Undervisningsmaterialet retter sig mod faget dansk på 5.- 7. klassetrin. Aldersmæssigt spænder sværhedsgraden i materialet fra ca. 11-14 år, og det er derfor muligt at differentiere i spørgsmålene ud fra klassetrin, så tilgangen til filmen og dens temaer bliver alderssvarende.

Materialet lægger op til tematisk diskussion, da det især er filmens forskellige temaer, der skaber og kendetegner filmen. Elever og lærer kan i fællesskab arbejde med temaerne, men materialet kan også deles op, så de enkelte temaer med tilhørende arbejdsspørgsmål gives til mindre elevgrupper, der så arbejder selvstændigt. Herefter kan de enkelte grupper fremlægge deres afsnit for resten af klassen. Afslutningsvis kan disse fremlæggelser munde ud i en overordnet fælles samtale om filmen og dens temaer.

Bemærk at arbejdsspørgsmålene tager udgangspunkt i, at klassen har set filmen sammen i biografen. Hvis I har filmen på dvd, giver det mulighed for at gense klip og dermed arbejde mere i dybden med de enkelte klip.

Materialet består af tre afsnit, som hver især lægger op til forskellige tematiske tilgange til filmen: Et tema om venskaber og fjendskaber, som tager udgangspunkt i de venskaber, vi bliver præsenteret for i filmen og samtidig beskriver, hvor lidt der skal til for at ændre venskab til fjendskab; et tema om mangauniverset og hvordan det opfattes, samt et afsluttende tema som lægger op til en filmfaglig diskussion af filmen. Bemærk at det er nemmest at arbejde med filmens virkemidler, hvis I har filmen på dvd – men arbejdsspørgsmålene kan også tilrettelægges og udvælges, så en enkelt visning af filmen i biografen er nok.

Der er desuden et handlingsreferat af filmen. Handlingsreferatet er tænkt som en håndsrækning til såvel lærer som elever i arbejdet med filmen. Det vil være en fordel for eleverne at få handlingsreferatet udleveret, når de skal arbejde med filmen, så de kan holde styr på handlingens detaljer.

Som forberedelse til arbejdet med filmen vil det være en god idé at eleverne, inden de ser filmen, bliver præsenteret for filmens overordnede handling og temaer.

Det elektroniske informationssystem Infomedia er et godt sted at finde supplerende læsestof om filmen, blandt andet interviews, anmeldelser m.m.: www.infomedia.dk.

Rigtig god fornøjelse!
Lene Pryds Jørgensen

Toke bliver drillet af en gruppe drenge i sin klasse. Alf iagttager drillerierne uden dog at turde træde til og hjælpe. Alf går nemlig til ballet og drilles derfor lige så meget som Toke. I klassen skal eleverne hver især fortælle om en ting, der betyder meget for dem. Toke har taget sin kanin Samson med i skole og fortæller, at den er hans bedste ven, hvilket Mathias hånende kommer med en kommentar til. Det samme sker, da Alf fortæller om sin mobiltelefon.

Efter at være blevet overfaldet af drengene fra klassen, må Alf blive hjemme fra skole. Han låner sin søsters mangategneserier og falder straks over tegneserien om Niccolo. Alf genkender og overfører hurtigt tegneseriens handling og Niccolos bedrifter på sit eget liv og beslutter sig for at bruge tegneserien som en ledetråd i sit liv. Han allierer sig med Toke, og sammen går drengene i gang med at lægge en plan, så de kan overvinde drillerierne.

De beslutter først at skille sig af med alt gammelt og betydningsfuldt i deres liv. Alf stopper med ballet og brænder sine balletsko, og Toke slipper kaninen Samson løs. Selvom det er Alf, der har fået idéen til klubben, bliver det hurtigt Toke, der bestemmer. Han beslutter således for dem begge, at de skal indordne sig under fem regler, som de skal følge til punkt og prikke. Toke foreslår desuden, at de bærer et armbånd, som bliver klubbens ”mærke”. Toke er nu mere og mere ligeglad med de andre i klassen og ikke længere bange for at give igen på drillerierne med vold og trusler.

