En lastbil fyldt med møbler skramler frem gennem det japanske landskab. Fra vognens lad titter 4-årige Mei og hendes 11-årige storesøster Satsuki frem. Med far bag rattet er pigerne på vej til deres nye hjem. Grinende og vinkende til forbipassende tager pigerne deres nye landlige omgivelser i besiddelse.

Vel fremme tumler de to søskende forventningsfulde rundt i det gamle og ukendte hus, hvor nullermænd, fremmede lyde og småkryb på samme tid skræmmer og tiltrækker dem. Pigerne synes, de er havnet i et rigtigt spøgelseshus, hvilket passer deres far fint, da han netop altid har drømt om at bo i et spøgelseshus.

Sammen med deres far besøger Mei og Satsuki deres mor, som ligger på hospitalet. Pigerne fortæller moren om det nye spøgeleseshus og at de glæder sig til, at hun kommer hjem.

Hverdagen indfinder sig, og Satsuki begynder i skole. Hjemme i huset får familien hjælp af en ældre nabo, som pigerne får lov til at kalde bedstemor. Far tager bussen til byens universitet, hvor han arbejder, og lille Mei bliver passet hjemme af bedstemor.

En dag leger Mei i haven, imens far forbereder sig i sit arbejdsværelse. Hun plukker blomster, ser på et agern igennem et hul i en spand og tumler omkring og udforsker naturen. Pludselig ser hun et lille væsen, som iler forbi og skifter farve fra gennemsigtig til hvid. Endnu et væsen, større og blåt, åbenbarer sig. Ved synet af Mei skynder væsnerne sig væk, gennem en tunnel i buskene, imod et kæmpe træ. Nysgerrigt følger Mei i hælene på væsnerne. Ved træets rod opdager hun en åbning i jorden. På bunden af afgrunden får hun øje på et agern. Da hun begynder at kravle ned, mister hun fodfæste og falder ned i lysningen. Her finder hun den snorksovende Totoro. I udseende minder han om de små væsner, hun forfulgte i skoven - blot meget større. Frygtløst udforsker Mei Totoro ved at klatre op på hans store mave. Han giver et brøl fra sig, som blæser hende ned. Straks er Mei oppe igen og skriger, som far har lært hende at skrige overfor småkrybene derhjemme. Mættet af oplevelser falder Mei i søvn på Totoros mave.

Hjemme i haven leder Satsuki og far efter Mei. Satsuki finder hende sovende i skoven. Da hun vågner, fortæller Mei om sine forunderlige oplevelser og om mødet med Totoro. Straks begynder Mei at lede efter Totoro, men hun kan ikke finde ham. Far siger, at Mei er heldig, fordi hun formodentlig har mødt et af skovens væsner. Sammen med pigerne takker far det store egetræ, fordi det passer godt på familien.

Senere på aftenen skriver Satsuki et brev til moren, hvor hun tegner og fortæller om Meis møde med Totoro.

Næste dag, da Satsuki sidder i skolen og får undervisning, opdager eleverne at bedstemor og Mei står udenfor. Satsuki løber ud til dem, og bedstemoren forklarer, at Mei længes efter Satsuki og vil være sammen med hende. Satsuki tager en hurtig beslutning og tager sin lillesøster med ind i klassen, hvor læreren beder eleverne om at tage godt imod Mei. Tryg og glad sidder Mei på skolebænken ved siden af sin storesøster og tegner Totoro.

En dag, da det øsregner, har far glemt sin paraply på vej til arbejde. Pigerne beslutter at hente far ved busstoppestedet med paraplyen. Mørket falder på, og pigerne venter tålmodigt. Da bussen kommer, er far ikke med. Mei bliver træt, og da hun falder i søvn, løfter Satsuki den sovende Mei op på ryggen. Med paraplyen løftet over sig står de to søstre stille og venter i regnen. Under paraplyens kant ser Satsuki, til sin overraskelse, at nogen stiller sig foran dem. Det er Totoro. Satsuki rækker ham paraplyen og side om side står de lykkelige og lytter til regndråbernes musik. En bus, der ser ud som en kat, kommer susende og Totoro stiger ind. Inden han kører væk, overrækker han Satsuki en lille pakke.

