Året er 1989. Vi befinder os i Stavanger, hvor 17-årige Jarle indledningsvis er svært utilfreds med tilværelsen. Han beklager sig blandt andet over, at han ikke har nogen venner, og at han aldrig har været i seng med en pige. Begge dele bliver der imidlertid hurtigt rådet bod på. Jarle møder først Helge, der viser sig at dele hans smag for alternativ rockmusik, og siden den skønne Katrine, som bliver Jarles kæreste. Helge og Jarle starter punkbandet Mathias Rust Band, der med sange som ”Fittesatan Anarkikommando” sætter ord på drengenes oplevelse af at være ung i slutningen af firserne.

Alt har således ændret sig til det bedre for skilsmissebarnet Jarle og fuld af lykke giver han sig til at skrive en kærlighedssang til Katrine. Med sans for samtidens historiske rørelser synger han om den mur, som kærligheden river ned indeni ham selv. Jarles dans på roser bliver dog pludselig tornet, da der kommer en ny dreng i klassen. Den blonde og drømmende Yngve udøver en besynderlig tiltrækning på Jarle, der pludselig viser interesse for at spille tennis og lytte til synthesizerpop. Jarles omgivelser er oprørte, og især Helge betragter Jarles opførsel som et forræderi mod deres idealer og deres venskab. Jarle formår i første omgang at berolige Helge, men han kan ikke i længden skjule for sig selv, at han er tiltrukket af Yngve. Han elsker stadig Katrine og splittelsen mellem at være forelsket i to personer på samme tid vejer tungt på Jarles skuldre.

Trods skænderier i bandet lykkes det dem at blive opvarmningsband til en koncert, men det er ingen udelt succes, da Helge midt i det hele taber trommestikkerne. Til ungdomsfesten efter koncerten kommer Jarles splittelse og frustration i udbrud. Her spiller Yngve pludselig et kassettebånd, han har fået af Jarle, hvor Jarle synger den kærlighedssang, der i begyndelsen var til Katrine. Det bliver for meget for Jarle, der ydmyget og forvirret angriber Yngve samtidig med, at han hvisker en kærlighedserklæring i hans øre. Aftenen ender i opløsning, og alle går fra hinanden. Bruddet fører Katrine i armene på Helge, mens Yngve, der viser sig at være psykisk syg, er på selvmordets rand. Jarle opsøger nogle dage senere Yngve, der nu er indlagt på et psykiatrisk hospital. De er stadig tiltrukket af hinanden, men Jarle indser omsider, at Yngve er alvorligt syg. På vej hjem fra hospitalet ser han med vemod tilbage på venskabet med Helge og Katrine.

Musikken spiller en meget stor rolle i ”Mig og Yngve” og fungerer på flere forskellige niveauer. Numre fra bands som The Stone Roses, REM, The Jesus and Mary Chain og The Cure er med til at skabe tidsbilledet fra slutningen af 1980’erne, mens numre fra Joy Division og Japan, der havde deres storhedstid ti år tidligere, understreger vigtige temaer i filmen; sindssyge, depression, det androgyne og selvmord. Soundtracket i ”Mig og Yngve” skaber forskellige stemninger, og filmens hovedpersoner udtrykker sig gennem musik, de selv spiller og synger. Samtidig finder personerne også identitet i den musik, de lytter til. Helge og Jarle bliver således venner, da de finder ud af, at de lytter til den samme musik, og Helge kan slet ikke forestille sig at have noget med Yngve at gøre alene, fordi Yngve lytter til synthesizer popmusik.

• Diskuter i klassen hvilken rolle musik spiller i ”Mig og Yngve”. Skriv de forskellige typer musik op på tavlen og diskuter, hvordan musikken bliver brugt i filmen. Hvad repræsenterer de forskellige musikgenrer og bands for personerne i filmen – og for os som tilskuere? Hvordan ville filmen have været, hvis der ikke havde været underlægningsmusik?
• Diskuter i klassen hvordan Helge og Jarle bliver venner. Hvilken rolle spiller musikken her?