Alf og Toke inviterer klassen til fest hos Toke. Festen ender dog brat, da Alf lokkes i et baghold af Mathias og de andre drenge, som slæber ham ind i drivhuset, hvor de binder ham og tisser på ham. Toke vil hjælpe, men fanges selv af drengene. Toke tager derefter hævn over Mathias og slår ham ned i hans hjem. Det er nu Toke, der spreder frygt og rædsel i klassen, og Alf er ikke længere en del af den gruppe, som han selv startede. Alvoren går op for ham, og han vælger at klippe armbåndet af sit håndled og brænde mangahæfterne. Herefter opsøger han Toke for også at få ham til at stoppe. Han bliver dog fanget i en sæk af Toke, Frits og Frans og slæbt af sted, hvorefter han bliver lukket ud af sækken, klædt af og beskudt med romerlys på ryggen. Herefter bliver Alf igen puttet i sækken og hængt på en pæl med hovedet nedad over en sø, hvor drengene efterlader ham; han får dog befriet sig selv.

Tilbage i klassen skal eleverne fortælle om deres største drøm. Nu er det Toke og ikke Mathias, der kommer med hånlige og ondskabsfulde kommentarer til resten af klassen. Alf stiller sig op med Tokes kanin i armene og fortæller, at hans største drøm er, at han og Samson får deres bedste ven tilbage. Toke kommer hen til Alf efter timen, og Alf tror, at han er blødt op ved synet af kaninen. Men Toke knækker blot nakken på kaninen, smider den foran Alf og går. Filmen slutter med, at Alf igen er til ballet.

I kender sikkert udtrykkene ”min bedste ven” eller min værste fjende”. Titlen på denne film, ”Min bedste fjende”, blander de to udtryk og skaber derved en helt ny betydning.

• Hvorfor tror I, man har givet filmen titlen ”Min bedste fjende”?
• Hvordan skal udtrykket ”min bedste fjende” forstås i forhold til filmens handling?

Et af de vigtigste temaer i filmen er venskaber. I begyndelsen af filmen oplever vi både Alf og Toke stå meget alene over for de andre drenge i klassen. Men da Alf første gang besøger Toke, og de aftaler at lave en klub, starter deres venskab, og de to drenge står nu ikke længere alene.

• Hvordan starter venskabet mellem Alf og Toke, og hvad kendetegner deres venskab?
• Hvad bliver vendepunktet i drengenes venskab? Hvorfor slutter deres venskab?
• Tror I, at Alf og Toke var blevet venner, selvom de ikke havde haft tegneserien om Niccolo og deres klub at være fælles om? Begrund jeres svar.
• Beskriv, hvad der kendetegner henholdsvis en god og en dårlig ven.

De seje i klassen spiller fodbold, står på skateboard og går til fester. Alf bliver drillet, fordi han går til ballet, Toke bliver drillet, fordi han er overvægtig, og Tilde bliver drillet, fordi hun har bøjle på tænderne. De udsættes dagligt for mange former for drillerier og ved aldrig, hvornår det sker.

• Giv eksempler på nogle af de drillerier, som både Alf, Toke og Tilde udsættes for i og uden for klassen.
• Hvem har magten i klassen? Hvorfor er så mange i klassen med på at drille Alf, Toke og Tilde? Hvorfor er det lige netop de tre, det går ud over?
• Hvordan reagerer lærerne på drillerierne? Er det en god måde at reagere på, eller kunne lærerne have gjort noget andet for at stoppe drillerierne i klassen?
• Hvor er de voksne i filmen? Hvilken rolle spiller de i historien – og hvorfor tror I, at filmen er lavet sådan?
• Hvor går grænsen mellem uskyldigt og ondskabsfuldt drilleri? Giv eksempler på begge dele.

I begyndelsen af filmen er det Alf, der bestemmer, hvordan tingene skal være i venskabet mellem ham og Toke. Men på et tidspunkt overtager Toke styringen. Tænk her på scenen, hvor Alf og Toke har sluppet Tokes kanin Samson løs, og hvor Toke dagen efter kommer hjem til Alf og siger, han har tænkt. Herefter opstiller han følgende regler for deres klub: Regel nummer 1: Skab et image. Regel nummer 2: Tal lidt, handl meget. Regel nummer 3: Del og hersk. Regel nummer 4: Ingen nørdepiger. Regel nummer 5: Skab en hær.

