Milla Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Filmklip
  • Links og litteratur

Om filmen

16-årige Milla er dødeligt syg af kræft. I filmens første scene står hun alene og venter på toget. Måske venter hun rent faktisk på at kaste sig ud foran toget. Uanset hvad bliver hun afbrudt, da en ung mand støder ind i hende. Det er narkomanen Moses. Og sammenstødet bliver begyndelsen på en romance. Den eneste Milla får i sit liv.

Åbningsscenen i 'Milla' fortæller en del om filmen. Den balancerer hele tiden på grænsen mellem tragedie, drama og komedie, og som publikum er vi aldrig helt sikre på, hvad vi er vidner til. Det er fx vanskeligt at afgøre, om Moses rent faktisk har følelser for Milla, eller om han bare udnytter hende for at få stoffer. Mange scener i filmen balancerer på en knivsæg. Netop som vi glæder os med Milla, så braser hendes verden sammen om hende igen. 

'Milla' er i sin kerne en velkendt fortælling om overgangen fra barn til voksen, men den er fortalt helt anderledes end andre ungdomsfilm. 'Milla' er baseret på et teaterstykke, og man mærker det litterære forlæg i de mange præcise dialoger mellem personerne samt i opbygningen i kapitler, der udspiller sig som lange scener. Det er således ikke den velkendte berettermodel, der styrer filmens dramaturgi, men en løsere struktur, hvor vi hopper ind og ud af personernes liv på forskellige tidspunkter. 

Dette undervisningsmateriale lægger op til at arbejde med filmens portræt af teenageren Milla, hendes overgang fra barn til voksen samt de komplicerede relationer, hun har til vennen Moses og til sine forældre. Disse temaer kan eleverne desuden arbejde med i forhold til ungdomsfilmen som filmtype. Materialet er forsynet med scener fra filmen, så eleverne kan lave en næranalyse.

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: Milla
Originaltitel: Babyteeth 
Produktionsland og -år: Australien, 2020
Instruktion: Shannon Murphy
Efter et teaterstykke af Rita Kalnejais
Længde: 118 minutter
Distribution: Angel Scandinavia
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 15 år. 
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Medvirkende:
Milla: Eliza Scanlen
Moses: Toby Wallace
Henry (faren): Ben Mendelsohn
Anna (moren): Essie Davis

Før I ser filmen

'Milla' er en film, der holder en del informationer tilbage for tilskueren, og derfor er det en god ide at tale om filmens handling og univers, inden I ser den i biografen. 

Filmen foregår i Australien, og hovedpersonen går på en pigeskole, hvor man går i skoleuniform. 

Fortæl gerne, at Milla har kræft og får medicin, da det aldrig bliver sagt direkte i filmen.

Millas far er psykolog, og derfor kan han udskrive psykofarmaka. Forklar eleverne, at det for nogen kan være normalt og lovligt at være afhængige af fx nervemedicin og sovemedicin. Det er fx tilfældet for Millas mor.

Foto: Angel Films

Handlingsreferat

16-årige Milla går på en pigeskole i Australien. Hun spiller violin, er dødeligt syg af kræft og har ikke tabt alle sine mælketænder endnu. Milla er altså på mange måder en atypisk teenager, der ikke helt har fået taget hul på et almindeligt ungdomsliv. Det ændrer sig, da hun en dag møder den lidt ældre Moses, som hun tager med hjem til sine chokerede forældre. Moses er langt fra forældrenes drøm. Han er smidt ud hjemmefra og tager stoffer. Men forældrene accepterer efterhånden Moses, da de modstræbende kan se, at han gør Milla glad. 