De forskellige grupperinger mellem de unge i ”Mig og Yngve” er markeret af deres musikalske præferencer. Det står klart, at klassekammeraten, som spørger om Mathias Rust Band spiller som Dire Straits, er håbløst udenfor, og Helge behøver ikke at lære Yngve nærmere at kende. Det er nok at vide, at han hører synthesizer popmusik for at afskrive ham totalt. Helge, Jarle, Katrine og den lidt usynlige fjerdemand Rulle holder sammen om den guitardrevne postpunk, og det er således nødvendigt for dem at indtage ungdomsfesten ved at skifte musik på anlægget. Det svenske popband ”Roxette” ryger ud til fordel for det norske punkband ”Raga Rockers”, da firkløveret erobrer dansegulvet og sætter deres egen dagsorden.

• Find de steder i filmen, hvor de unge giver udtryk for hvilken type musik, de hører. Hvad fortæller det om dem? Hvad betyder det for dem rent socialt?
• Er det almindeligt at identificere sig så stærkt med musik, som personerne gør det i ”Mig og Yngve”? Hvilke bands eller sangere kan i 2009 skabe grupperinger på samme måde, som det sker i ”Mig og Yngve”?
• Gå på nettet (eksempelvis youtube) og find nogle klip med de bands, der bruges på soundtracket i ”Mig og Yngve”. Spil klippene i klassen og diskuter, hvad I hører og ser.

To af de bands, der bruges i ”Mig og Yngve”, spiller en helt speciel rolle i filmen. Yngve holder særligt meget af bandet Japan og af dets forsanger David Sylvian, og han spiller en plade for Jarle, der ’tilfældigt’ er kommet forbi. I denne scene skifter musikken fra at komme fra Yngves pladespiller til at fremstå som underlægningsmusik i filmen, da Jarle lettere foruroliget har forladt Yngves hus igen. Måden, musikken bruges på, viser os, at Jarle ikke rigtigt kan få Yngve ud af hovedet igen. Den minimalistiske og nærmest skrøbelige synthesizer pop viser også noget om Yngves karakter. Han er forfinet og skrøbelig og af en helt anden støbning end den robuste og energiske guitarmusik, som Helge praktiserer. Rent fysisk har Yngve derudover meget til fælles med den blonde og androgyne David Sylvian, der er frontfigur i Japan.

• Tag en snak i klassen om Yngves og Jarles møde hjemme hos Yngve. Hvilken rolle spiller musikken? Diskuter sammenhængene mellem Japans musik og Yngve.
• Sæt Yngve op overfor Helge. Hvad er forskellene på de to drenge? Hvordan svarer deres forskelligheder til den musik, de hører, og den musik, Helge spiller i Mathias Rust Band?
• Gå på nettet og find informationer om Japan og dets forsanger David Sylvian samt om bandets betydning for firsernes musik.
• Lyt til musikken og sæt ord på, hvad der karakteriserer den. Diskuter om I kan lide musikken eller ikke. Begrund jeres holdning.

Det andet band, hvis musik spiller en særlig rolle i filmen, er det engelske post-punk band Joy Division. Joy Division havde på trods af deres korte levetid i slutningen af 1970’erne en stor indflydelse på musikscenen i England, hvor deres melankolske udtryk inspirerede en lang række bands. Bandet fik desuden kultstatus, da deres forsanger, Ian Curtis, begik selvmord i 1980.

Soundtracket til ”Mig og Yngve” byder kun på et enkelt nummer med Joy Division, men ”Love Will Tear Us Apart”, der spiller, mens Jarle til slut tager af sted fra det psykiatriske hospital, opsummerer til gengæld også hele filmens pointe. Jarle ser tilbage på den tabte kærlighed til Katrine og venskabet med Helge. Musikken udtrykker hans følelser og erkendelser. Det er kærligheden, der har revet dem fra hinanden, og det er kærligheden, der har gjort, at Yngves psyke ikke længere kunne holde sammen. Jarle har været splittet i kærligheden til to personer, og den splittelse har revet alle forhold – både indre og ydre – itu.