• Hvad er der sket umiddelbart før denne scene, og hvad har Toke tænkt over?
• Hvorfor opstiller Toke lige netop de regler – også over for Alf?
• Hvad synes I om reglerne? Lægger de op til venskab eller fjendskab?
• Hvad kendetegner henholdsvis Alfs og Tokes måde at være leder af klubben på? Nævn ligheder og forskelle.
• Hvorfor ender Toke med at have magten over både Alf, Frits og Frans? Giv eksempler på, hvad han gør for at fastholde sin magt over dem.

Tilde inviterer Alf i biografen, men Toke kommer imellem dem og får spoleret det hele. Ved festen hos Toke taler Alf og Tilde igen sammen, Toke opdager det, trækker Alf til side for at vise, at han ikke vil have det. Da Tilde kommer hen til dem, tør Alf ikke gå imod Toke og ender derfor med at gøre Tilde ked af det ved at spørge, hvad hun egentlig laver til deres fest og drille hende med hendes tandbøjle.

• Tænk på andre scener i filmen, hvor Alfs og Tokes venskab sættes på prøve. Beskriv, hvad der sker. Hvordan handler drengene hver især, og kunne de have valgt at gøre noget andet i stedet?
• Hvad betyder det for venskabet, da Alf bliver interesseret i Tilde? Hvorfor betyder det så meget for Toke, at Alf holder sig på afstand af Tilde? Hvordan reagerer Alf på dette?
• Tænk på en oplevelse, I har haft med en god ven, hvor jeres venskab blev sat på en prøve. Gå sammen i gruppen, giv hinanden roller og prøv at genfortælle historien ved at spille den for resten af klassen. I må gerne ændre på navnene.

Tænk på scenen i slutningen af filmen, hvor Alf opsøger Toke for at få ham til at stoppe klubben. Alf ender i stedet med at blive fanget i en sæk og pint og plaget af Toke, Frits og Frans.

• Hvad tror I, Toke mener, da han siger følgende til Alf: ”Det er din egen skyld, du skulle ha’ troet på os, du skulle ha’ troet på mig. Selv den mindste larve kan invadere et kålhoved”. Har han ret? Begrund jeres svar.
• Hvorfor kan/vil Toke ikke stoppe med volden og truslerne?
• Er det realistisk, at roller i en gruppe kan ændres som her i filmen? Kom evt. med eksempler på andre bøger eller film, I kender, hvor det samme sker.

Tænk på en af de sidste scener i filmen, hvor alle i klassen skal fortælle om deres største drøm. Mens eleverne fortæller, kommer Toke med ondskabsfulde kommentarer til dem – akkurat som Mathias gjorde i begyndelsen af filmen. Da det er Alfs tur, stiller han sig op med Tokes kanin Samson i armene og siger: ”Det her, det er Samson. Samson og jeg har en ting tilfælles, vi har begge to mistet vores bedste ven. Jeg har et ønske. Min største drøm er, at mig og Samson får vores ven tilbage”.

• Hvorfor siger Alf, at det er hans største drøm at få Toke tilbage som sin ven?
• Hvordan reagerer Toke, da han hører det og ser sin kanin igen?
• Hvorfor tror I, han vælger at slå kaninen ihjel?
• Hvorfor reagerer Toke, som han gør, over for Alf?
• Nævn forskelle og ligheder mellem Toke og Mathias. På hvilken måde har Toke overtaget Mathias’ rolle i klassen? Hvordan ændrer Toke sig fra begyndelsen af filmen til slutningen?

Diskuter følgende og begrund jeres svar:

• Lægger filmen op til venskab og forsoning – eller til mobning og fjendskab?
• Kan et venskab starte på et forkert grundlag?
• Hvordan kan venskab udvikle sig til fjendskab?
• Skal der være en, der bestemmer i et venskab, eller skal man bestemme lige meget?
• Kunne det være gået anderledes mellem Alf og Toke? Hvad kunne have fået det til at gå anderledes?
• Lægger filmen op til, at det er i orden at give igen frem for at finde en løsning på konflikterne, hvis man bliver drillet? Hvad synes I – skal man give igen på samme måde, eller skal man løse konflikterne på en fredelig måde? Giv eksempler på, hvordan klassen kunne have løst deres konflikter uden brug af vold og trusler.