Forholdet mellem Milla og Moses er dog langt fra en dans på roser. Milla lider under kemoterapien, og måske er Moses ikke så interesseret i Milla som i de mange stoffer, han får adgang til i Millas hjem. I begyndelsen stjæler han Millas medicin, men senere bliver han forsynet med stoffer af Millas far, der er psykiater og kan udskrive recepter, hvilket Millas mor også benytter sig af. ”Du tror, du kan løse alting ved at dele stoffer ud,” raser Milla, da hun opdager, at faren giver stoffer til Moses. Men i 'Milla' er alle på stoffer, og der er ikke nogen løsninger på noget. Efter at have tabt sin sidste mælketand og haft sit første samleje, dør Milla af kræft.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning 
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde (færdighedsmål)
  • Eleven kan sammenfatte sin fortolkning (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om motiv og tema (færdighedsmål)

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning 
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer.

  • Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)
  • Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i et æstetisk sprog (færdighedsmål) 
  • Eleven har viden om æstetisk sprogbrug (færdighedsmål)

EFTER 10. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning 
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven kan opleve tekster som meningsfulde for eget liv og en øget omverdensforståelse (færdighedsmål)
  • Eleven kan gennemføre en indsigtsfuld analyse af en tekst (færdighedsmål)
  • Eleven kan på baggrund af litterær indsigt og omverdensforståelse konkludere sig frem til en teksts mulige fortolkninger (færdighedsmål)
  • Eleven kan selvstændigt og reflekteret sætte tekster i relation til eget voksen- og samfundsliv og se handlemuligheder (færdighedsmål)

Engelsk

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage i længere spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. 

  • Eleven kan deltage aktivt i en uforberedt samtale.

Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation 
Kompetencemål: Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. 

  • Eleven kan udtrykke sig skriftligt afpasset formål (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold.

  • Eleven kan producere multimodale tekster på engelsk (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om samspil mellem sproglige og kulturelle normer i engelsksproglig kommunikation.

EFTER 10. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. 

  • Eleven kan udtrykke sig skriftligt afpasset hensigt, modtager og situation i længere sammenhængende tekster.

Fag og temaer

Personkarakteristik, symboler og temaer

Personerne i 'Milla' er komplekse og rummer sider, der kun antydes for tilskueren. En del af arbejdet med 'Milla' bør derfor bestå i en grundig samtale med klassen om filmens personer, deres relationer og deres baggrund.

Milla er filmens hovedkarakter. I forståelsen af filmen og Milla er det nødvendigt at tale om, hvordan overgangen fra barn til ung, kræften og opgøret med forældrene væver sig ind og ud af hinanden. I fremstillingen af Milla benytter filmen sig af en del symboler. Fx har Milla endnu ikke mistet alle sine mælketænder, hvilket let kan læses som et symbol på, at hun endnu ikke har forladt barndommen. Da hun mod filmens slutning mister sin mælketand, så har hun for første gang sex med Moses. Seksualiteten markerer på denne måde, at hun nu ikke længere er barn. Samtidig bliver sex kædet nært sammen med døden, da Milla næste morgen er død. 
  
I Millas ungdomsliv fylder skolens afslutningsfest meget – især hvis hun kan få Moses med. Afgangsfesten er endnu et symbol på afslutningen på barndommen. Noget Milla ønsker at lægge bag sig. Hendes kjole bliver et symbol på overgangen fra barn til voksen. Det er da også, da hun prøver kjolen for første gang, at hun opdager en ny kræftknude. For Milla er døden hele tiden i hælene på hende, og døden er tæt knyttet til hendes forvandling fra barn til kvinde. 
 
Milla forsøger efter bedste evne at tage et opgør med sine forældre. Da hun første gang møder Moses, klipper han hendes hår. For Milla er klipningen en måde at udfordre sine forældre på. Ved middagsbordet samme aften siger hendes mor: ”Du ligner ikke dig selv”. ”Godt,” svarer Milla. ”Hvad har du gjort ved min datter?” spørger moren drillende. ”Jeg har slået hende ihjel,” svarer Milla dybt alvorligt. Milla vil ikke dø, men hun ønsker at ødelægge forældrenes billede af hende, så hun kan blive sig selv.