Nedenfor er teksten til ”Love Will Tear Us Apart”´:

Love Will Tear Us Apart

When the routine bites hard
And ambitions are low
And the resentment rides high
But emotions won’t grow
And were changing our ways
Taking different roads
Then love, love will tear us apart again

Why is the bedroom so cold
Turned away on your side?
Is my timing that flawed
Our respect run so dry?
Yet there’s still this appeal
That we’ve kept through our lives
Love, love will tear us apart again

Do you cry out in your sleep
All my failings expose?
Get a taste in my mouth
As desperation takes hold
Is it something so good
Just can’t function no more?
When love, love will tear us apart again

(Ian Curtis/Joy Division)

• Tag en snak i klassen om filmens brug af nummeret ”Love Will Tear Us Apart” og læs eventuelt teksten i klassen. Hvad er det nummeret fortæller? Hvordan passer sangen til filmens afsluttende scene?
• Sæt udsagnet ”Love Will Tear Us Apart” i relation til Yngve, til Jarle og til Jarles forhold til Katrine og Helge. Kan kærlighed være noget skadeligt?
• Gå på nettet og find informationer om Joy Division og dets forsanger Ian Curtis samt om bandets betydning for firsernes musik.
• Lyt til musikken og sæt ord på, hvad der karakteriserer den. Diskuter om I kan lide musikken eller ikke. Begrund jeres holdning.

”Mig og Yngve” er i høj grad en film om Jarles søgen efter en identitet. I filmens første scene taler han direkte til kameraet/tilskueren om sine problemer. Han føler ikke, at han passer ind i den tid, han lever i, han har ingen venner og ingen kæreste. Ja, rent faktisk synes han ikke, han har noget liv. Han har ikke nogen identitet, kunne man sige, men den finder han på forskellig vis igennem filmen.

• Tag en snak i klassen om filmens første scene. Hvilken effekt har det, at Jarle henvender sig direkte til os ved at tale til kameraet? Hvad er det, han giver udtryk for?
• Prøv at beskrive Jarle som han er, da filmen begynder. Hvordan er han tre måneder efter? Hvad er det, der er årsagen til forandringen i Jarles liv?

Et stykke inde i filmen siger Helge til Jarle, at Jarle var den første, der så ham og talte til ham som Helge Ombo. Det samme kan sikkert siges, den anden vej rundt. De to drenge har været outsidere, indtil de møder hinanden og bliver venner. De føler, at de ser hinanden, som dem de er, og det giver dem en identitet.

• Helge siger på et tidspunkt til Jarle, at han var den første, der så på ham som Helge Ombo. Hvad mener han med det? Hvad betyder venskabet for de to drenge?
• De oplever, at de ser hinanden, som dem de er. Alligevel er der blinde pletter – bl.a. gennemskuer Helge ikke, at Jarle er forelsket i Yngve, og Jarle fortier det overfor Helge. Diskuter hvorfor det øjensynligt er et tabu imellem dem.
• Skriv med udgangspunkt i forholdet mellem Jarle og Helge en stil med temaet ’Venskab’.

Hvis Helge er den, der giver Jarle identitet, så er Yngve den, der giver Jarle sin første identitetskrise. Indtil Yngve dukker op i klassen, kører alt på skinner for Jarle. Men den sære fremmede fugl vækker pludselig noget i Jarle, som han ikke selv havde nogen anelse om. Jarle må langsomt erkende, at han er tiltrukket af Yngve, og det går på tværs af alle de ting, der er vigtige i den identitet, han lige er blevet så glad for. Det udfordrer venskabet til Helge, det undergraver hans smag i musik og truer forholdet til Katrine og i det hele taget Jarles seksuelle orientering. Og så begynder han tilmed at spille tennis!