Manga er tegneserier fra Japan. De kan bl.a. kendes på den specielle måde, figurernes ansigter er tegnet på med store øjne, små næser og spidse hager. Historierne er som regel i sort/hvid og læses fra højre mod venstre, som japanerne gør det. På grund af de ofte meget lange historier er fortællestilen og tempoet i manga meget anderledes end i de europæiske og amerikanske tegneserier, vi traditionelt har læst flest af herhjemme. Desuden gør mangategnere brug af mange visuelle tegn og symboler, som er unikke for manga, og det er godt at kende disse tricks, som mangakaere (en mangategner kaldes en mangaka) bruger for at gøre deres historier sjove at læse. I dag er omkring 40 procent af alle tryksager, der udgives i Japan manga.

Bemærk, at tegneserien i filmen, ”Niccolo”, ikke findes i virkeligheden – den er lavet særligt til filmen!

Et par gode links, hvis I vil vide mere om mangauniverset:
www.japanskedanmark.dk/manga
www.comicwiki.dk/wiki/manga

• Hvad kendetegner mangategneserierne, og hvad kan de, som andre tegneserier ikke kan?
• Foregår manga i et realistisk univers?
• Hvorfor er manga så populært – især for børn og unge på jeres alder?
• Hvilke tricks bruger tegneren i ”Niccolo” til at fortælle historien og få forskellige udtryk frem?

Da Alf første gang kigger i sin søsters mangahæfte om Niccolo, bliver han med det samme trukket ind i dette univers, hvilket tydeliggøres med lyd- og billedeffekter. Mens billederne vises, lyder der hestetrampen og lyde af sværd, der rammer hinanden som i kamp. Billederne er meget levende, og det hele gøres endnu mere levende ved hjælp af lydeffekterne. Hver gang et mangahæfte åbnes, trækkes vi sammen med Alf og Toke ind i dette univers.

• Hvorfor bliver Alf tiltrukket af lige netop tegneserien om Niccolo? Tænk her på følgende sætninger fra ”Niccolo”: ”Stand up straight Niccolo, believe in yourself”,”I’ll kill you all”, “Hvis jeg ikke finder en allieret, vil jeg altid være isoleret og svag”. Hvordan overfører Alf dette til sit eget liv?
• Kan man på nogen måde overføre manga til virkelighedens verden? Hvad er konsekvensen af, at drengene overfører dette fantasiunivers til det virkelige liv?
• Hvad kan faren være ved at gå så meget op i en tegneserie, at den bliver til virkelighed for én? Hvad fortæller det om Alf og Toke, at de kan blive så fanget af noget, der ikke har med virkeligheden at gøre? Tænk her især på den hverdag, som drengene har i klassen – kan det være deres måde at flygte fra drillerierne på? Begrund jeres svar.
• Hvad mener Toke med følgende: ”Jeg ved godt, hvordan man får magten”, hvorefter han tager en af de biller, som han har spiddet med nåle, og sammenligner den med Mathias, hvorefter den mases. Er det et forvarsel om, hvad der vil ske? Er Toke i virkeligheden ikke så svag, som han fremstår i klassen?

Tegneserien om Niccolo – som altså er lavet specielt til filmen – bygger på den klassiske bog ”Fyrsten” skrevet i 1513 af en italiensk forfatter ved navn Niccolo Machiavelli, som levede fra 1469-1527. Han mente, at hvis man gerne vil opnå noget, gælder alle kneb. Machiavelli skriver i sin bog, at hvis en fyrste ønsker at bevare et erobret land, skal han ikke blot dræbe den tidligere fyrste men også hele fyrstens familie. Han mener desuden, at det at leve dydigt ikke fører til lykke – tværtimod. At være gavmild er skadeligt for én selv, mens grusomhed er noget, der kan bruges klogt. Det er derfor i sidste ende bedre for fyrsten selv at være frygtet end elsket. Kærlighed afhænger jo af andre, mens frygt afhænger af fyrsten selv.