Foto: Angel Films

Moses er en spændende karakter i filmen, og det vil være relevant at diskutere hans rolle i Millas liv med eleverne. Er Moses en hjælper eller en modstander? Svaret er nok begge dele. Moses hjælper helt klart Milla med at opnå nogle af de ting, hun ønsker sig. Han hjælper hende i overgangen fra barn til voksen, når han tilbyder hende et ungdomsliv, der ikke kun handler om at gå i skole og øve sig på violinen. Moses er også vigtig i Millas udfordring af forældrene. Når hun tager ham med hjem til middag, så udfordrer det forældrenes billede af deres lille pige, og det stikker ud fra deres pæne middelklassehjem. I filmens klimaks løses de fleste af konflikterne. Her beder Milla i første omgang Moses om at kvæle hende med en pude, men da det mislykkes, har hun mistet sin mælketand. Efterfølgende dyrker de sex, og Milla dør. Det er således gennem Moses, at Milla lægger sin barndom bag sig og gør sig fri.
   
Moses er dog aldrig helt ærlig over for Milla. Som tilskuere ved vi ikke meget om Moses, og på samme måde som Milla må vi gætte på hans motiver, baggrund og følelser. Milla siger på et tidspunkt: ”Do you like me?” ”Obviously” svarer Moses. ”But do you like, like, like me?” insisterer hun. “I don’t want to hurt you,” svarer han. “Then don’t”. Der ligger meget gemt i dette bittersøde replikskifte. Moses og Millas følelser er ikke symmetriske. Det bliver undervejs klart, at Moses har en anden kæreste, men vi bliver aldrig afklaret med, om han udnytter Milla for at få stoffer, eller i hvor høj grad hans følelser for hende er ægte. Der er det op til eleverne at diskutere og fortolke. 

Millas mor og far fylder en del i filmen. Faren deler ikke blot medicin ud til sine patienter og til Moses, men også til sin kone, der en stor del af tiden er høj på forskellige psykofarmaka. ”Du tror, du kan løse alting ved at dele stoffer ud!” raser Milla mod faren. Stoffer spiller en central rolle i 'Milla'. Alle er på stoffer. Moren er på sove- og lykkepiller. Milla får kemoterapi og anden medicin. Moses lader til at tage alle de stoffer, han kan komme i nærheden af. Faren fixer morfin på sit kontor. Personernes behov for stoffer er forskellige, men de dulmer alle en eller anden smerte ved livet. Forældrene sørger over deres datters sygdom og har tilsyneladende mistet retningen i tilværelsen. Moses har haft en dårlig barndom. Milla er syg. Deres forbrug af stoffer glider fra Moses’ kriminalitet, til farens og morens halvlovlige misbrug til Millas helt lovlige brug af livsnødvendig medicin. Forældrene kan opretholde en facade, selvom de dybest set begge er stofmisbrugere. De har et pænt hjem, klæder sig pænt, taler pænt, og de behøver ikke at stjæle for at få stoffer. Stofferne gør det muligt for dem at lade som om, de har det godt og er en lykkelig familie. Modsætningen er Moses, der ikke kan opretholde en facade. Han kan ikke få stoffer på lovlig vis og er let at sætte i bås som en misbruger, men måske er hans misbrug ikke så forskelligt fra Millas forældres.

Foto: Angel Films

Filmfaglige vinkler

Genreanalyse

I 'Milla' er mange af de typiske elementer for en ungdomsfilm til stede, og det er oplagt at få eleverne til at arbejde med sammenhængen mellem en overordnet filmtype og en konkret film. I elevopgaverne er der en henvisning til afsnittet om ungdomsfilm i Filmcentralens Filmleksikon. 