• Tal om Yngve og se på, hvordan han repræsenterer Jarles identitetskrise. På hvilke punkter kan mødet med Yngve siges at true Jarles identitet? Skriv punkterne op på tavlen.
• Tal om Jarles opførsel overfor Yngve. Det ene øjeblik er han opsøgende og nærmest indsmigrende, det næste øjeblik er han afvisende og verbalt brutal. Hvorfor ændrer Jarle adfærd på den måde, han gør?
• Diskuter i klassen hvad det er, der sker med Jarle, da han bliver tiltrukket af Yngve. Er han homoseksuel, biseksuel eller er det noget helt andet end sex, der drager ham mod Yngve? Er det muligt at være forelsket i to personer på én gang?
• Overvej, hvad der vil ske med Jarle i fremtiden. Hvor bor han, hvordan ser hans kærlighedsliv og venskaber ud, hvad bruger hans sin tid på? Har han stadig kontakt til Katrine, Helge og Yngve? Tal om det klassen eller skriv en stil, gerne i dagbogsform eller brevform.
• Hvis I skulle give Jarle et godt råd, som han sidder der på bagsædet i bussen – hvordan skulle det så lyde?

Gennem sin indledende henvendelse til kameraet fortæller Jarle os, at vi befinder os i 1989. Det er tiden før mobiltelefoner, internet og krigen mod terror. Til gengæld er der kold krig, Sovjetunionen og dynejakker. Selvom ”Mig og Yngve” handler om universelle temaer som identitet, venskab, kærlighed og seksualitet, der er aktuelle til alle tider, så er det ikke uvæsentligt, at den foregår i slutningen af 1980’erne. ”Mig og Yngve” gør meget ud af at genskabe datiden som en kulisse omkring personerne, og filmen kan være en interessant indgang til at forstå den nære fortid.

Del klassen op i hold, der hver især søger information og forbereder en fremlæggelse for klassen af et eller flere af nedenstående emner og spørgsmål:

• Hvad er det for en ’kold krig’, Jarle taler om? Hvem var med i den kolde krig, og hvordan endte den? Hvilken rolle spillede den kolde krig for Danmark? Hvorfor blev krigen betragtet som ’kold’?
• Hvem er Mathias Rust? Hvilken betydning fik han for verdenssituationen? Hvorfor mon Helge, Jarle og Rulle kalder deres band for Mathias Rust Band? Café Rust i København er også opkaldt efter Mathias Rust – hvorfor blev han i den grad et ikon? Findes der andre personer eller hændelser, der har givet navn til bands eller steder?
• I begyndelsen af filmen ser og hører vi en del til Berlinmuren. Hvad er historien om Berlinmuren? Hvorfor blev den bygget, og hvorfor faldt den i 1989? Hvad kom Berlinmurens fald til at betyde?
• 1980’erne var et årti med mange forskellige grupperinger især indenfor ungdomskulturen. Der var punkere, yuppier, bz’ere og mange andre forskellige bevægelser, som tiltrak firsernes ungdom. Beskriv 3-4 af de ungdomskulturer, der hørte firserne til. Hvilken musik hørte de, hvordan så de ud, hvordan så de verden, hvilke værdier stod de for?
• Firserne har ofte været hængt ud som det værst klædte og mest smagløse årti nogen sinde. Gå på opdagelse i tidens trends – eksempelvis i populære film, tv-serier og musikvideoer – fremlæg for klassen og døm selv. Se også på om I kan genfinde firser-stil i nutidens trends.

Med tyve års afstand er det både humoristisk og nostalgisk at se de ting, som var trenden dengang. Men det kan også være en anledning til at reflektere over sin egen tid og træde et skridt tilbage for at se hvilke ting, der karakteriserer den tid, vi netop nu befinder os i.

• Forestil jer at året er 2029. Prøv at kigge på 2009 på samme måde, som I og filmen har kigget på 1989. Hvad kendetegner 2009? Hvad er toneangivende indenfor politik, mode, musik, ungdomskultur etc.?

I ”Mig og Yngve” taler personerne norsk, og det er en kærkommen lejlighed til at høre tungemålet fra vores broderfolk mod nord. Nedenfor er to uddrag fra filmen. Det første og længste er åbningsscenen fra filmen, hvor Jarle er med klassen på ekskursion, og hvor han beklager sig over sin tilværelse, indtil han møder Helge. Det andet uddrag er Jarles sang til Katrine, hvor han sammenligner Berlinmurens fald med det, som er sket inden i ham selv.

• De to uddrag kan på skift læses højt og oversættes af eleverne. Prøv at arbejde med udtalen og intonationen. Se om muligt filmens åbningsscene igen uden undertekster og snak om, hvor lidt eller meget norsk vi forstår, når vi hører det blive talt.

