæde af byttedyr-rovdyr kaldes en fødekæde.
• Filmen viser, at vekselvirkningen mellem bladlus, myrer og mariehøns indeholder andre eksempler på samspil end ren og skær prædation. Diskuter hvad disse tre arter gør ved hinanden.

Blomsterne og bierne - samspillet mellem dyr og planter

I filmen ser man mange eksempler på, at insekter besøger blomster.

• Hvad får en bi eller en sommerfugl ud af at besøge en blomst?
• Hvad får planterne ud af, at insekterne besøger deres blomster?
• Hvad gør planter for at tiltrække insekter?

Dette samspil mellem planter og dyr er gavnligt for begge parter og også i høj grad for os mennesker. Mange af de planter, vi dyrker for at spise deres frugter, er insektbestøvede, det vil sige, at de skal bestøves af insekter for at sætte frugt. Andre planter er derimod vindbestøvede. Det gælder blandt andet vore kornsorter. Som navnet antyder, spreder disse planter deres pollen med vinden, uden insekters hjælp. Et andet eksempel på samspil mellem dyr og planter ses hos myrerne, der bringer plantefrø hen til myretuen.

• Dette samspil er også gavnligt for begge parter - hvorfor mon?

I andre tilfælde er samspillet tilsyneladende kun til gavn for den ene part. Insektet, der blev fanget af den insektædende plante solduggens blade, fik således ikke noget godt ud af dette møde! Typisk er det imidlertid dyret, der nyder godt af samspillet. Sommerfuglelarverne spiser planters blade uden at gøre noget til gengæld. Det kan føre til skader på planten og kan i visse tilfælde føre til, at planten dør. Mange insekter spiser de planter, som vi mennesker dyrker, og vi betragter dem derfor som skadedyr.

• En dag, du sidder ude i din liggestol, bliver du generet af myrer, og du sprøjter derfor haven med myregift. Diskuter hvilke følger dét kan have for andre dyr, for eksempel fasa- ner og bladlus.
• Hvordan kan man bekæmpe skadelige insekter? Diskuter fordele og ulempe ved forskellige metoder.

Til lands, til vands og i luften - samspillet mellem dyr og miljø

Dyr må tilpasse sig det miljø, de lever i. I filmen kan man se eksempler på dyr, der lever i luften, på og i jorden, på vandoverfladen og under vandet.

• Hvordan er dyrene tilpasset disse forskellige levesteder?

Dyr kan søge ly under et blad, når det bliver regnvejr, men må i øvrigt tage tingene, som de kommer. I filmen ser man dog også eksempler på, at dyrene kan ændre miljøet på deres levested, så det passer dem bedre.

• Diskuter hvordan myrer og hvepse beskytter deres unger.
• Et andet pudsigt eksempel på dyr, der ændrer deres levested - eller her snarere ungernes levested - er vandedderkoppen. Hvad foregår der egentlig hér?

Usynlig eller synlig - dyrs udseende

Nogle dyr bestræber sig tilsyneladende på ikke at blive set, de er camouflerede og falder i ét med deres omgivelser.

• Nævn nogle eksempler på det, og diskuter hvorfor det kan være en god idé at være camoufleret.
• Vi mennesker camouflerer os også nogle gange - hvornår og hvorfor? Hvordan camouflerer vi os?

Andre dyr er derimod meget lette at få øje på. Det virker ligefrem som om de - bl.a. med skrigende farvetegninger - prøver at gøre opmærksom på sig selv. Det gælder mange sommerfuglelarver, der tilmed kan optræde i flok, hvorved de bliver endnu mere synlige (f.eks. larverne af processionsspinderen).

• Hvad kan meningen være med det? Tænk på hvilken virkning, synligheden kan have på mulige fjender. Selv om du tydeligt kan se en hveps, vil du så finde på at klaske den med dine bare hænder?
• Kan der være andre grunde til at være iøjnefaldende? For eksempel i forbindelse med parringen?
• Nævn nogle eksempler på, at vi mennesker gør os synlige, og diskuter hvorfor vi gør det.

• Hvepseedderkop
• Målerlarve
• Bi
• Gaffelhale (larve af Hermelinskåbe-sommerfuglen)
• Mariehøne
• Sommerfuglelarve
• Svalehale (sommerfugl)
• Vinbjergsnegl
• Fasan
• Gedehams (hveps)
• Svirreflue
• Rød skovmyre
• Myre
• Skøjteløber
• Larver af Processions-spinder (sommerfugl)
• Skarabæ (med gødningskugle)
• Soldug med fanget Svirreflue
• Næsehornsbille
• Rygsvømmer
• Guldsmed
• Langhornsbi på Flueblomst
• Vandedderkop
• Knæler
• Myg
• Eghjort
• Stor Natpåfugleøje (natsværmer)
• Tusindben
• Larver af sommerfuglen Måneplet

Billedværker

H. Anthon:
Myg og fluer i farver (Politiken 1978)

L. Nyborg:
Sommerfugle i farver, 1 & 2 (Politiken, 1975,-76) 
Biller i farver (Politiken, 1976)
Alverdens insekter (Politiken, 1977)

J. Moucha:
Dagsommerfugle (Fremad, 1975)

Almen faglitteratur

G. Brillon:
Kryb & Kravl (Fremad, 1995)

1. Se på edderkopper, snegle og andre smådyr
2. Se på græshopper, myrer, fluer og andre insekter

J. M. Christensen:
Rovdyr i dammen (Branner og Korch, 1981)

R. Hanlow & G. Morgan:
Sjov med naturen: Smådyr (Tellerup, 1991)

O. E. Heie:
Insektsamfund (Gad, 1982)

Ingvald Lieherkind:
Guldsmeden (Hasselbalch, 1942)

Lieberkinds dyrebog

1. Dyr i hus og have (Natur og Kultur, 1954)
2. Dyr i skov og på mark (Natur og Kultur, 1954)
3. Dyr i sø og mose (Natur og Kultur, 1955)

J. Liljensøe:
Danske dyr i vandhullet (Branner og Korch, 1995)

D. Manley:
Vidste du det om insekterne? (Carlsen)

K. Nielsen:
Skadedyr - en del af naturen (Gyldendal, 1980)

K. Porter:
Insekternes verden (Tellerup, 1990)

K. Serve:
Smådyr i hæk, sø og å (OP-forlag, 1994)