'Milla' er i familie med realistiske ungdomsfilm, som 'Kundskabens træ' (1980), 'Zappa' (1983) og 'Tro, håb og kærlighed' (1984). Det er film, der skildrer ungdomslivet på de unges egne præmisser. Det går igen, også i 'Milla', at det er vanskeligt at være ung, men at de unge selv må finde deres vej i tilværelsen. Forældre, lærere og andre autoriteter kan ikke for alvor være en del af de unges udvikling fra barn til voksen. 

Som alle andre ungdomsfilm fokuserer 'Milla' på et ungt menneske, og filmen gennemspiller de temaer, der knytter sig til det at være ung. I 'Milla' er de typiske temaer løsrivelsen fra forældrene, opgøret med skolen, venskaber og den første forelskelse. Vi ser, hvordan Milla skal finde det rigtige hår og den rigtige kjole, og som alle andre teenagere synes hun, at hendes forældre er pinagtige at være i nærheden af. Skolen spiller ikke den helt store rolle i filmen, men vi fornemmer, at Milla opfatter sig selv som en outsider. Scenen, hvor en af hendes klassekammerater insisterer på at låne Millas paryk, er et godt eksempel. Milla føler sig bogstaveligt talt klædt af, da hun står uden sin paryk og venter på, at veninden er færdig med at spejle sig og overveje, hvordan hun ser ud som blond. 

Som de fleste andre hovedkarakterer i ungdomsfilm, skal Milla træffe vanskelige valg. I Millas tilfælde er det, da hun vælger at kaste sin kærlighed på Moses, at hun på godt og ondt får sit ungdomsliv. Det er Moses, der tager Milla med til hendes første fest, hvor hun drikker sig fuld og danser. Her er det typisk for filmen, at følelserne er dobbelte. Milla kan her få lov at være ung og danse og drikke, men samtidig bliver hun ydmyget, da det viser sig at Moses har en voksen kæreste. 

De fleste ungdomsfilm ender godt. Man kan sige, at det lykkes 'Milla' at gribe livet og leve det, mens hun har det, men nogen lykkelig slutning kan man ikke tale om. Ungdomsfilmen er dog ikke helt ubekendt med ulykkelige slutninger. Dem kender vi fx fra film som 'En flænge i himlen' (2014), 'Me, Earl and the dying girl' (2015) og 'A walk to remember' (2002). 

Foto: Angel Films

Næranalyse

Tre af filmens scener er tilgængelige under fanebladet Filmklip, så eleverne kan lave en næranalyse og fremlægge den for klassen. Opgaverne i næranalysen lægger op til, at eleverne undersøger brugen af location, fortælling, stemning, replikker, filmiske virkemidler, tematik og symboler.

Første scene – Millas forældre møder Moses

Location:
Vi er hjemme hos Milla. Scenen foregår ved spisebordet. Det er på forældrenes hjemmebane.
Fortælling:
I denne scene har Milla taget Moses med hjem til forældrene. De spiser og taler om, at Milla har været væk, hvem Moses er, og at han har klippet Millas hår. Moren fortæller, at hun har spist piller.
Stemning:
Stemningen er anspændt. På overfladen er alle venlige, men ingen føler sig godt tilpas. Milla er pinligt berørt over morens spørgsmål. Moren er høj på stoffer. Faren er bekymret for situationen og urolig ved moren. Moses forsøger at være venlig og imødekommende. 
Filmiske virkemidler:
Der er 29 indstillinger i scenen. Scenen består af en række halvnære indstillinger, der viser personernes reaktioner på det, der siges, og de følelser, de har. På lydsiden er det udelukkende synkron reallyd, så vi fokuserer på replikkerne. Lyssætningen er low key. Kameraet bevæger sig i nogle diskrete panoreringer og tilt, så det nærmest føles som om, vi selv sidder ved bordet. 
Tematik:
Scenen tematiserer Millas opgør med forældrene. Hun ser anderledes ud og ønsker ikke længere at være deres lille pige. Vi ved endnu ikke, at Milla er dødeligt syg. Da hun svarer sin mor, at hun har slået deres datter ihjel, taber faren bestikket, så vi får her et varsel om, at døden lurer under overfladen.
Symboler:
I denne scene er det Millas hår, der er et symbol på hendes oprør mod forældrene. 