Lærer
Forestill dere at menneskene kom over åskammen der bort, så potensiale i nærmiljøet og tenkte; hei, fisketjern, god ... 

Det er masse her som viser hvor vi kom ifra. Praktfullt sted.
Okei. Kom igjen her. Still dere i en ring rundt. Stopp det er bra. Takk.
Ja, dere behøver ikke tro det altså, men under her kokte de laks i middelalderen.
Jah, en ovn under jorda altså. Hæ? En ovn under jorda. Bortover her var det en åker med korn og det myldra av liv.

Jarle
Okei. Det heter ikke EU og det heter ikke Russland og det er ikke krig imot terror som gjelder. Ipod, det er det ingen som har. Mobiltelefon og internett og alt det der, det er Scients Fiction. Er du med? Ikke? Okei. Det er 1989, det heter EF nå og det er jeg jævlig imot. Det heter Sovjetunionen, kald krig og Maggie Thatcher. Det er oljenorge og det er jappe-tid. Folk rundt her har på seg rosa boblejakker og har permanent og hockysveis og de hører på drit musikk.

Lærer
Så, hvor mange folk tror dere bodde her i middelalderen?

Jarle
Satan.

Lærer
Okei, et eksperiment nå. Lukk øynene igjen. Hold de lukket. Forestill dere. En sau, en gris, en bonde som putler rundt og prøver å finne seg noe å spise.

Katrine
Det kalles selvforsyning.

Lærer
Sa du noe Katrine?

Katrine
Nei, jeg sa ingenting.

Lærer
Det kalles selvforsyning.

Jarle
Faen hva har jeg gjort for å fortjene dette her. Alt rundt meg er jo bare helt idiotisk. Alle jentene for eksempel, de skal til USA og de skal bli Au Pair. Og det skal bli så kjekt. Au Pair - hva faen er det? Jeg har ikke venner og jeg har aldri pult og jeg har alvorlige problemer med å forstå hvorfor jeg er her. Jeg heter Jarle Klepp og jeg trenger et liv.

Helge
Helvetes fittetur. Hæ? Åh, noen ganger vet du, så er livet så jævla meningsløst. Hæ? Hvor har det blitt av den hellige treenigheten med fitte, rock og revolusjon. Helge her, Helge Ombo. Det var Jarle? Nettopp begynt eller?

Jarle
Ja, har røyka i to uker nå. Det er jævlig godt da.

Helge
Hva hører du på?

Jarle
Nei, det er litt sånn spesielt. Jeg tror ikke det er noe du har hørt om egentlig.

Helge
Å ja, test meg ut da.

Jarle
Okei, plata heter Phsyko Candy.

Helge
Mmm og bandet heter Jesus and the Mary Chain Faen mann, det er jo en klassiker.

Jarle
Satan, har du hørt om det?

Helge
Visst har jeg hørt om dem.

Jarle
Og hva med Raga Rockers?

Helge
Folka mine hadde planer om alle tinga jeg skulle bli Jarle Gå på skole i 20 år for siden bli som de

Helge
Men det æ’kke noen framtid i å klippe forstadsplenen

Jarle
Jeg er en frustrert middelklassegutt

Jarle og Helge
som vil ofre seg for scenen

Jarle
Kult.

Helge
Fanen altså, jævla pen hu der Katrine altså.

Jarle
Ja. Helge Skulle gitt høyrearmen min for å blitt sammen med hu.

Jarle
Venstrearmen og.

Helge
Venstrearmen og?
Hva skulle du runka med da? Beina?
Men du, vi skal ikke stikke av?

Jarle
Hæ? Stikke av?

Helge
Ja faen.

Her følger første vers af Jarles sang:

Eg var fortapt, så fortapt
Alt var krangling og alt var motvind
Trodde aldri nogen skulle riva muren ned
For eg var fortapt, så fortapt
Du va’kje min og eg var ingenting
Trodde aldri nogen kunne riva muren ned
For det sto en mur der
Mellom lykken og meg
Så rev du muren ned
Evig Kjærlighet
Evig Kjærlighet