Hjemme igen skriver Satsuki til mor og fortæller om oplevelserne. Pakken viser sig at indeholde små agern, som pigerne sår i køkkenhaven. Men agernene vil ikke gro. En nat, da pigerne ligger og sover, vågner de, og ud ad vinduet ser de Totoro gå rundt med to små følgesvende, som ligner ham selv i mindre udgave. Hurtigt løber pigerne ud til væsnerne, og sammen udfører de en rituel dans rundt om køkkenhaven. Det får agernene til at vokse til en stor og frodig skov med grønne friske træer, der fletter sig ind i hinanden og op imod himlen. Lykkelige hopper pigerne op på Totoros bryst og flyver af sted gennem landskabet, imens de jubler: ”Vi er vinden”.

Da pigerne vågner om morgenen, ser de, til deres skuffelse, at skoven fra om natten ikke findes. Glade bliver de igen, da de opdager at agernene, i nattens løb, er spiret med små planter.

En dag kommer der et telegram fra hospitalet, hvor der står, at faren skal kontakte hospitalet. Han er på arbejde, og med bange anelser ringer Satsuki til ham og fortæller om telegrammet. Faren lover at ringe tilbage til Satsuki, når han har talt med hospitalet. Han fortæller Satsuki, at moren er blevet forkølet og derfor ikke kan komme hjem som planlagt. Mei er ulykkelig. Bedre bliver situationen ikke, da lille Mei stikker i et vræl over meddelelsen. Bægret flyder over for den ellers tålmodige Satsuki, og hun skælder sin lillesøster ud og kalder hende et pattebarn.

Så forsvinder Mei. Fortvivlet løber Satsuki rundt, kalder, leder og spørger efter sin lillesøster. Ingen har set hende, og fortvivlelsen stiger, da landsbyfolkene finder en lille rød sandal ved åen, som ligner Meis. Sandalen er ikke Meis, men alle frygter, at der er sket Mei en ulykke. Udmattet og ude af sig selv løber Satsuki imod skoven til det store træ for at bede til naturens kræfter. Ved træets rod snubler hun og falder i et hul, hvor hun lander på maven af Totoro.

Satsuki beder Totoro om hjælp til at finde Mei. Totoro kalder på kattebussen. Bussen kører af sted i rasende fart på højspændingsledningerne og finder Mei, der sidder træt og alene i et buskads ved en mark. Straks går turen videre til hospitalet.

Fremme ved hospitalet sidder pigerne på en gren højt oppe i et træ sammen med kattebussen. Her betragter de kærlighedsfuldt deres far og mor, der taler sammen på hospitalsstuen – og mor virker ikke så syg. Pigerne flyver ned og lægger en majskolbe i vindueskarmen. Glade rækker forældrene ud efter majskolben, hvorpå pigerne har skrevet: ”Til mor”.

Allerede i filmens anslag får vi et billede af 4-årige Mei, der fuld af glæde og selvtillid tager sine nye omgivelser i brug. Støttet og elsket af sin omsorgsfulde og livlige storesøster står hun ikke tilbage for at skræmme kryb og nullermænd væk fra ”spøgelseshuset” med sit kraftfulde skrig. Og både faren og ”bedstemor” bekræfter og støtter hende og søsteren i deres taktik.

• Arbejd i mindre grupper. Snak om de småkryb der skræmmer Mei og Satsuki. Hvordan ser de ud? Er det et spøgelseshus, pigerne er flyttet ind i? Tegn småkrybene på papstykker og farvelæg dem. Sæt en sytråd i figurerne og hæng dem op i loftet. Digt en historie om dyrene i gruppen. Hvordan ser de ud? Hvorfor bor de i huset? Hvad laver de der? Hvor kommer de fra? Hvad synes de om, at Satsuki og Mei er flyttet ind i deres hus? Fremlæg arbejdet i klassen.
• I klassen. Diskuter hvordan det er at være bange. Hvordan føles det i kroppen og i hovedet? Hvad gør jer mest bange? Er det mon spøgelser, monstre, edderkopper, mørke eller noget helt andet? Hvorfor? Fortæl om jeres oplevelser? Hvad skete der første gang, du blev bange? Hvad gjorde du? Var der virkelig noget at være bange for? Er du stadig bange? Hvad kan man gøre, når man bliver bange?
• Arbejd alene. Fold et stykke A3-papir på midten. På den øverste del tegner/farver du et billede af det, som gør dig mest bange. På papirets nederste del skriver du og fortæller om tegningen. Hvad forestiller tegningen? Hvad sker der på tegningen? Hvad oplevede du? Hæng tegningerne med historierne op i klassen og fremlæg for hinanden.