Anden scene – Milla og Moses er til fest

Location:
Scenen foregår til en fest, især på et dansegulv med farvet lys. Scenen slutter uden for på fortovet.
Fortælling:
Milla og Moses er til fest. Milla har opdaget, at Moses har en kæreste, så hun danser med en anden fyr og drikker sig fuld.
Stemningen:
Stemningen i scenen er både god og dårlig. Det virker som om, Milla nyder at danse, men samtidig fornemmer vi, at det ikke kommer til at ende godt. 
Filmiske virkemidler:
Der er 19 indstillinger i scenen. Da Milla danser er der en særlig billedstil, hvor billederne er lagt dobbelt. Dette understreger Millas særlige sindstilstand, da hun danser, og afspejler hendes indre og hendes sanser, der er påvirket af alkohol. Det farvede lys på dansegulvet understreger scenens særlige stemning. Da Moses henter Milla, er der brugt et uroligt, bevægeligt kamera, der følger personerne i en kamerakørsel. Lydsiden er en blanding af asynkron underlægningsmusik og synkron reallyd. Musikken skaber nærmest en form for tranceagtig stemning, da Milla danser. Underlægningsmusikken stopper brat, da Milla kaster op på fortovet. 
Tematik:
Scenen tematiserer Millas vanskelige kærlighed til Moses. Han viser sig at have en anden kæreste, men alligevel forlader han festen med Milla.
Symboler:
Dansen og alkoholen kan ses som Millas forsøg på at være ung og uden bekymringer. 

Tredje scene – Fødselsdagsmiddag

Location:
Scenen foregår hjemme hos Milla, hvor alle er samlet til fest. 
Fortælling:
Alle filmens personer er samlet for at fejre Millas fødselsdag. Milla har sin nye kjole på.
Stemningen:
Stemningen er god. Alle er glade. Moses optræder med et dansenummer, og vi ser Millas forelskelse.
Filmiske virkemidler:
Der er 40 indstillinger i scenen. Scenen indledes med en halvnær beskæring af Milla, der sidder uden paryk. Hendes ansigt oplyses halvt af sollys, der kommer ind ad vinduet. Hun bryder den fjerde væg, da hun kigger ind i kameraet. I festscenen får vi en række halvnære beskæringer, der viser, at alle er glade. Kameraet er bevægeligt i scenen, hvilket understreger, at stemningen er god. Mod slutningen af scenen er der et par totalbeskæringer, hvor vi får overblik over scenen. Der er kun anvendt synkron reallyd i scenen. 
Tematik:
Den første indstilling, hvor Milla kigger i kameraet, kan ses som en påmindelse om døden. Festscenen er nærmest en ønskedrøm, hvor alt ender godt. Farens bekymrede blikke afslører dog, at døden også her lurer under overfladen.
Symboler:
I festscenen symboliserer kjolen, at Milla er på vej fra barn til voksen.

Foto: Angel Films

Filmklip

Klip 1: Millas forældre møder Moses

Klip 2: Milla og Moses er til fest

Klip 3: Fødselsdagsmiddag

Links og litteratur

Filmcentralens genremateriale om ungdomsfilm:

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/ungdomsfilm

Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens Filmleksikon:

  • https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog

Her er manuskriptet (på engelsk) til ’Milla’:

  • https://subslikescript.com/movie/Babyteeth-8399664

Anmeldelse af ’Milla’ i Filmmagasinet Ekko:

  • https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/milla/

Fakta om ’Milla’ på imdb:

  • https://www.imdb.com/title/tt8399664/?ref_=nv_sr_srsg_