• Bogen ”Fyrsten” er skrevet for omkring 500 år siden. Kan man stadig bruge budskabet i dag, selvom bogen er skrevet for så mange år siden? Begrund jeres svar.
• Hvordan tolker Alf og Toke budskabet om fyrstens magt, og hvordan forsøger de at gøre det til virkelighed og tage det ind i deres eget liv?

Niccolo bliver meget hurtigt en identifikationsfigur for Alf og Toke. Alf præsenterer det således for Toke: ”Han laver en slagplan og viser trin for trin, hvordan man får magten. Han giver ikke op, han tænker strategisk og lægger fælder, og en efter en smadres hans fjender”. Efterhånden føler Toke sig mere og mere som Niccolo, og det virker nærmest som om, han har svært ved at skelne fantasi fra virkelighed. Tænk på scenen, hvor Alf læser følgende sætning: ”Følg mig eller mærk min vrede. Alle skal bøje sig for den nye fyrste.”

• Hvem, tænker Alf, er den nye fyrste – ham selv eller Toke? Begrund jeres svar.
• Kan Niccolo bruges som identifikationsfigur, eller er han en alt for urealistisk type? Begrund jeres svar og giv eksempler.
• På hvilke måder viser Toke, at han gerne vil fremstå som Niccolo? Tænk her på både udseende og væremåde?
• Kom med eksempler fra filmen, hvor budskabet fra Niccolo Machiavellis bog om fyrsten kommer til udtryk.

”Min bedste fjende” gør på en effektfuld måde brug af forskellige filmiske virkemidler i sin fortælleform. De filmiske virkemidler er med til at påvirke oplevelsen og forståelsen af filmens handling. Der fokuseres både på den virkelige verden og på tegneseriens verden, hvilket vises ved hjælp af både billed- og lydeffekter. Både billede og lyd bliver brugt på en måde, der er med til at sætte tilskueren i en bestemt stemning, men de er ikke nødvendigvis realistiske i forhold til selve filmens handling og univers. I filmen fokuseres specielt på de meget voldsomme og dramatiske scener, hvilket er med til at skabe spænding og intensitet i filmen.

Tænk på scenerne, hvor der skiftevis klippes mellem den virkelige verden og mangauniverset.

• Hvordan er billederne komponeret – tænk på perspektiv, farver, fokus og opbygning? Hvordan bevæger kameraet sig? Hvilken stemning formidler billederne? Hvordan er sammenhængen mellem denne stemning og billedkompositionen/kamerabevægelserne?
• Læg mærke til lydsiden i filmen – hvordan er effektlydene med til at underbygge filmens handling? Hvilke stemninger giver disse lydeffekter i scenerne med tegneserien, og hænger disse stemninger sammen med det, der foregår i handlingen og i den virkelige verden?
• Hvilken effekt har det, at der klippes frem og tilbage mellem tegneserien og Alf/Toke?
• Tænk på de scener, hvor der sker noget voldsomt – eksempelvis scenen, hvor Toke slår sin kanin ihjel eller scenen, hvor Toke overfalder Mathias. Hvilken effekt har filmens voldsomme scener på tilskueren?

Diskuter følgende og begrund jeres svar:

• Virker ”Min bedste fjende” som en realistisk fortælling – hvad virker realistisk, og hvad gør ikke?
• Er ”Min bedste fjende” en god film? Blev I grebet af den? Slutter filmen på den rigtige måde, eller kunne I have tænkt eller forestillet jer en anden slutning. Hvad fungerede godt i filmen, og hvad kunne være gjort anderledes? Hvilke tanker satte filmen i gang hos jer?
• Kan I genkende filmens temaer fra jeres egen hverdag?
• Giv nogle bud på alternative slutninger til filmen. Hvordan kunne filmen også være endt?
• Lav en filmanmeldelse af ”Min bedste fjende”, hvor I også kommer ind på de filmiske virkemidler. I kan læse mere om filmanmeldelser i DFIs undervisningsmateriale om filmanmeldelser på Filmcentralen