I filmens fantastiske univers møder 4-årige Mei den hjælpsomme og godmodige Totoro. Hun falder ned gennem et hul i skovbunden og lander på maven af det store og ukendte væsen. Heller ikke dette uforudsigelige møde skræmmer Mei det mindste.
Sammen med Totoro tager hun på eventyr i naturens storslåede univers, hvor fantasi, drøm og virkelighed fletter sammen til oplevelser og udvikling.

• I klassen. Diskuter hvem Totoro og hans små følgesvende er. Hvordan ser de ud? Hvordan opfører de sig? Hvor kommer de fra? Hvad laver de i skoven? Hvorfor vil de gerne hjælpe Mei og Satsuki? Hvad foretager de sig sammen med pigerne? Hvad kunne I tænke jer at spørge Totoro om? Lav en liste på tavlen og diskuter Totoros svar.
• I klassen – ”Den varme stol”. Stil nogle af de mange spørgsmål, I har talt om i klassen, til Totoro. Lad flere prøve at spille Totoro i den varme stol.
• To og to. I skal lave fantasifulde figurer i papmache, ler, pap, ståltråd eller andet materiale. I skal også digte en lille historie, hvor figurerne spiller hovedrollen. Lav en skitse over jeres figurer, inden I går i gang. Find på en sjov, sørgelig eller uhyggelig historie, der passer til figurerne. Fremlæg i klassen.

Mødet med Totoro må alligevel have foruroliget Mei en smule. I hvert fald vil hun dagen efter ikke passes af bedstemor, men opsøger Satsuki i skolen. Med sin storesøster ved sin side bearbejder hun oplevelsen i en tegning, der forestiller Totoro. Længslen efter moren er stor, og frygten for, at moren måske aldrig kommer hjem, lurer under overfladen hos begge piger. For Mei bryder verden sammen, da moren ikke kommer hjem fra hospitalet. Da Satsuki skælder hende ud og kalder hende et pattebarn, stikker Mei af for at opsøge moren på hospitalet.

• I grupper. Tegn Satsuki og Mei i Totoros hule eller på eventyr i naturen. Fortæl om tegningerne for hinanden i gruppen. Digt en lille historie ved hjælp af tegningerne.
• Diskuter i klassen. Hvordan viser pigerne, at de bliver bange og kede af, at deres mor alligevel ikke kommer hjem? Forstår I pigernes bekymring? Har I prøvet noget lignende? Hvad kan gøre dig ked af det? Hvad skete der? Hvorfor blev du ked af det? Forstår du, at Mei løber væk hjemmefra? Hvad kan man gøre for at få hjælp, når man bliver rigtig ked af det? Lav en liste på tavlen.

Satsuki er en livlig og energisk pige med mod på livet. Hun suger til sig af oplevelser og visdom fra fx bedstemor. Hun er en kærlig storesøster med tætte bånd til Mei. I morens fravær er hun et ansvarligt familiemedlem. Da Mei ikke længere vil blive hos bedstemor, tager Satsuki sig af hende i skolen. Hun tilbereder sunde frokostpakker til Mei og faren. Da telegrammet fra hospitalet kommer, handler hun ansvarligt og kontakter faren. Ved Meis forsvinden sætter hun alt ind på at finde hende. Hun tilsidesætter sig selv og løber alt, hvad hun kan, for at finde Mei.

• I klassen. Tegn Satsuki på tavlen. Skriv/tegn/fortæl på skift om de mange begivenheder Satsuki oplever. Skriv/tegn/fortæl også om hvordan hun er som menneske.
• I klassen. Fortæl om din søster eller bror. Beskriv din søskende med 5 ord. Tegn en tegning af situationer hvor I har det bedst eller værst sammen. Hvad foretager I jer? Hvad skete der? Hvad tænkte du?
• To og to. Satsuki skriver og tegner breve til sin mor. Måske kunne hun godt selv tænke sig et brev fra jer. Skriv og tegn et brev til Satsuki hvor du fortæller om dig selv og om dit forhold til dine søskende. Fortæl også om hvad du er bange for. Du kan også stille Satsuki nogle spørgsmål, du har undret dig over, og som filmen ikke giver svar på. Fx om hendes mor bliver helt rask igen? Eller om Satsuki fortsat er bange for småkryb?

For Satsuki bliver mødet med Totoro et sanseligt møde fyldt med fantasi og spænding. Da moren ikke kommer hjem som ventet, og lille Mei stikker af, bryder Satsukis verden sammen. Først forsøger hun selv at finde Mei. Derefter beder hun naturens kræfter om hjælp. Hun løber gennem den mørke og dystre tunnel og trodser sin egen angst for at opsøge Totoro. Han sender bud efter kattebussen, der snart finder Mei. Så går turen videre til moren og faren på hospitalet.

• I klassen. Tal om rækkefølgen for begivenhederne fra Satsuki åbner telegrammet til filmens slutning. Skriv begivenhederne i punktform på tavlen. Tegn begivenhederne. Skriv små billedtekster til tegningerne. Fremlæg billederne og hæng dem op i klassen.

Både på det reale og på det metafysiske plan spiller naturen en afgørende rolle i filmen. I det store landskab omkring huset udfordrer pigerne livet. Her udforsker de dyr og planter. De forundres, glædes og skræmmes. Når det magiske univers rækker ind i den realistiske fortælling om pigernes liv, går naturen over sine bredder. Her vokser træerne ind i himlen, planterne gror vildt og voldsomt, og vamsede, godmodige væsner åbenbarer sig og flyver pigerne på eventyr.

• I klassen. Lav en liste på tavlen med billeder og navne på planter og dyr fra filmen. Beskriv hvordan den japanske natur ser ud. Tegn billeder af naturen – brug mange farver! Diskuter hvordan naturen forandrer sig, når Totoro er til stede.
• I klassen og alene. Gå på opdagelse i naturen. Find grene, agern, blade, kviste, bark, blomster, døde insekter og lignende. Lim dine fund på et stykke gråt karton i A-3 format. Skriv et digt om naturen. Skriv digtet flot ind på collagen, når det er færdigt. Fremlæg naturcollagerne og læs digtene højt i klassen.

Om der er tale om drøm, fantasi eller virkelighed kan indimellem synes vanskeligt at afgøre. For i filmens univers fletter magien og realismen sig ind i hinanden, hvilket understøttes af filmens voksne figurer, hvor både bedstemoren og faren bekræfter og vejleder pigerne i mødet med det magiske.

• I klassen og i grupper. Kender du det, at du har drømt så livagtigt, at drømmen sidder i dig resten af dagen? Du har måske oplevet, at du har haft svært ved at huske, om det, du havde drømt, mon var sket i virkeligheden. Du kan også synes, at du har set skyggen af noget i hjørnet af dit værelse. Når du så har tændt lyset, så var der ingenting. Tal om jeres drømme. Lav en billedcollage hvor I udtrykker jeres drømme i en fælles drømmecollage. I kan fx bruge vandfarver og klippe billeder ud fra aviser og blade. Fremlæg collagerne i klassen.

Filmen rummer et væsentligt budskab om at passe på den natur, vi har til rådighed, og være taknemmelig for de gaver, den bringer. Omvendt vil naturen også passe på os. Selv de små agern, vi finder på vores vej, er værdifulde.

• I klassen og alene. Lav en liste på tavlen med de egenskaber vi tillægger dyr og planter. Fx: Uglen er klog, katten er sin egen, hunden er trofast, ræven er snu, mælkebøtten er sejlivet m.m. Digt og dramatiser en lille historie hvor en eller flere planter eller dyr indgår.
• I klassen og alene. Diskuter i klassen hvad vi bruger vores natur til. Tegn og farv et billede der viser den natur, du holder allermest af. Kopier tegningen og vis den på overheaden. Fortæl om din yndlingsnatur og om dine følelser for naturen.

De små agern spiller en afgørende rolle i filmen, idet de fører Mei til Totoro og senere også leder pigerne til deres mor på hospitalet. Mei går i haven og iagttager et agern gennem et hul i en spand. Ved roden af det store egetræ får hun øje på et agern. Da hun forsøger at klatre ned gennem hullet for at få fat i den lille nød, falder hun ned i en lysning og møder Totoro. Senere i filmen forærer Totoro pigerne en lille pakke med agern, som pigerne sår i køkkenhaven. Totoro hjælper pigerne med at få agernene til at spire, så de vokser vildt og utæmmet og fører pigerne på eventyr.

• I klassen. Diskuter i klassen hvilken rolle de små agern spiller i filmen. Hvorfor forærer Totoro pigerne en pakke med agern? På hvilken måde er de vigtige og med til at bringe handlingen videre? Hvilke tanker dukker op, når du tænker på agern?
• I klassen og alene. Find agern i naturen, det er frugter fra egetræer. Giv hver elev et agern. Lad eleverne, på tid, skrive og tegne en lille historie om deres personlige agern. Læs og vis historierne i klassen.
• I klassen eller to og to. Skriv en faktatekst om agern. Den kunne begynde sådan her:
• ”Agern er egetræets frugt. Det er en lille nød, som indeholder fedt og æggehvidestof. Om vinteren bliver agern spist af skovens vilde dyr, fx fugle og egern …” Tegn et agern så det ligner mest muligt.

I litteraturen og på film findes der andre historier, der handler om børn der bevæger sig ind i andre virkeligheder. I eventyret om ”Alice i eventyrland” (1865), af Lewis Carroll, falder Alice ned i et hul, hvor magiske oplevelser venter hende. I C.S. Lewis’ Narnia-bøger (udgivet fra 1950) er et klædeskab porten til en parallel eventyrverden. Og i romanen ”Brødrene Løvehjerte” (1973), af Astrid Lindgren, dør to brødre og kommer til dødsriget Nangijala. Både ”Alice i eventyrland”, ”Brødrene Løvehjerte” og den første af Narnia-bøgerne er filmatiseret.

• I klassen. Læreren læser eller fortæller om andre historier fra filmens eller litteraturens verden, hvor hovedpersonen bevæger sig fra den realistiske verden til et eventyrligt univers. Tal om historierne og sammenlign med filmen.
• Alene eller to og to. Tegn og skriv en billedbog ved at folde og clipse 5 A-4 ark på midten. Forestil dig at du på vej til skole dumpede ned i et hul i vejen og kom til en eventyrlig og magisk verden. Hvem møder du der? Hvad sker der? Hvordan reagerer dine forældre og venner, når du fortæller dem om dit møde med den anden verden? Læs jeres bøger højt for hinanden eller en anden klasse.

”Min nabo Totoro” hører til tegnefilmgenren animé, der udspringer af den japanske tegneseriestil manga. Filmens instruktør, Hayao Miyazaki, er et af animégenrens største navne, og vel den mest kendte i Vesten. Han har skabt flere mesterlige tegnefilm, der har bidraget til genrens popularitet i vores del af verden. Med ”Chihiro og heksene” (2001) fik han tildelt en Oscar for Bedste Tegnefilm. Senere kom endnu en publikumssucces, ”Det levende slot” (2004). ”Min nabo Totoro” er en lidt ældre film (fra 1988), som nu med succes har fået dansk premiere.

I tidsskriftet EKKO nummer 21, januar 2004, har Jakob Stegelmann, kendt fra DR 1’s ”Troldspejlet”, skrevet en artikel om japansk tegnefilm. Artiklen kan også læses på EKKOs hjemmeside www.ekkofilm.dk under Temaer/Animation.

• I klassen. Diskuter om filmen minder jer om andre tegnefilm, I har set i biografen eller på tv. Måske har nogle af jer set tegnefilmene ”Chihiro og heksene” eller ”Det levende slot”, der er lavet af samme instruktør, som har lavet ”Min nabo Totoro”. Hvad handler filmene om? Findes der ligheder i handling, figurer, bevægelse, stil, miljøer, musik, m.m.?
• I klassen. De fleste af de tegnefilm, I ser på tv, er amerikanske. Prøv at sammenligne ”Min nabo Totoro” med en amerikansk serie, I kender godt – fx en Disney-serie. På hvilke måder adskiller de japanske og amerikanske tegnefilm sig fra hinanden? Hvilke tegnefilm synes I bedst om? Hvorfor?

Animé er i familie med de populære japanske tegneserier kaldet manga. På japansk betyder manga skitse eller tegneserie. Mange danske skolebørn kender manga igennem fx den populære Dragon Ball tegneserie, som læses bagfra, fra højre mod venstre. Flere af børnene vil måske sammenligne filmens venlige Totoro med Pokemons Pikachu, som de kender fra Pokemon-serien (tegneserier og tv).

Tegneserien ”Dragon Ball” kom til Danmark i 1999. Siden hen er den japanske tegneseriestil manga blevet udbredt i Danmark med serier som ”One Piece”, ”Ranma ½”, ”Kajiki”, ”Mesterdetektiven Conan”, ”Astro Boy” m.fl. Fælles for de små tykke hæfter er de karakteristiske mangafigurer med de store hårpragter, store øjne og små munde. De eventyrlige handlinger og dramatiske begivenheder bliver oftest vist i sort-hvid tegninger, der underbygges med bl.a. fartstriber og forskellige lydord.

• Arbejd i grupper. Lån og medbring manga-tegneserier i klassen. Inddel jer i mindre grupper og læs tegneserierne. Tal derefter i klassen om billederne, stilen, opbygningen og de forskellige handlinger. Skriv iagttagelserne på tavlen. Tal om kendetegnene for manga.
• Arbejd i klassen. Diskuter Totoro. Hvordan ser han ud? Hvad siger han? Var det nemt eller svært at finde ud af, om Totoro var god eller ond? Hvornår og hvordan fandt I ud af, at han var god? Hvordan viser filmen, at Totoro er god? Ville vi have lært Totoro bedre at kende, hvis han havde kunnet tale? Tegn/farv Totoro i lille figur på karton. Klip figuren ud og brug den som bogmærke.

Det typiske for manga og animé er, at de stiliserede figurer oftest optræder i realistiske miljøer. Figurerne er karakteriseret ved store øjne og små munde, der pludselig kan synes enorme, når de åbner sig på vid gab. Tanken bag de enkle og udtryksfulde figurer er at give tilskuerne mulighed for selv at projicere følelser og oplevelser ind i de begivenheder, som figurerne hvirvles ind i. I filmen ”Min nabo Totoro” udspiller handlingen sig i realistiske miljøer og i en storslået natur. Figurerne ligner rigtige mennesker, der udtrykker personlighed og følelser gennem krop og mimik.

I klassen. Tænk på Mei, Satsuki, faren, moren og ”bedstemoren”. Lav en liste på tavlen med figurernes mimik eller måde at udtrykke følelser. Fx: Mei åbner munden højt og skriger. Morens øjne hænger nedad, og de bevæger sig næsten ikke. Bedstemor har mange rynker. Diskuter hvilke personer der var lettest at aflæse. Hvem kom I bedst til at lære at kende? Hvorfor?

Selve begrebet manga er gammelt og har rødder i klassisk japansk kunst. I begyndelsen af 1800-tallet skabte kunstneren Hokusai en serie billeder, som han kaldte for manga. Billederne skildrede mennesker i hverdagssituationer og scener fra den storslåede japanske natur. Billederne indgik i undervisningen af japanske skolebørn og fungerede som forbillede for, hvordan man skulle tegne. Senere har begrebet manga ændret betydning. I slutningen af 1800-tallet blev manga betragtet som humoristiske tegninger, og i dag bruges begrebet manga om japanske tegneserier i almindelighed. I Japan sælges der over en million eksemplarer om året af de mest populære serier. Manga er udbredt i hele landet og bliver brugt i skolebøger, i reklamer, i brugsanvisninger og i adskillige andre sammenhænge.

• Del jer ind i mindre grupper. Forbered jer på at tegne mangafigurer ved at tale om og tegne skitser af figurerne. Hvad er figurernes særlige kendetegn? Hvordan ser deres hår, øjne, munde, osv. ud? Tegn jeres egne figurer fx ved hjælp af fortrykte billeder. Når I er færdige med jeres egne figurer, kan I sætte jeres tegninger sammen til tegneseriestriber og digte historier om figurerne.

På biblioteket kan I låne bogen ”Tegn manga” af Tenna Vinter Olsen og Marie Mortensen (Carlsen Manga, 2005). Bogen henvender sig til børn fra 6 års alderen, der kan tegne efter figurerne og lade sig inspirere til at udvikle deres egne mangafigurer. Bogen giver trin for trin anvisninger.

I kan også tegne efter figurerne i ”Den store Dragon Ball bog” af Akira Toriyama (Carlsen Manga, 1995).

Eleverne kan også tegne efter mangategneserier.

Ønsker klassen en generel introduktion til tegnefilm på praktisk niveau, er dette muligt i FILM-X i Cinemateket og hos Projekt ANIMA i Animationshuset, begge dele i København. Læs mere på hjemmesiderne https://filmcentralen.dk/grundskolen/film-x og www.animationshuset.dk .