John Lennon vokser op hos sin moster Mimi og onkel George. Den 15-årige John er meget knyttet til George, og da han dør, opstår et tomrum. Til begravelsen dukker Johns ungdommelige, biologiske mor, Julia, op. De føler sig draget af hinanden og forsøger at etablere en relation. Julia har dog også en ny familie med mand og to døtre, som hun skal tage sig af. John mærker modvilje fra både Mimi og Julias nye mand og må kæmpe for at se sin nyfundne mor. Langsomt finder han ud af, at modviljen blandt andet skyldes deres frygt for, at den maniodepressive Julia igen skal blive så syg, at hun må indlægges.

Julia opmuntrer John til at spille og synge. John finder et fællesskab med den lidt yngre, meget ambitiøse musiker Paul McCartney. De to mødes i en fælles passion for musikken, men også i en gensidig forståelse af, hvordan det er at miste sin mor, idet Pauls mor er død af kræft. John mister Julia endegyldigt, da hun bliver kørt ned og dræbt, men til gengæld får han et tættere og varmere forhold til Mimi.

Forslag til at arbejde med "Nowhere Boy" i faget dansk

• Tal om filmens genre. Det kan ses som en biografisk film, en historisk film, psykologisk drama, trekantsdrama, ’coming of age’-film m.m. Tal fx om, hvordan den koger så mange år ned til godt halvanden time, samt om dent realistiske tidsbillede, filmen fremstiller.
• Fokuser på relationen mellem John, Julia (hans biologiske mor) og Mimi (hans moster). Tal om, hvorfor John vokser op hos sin moster Mimi og onkel George og ikke hos sin mor og far. Beskriv forskellen på Mimis og Julias måde at være på overfor John. Sæt ord på, hvad de forskellige voksne i filmen bidrager med i Johns opvækst.
• Julia er maniodepressiv. Det er en psykisk sydom, hvor man i perioder er meget opstemt og i andre dybt nedtrykt. Diskuter, hvor i filmen vi oplever, Julia manisk eller depressiv. Brug ”Nowhere Boy” som udgangspunkt for en generel snak med klassen om psykiske sygdomme (se links til Psykiatrifonden nedenfor).
• Ordet dysfunktion betyder, at noget er mangelfuldt eller sygeligt. Johns familieforhold er dysfunktionelle. Kom med bud på, hvad der mangler eller er sygeligt i Johns familieforhold. Tag en generel snak om, hvilke behov et barn skal havde opfyldt for at have en sund opvækst.

Forslag til at arbejde med "Nowhere Boy" i faget engelsk

• Brug filmen som udgangspunkt for skriftlige eller mundtlige fremlæggelser. I kan vælge at fokusere på traditionel indholdsanalyse (handlingsreferat, person- og miljøkarakteristik) eller filmisk analyse (få inspiration i afsnittet ”filmfaglige vinkler” nedenfor)
• Læs og skriv anmeldelser på engelsk af filmen. Få inspiration til arbejdet i undervisningsmaterialet ”Filmanmeldelse”, som kan findes på Filmcentralen.  

Forslag til tværfagligt arbejde med udgangspunkt i "Nowhere Boy" i fagene dansk, engelsk, musik og historie

• Historien om The Beatles og John Lennons liv. Hvad sker der efter filmens slutning?
• Analyse af The Beatles og Lennons sangtekster – på dansk eller engelsk.
• Ungdomskultur i 50’erne – og nu.
• England i 50’erne – og nu. Se evt. også Lone Scherfigs ”An Education” (2009), der foregår i samme periode i London.
• Research omkring, hvordan man opfatter psykiske sygdomme i dag, i 1950’erne – og tidligere.

Billedbeskæring

Billedbeskæringen er en del af filmens visuelle udtryk. Det er et filmisk virkemiddel: Billedbeskæringen afgør hvilken afstand, tilskueren oplever, at der er mellem tilskuerens blik/kameraet og motivet. Billedbeskæringen deles typisk op i seks kategorier:

Supertotal: Giver os overblik og viser, hvor vi befinder os. Kan fx bruges til at rette tilskuerens opmærksomhed mod miljøet (location); til at etablere en åbningsscene (establishing shot); som kobling imellem sekvenser i filmen.

Total: Viser en person – eller flere personer – i hel statur; typisk er her også plads til, at vi får et indtryk af miljøet. Kan fx bruges som etablering af en scene; som kobling af sekvenser; i situationer hvor der er fokus på kropssprog og relationer mellem personer.

Halvtotal: Viser person eller personer beskåret lige over hovedet og under knæene. Kan fx bruges i begyndelsen af en dialogscene; til at vise fysisk handling (action); til at rette fokus mod relationen mellem personer.

Halvnær: (også kaldet brystbillede). Viser en del af en person beskåret lige over hovedet og over hofterne. Bruges ofte inde i en dialogscene, idet vi her er tæt nok på at kunne nærstudere en persons gestik og til dels mimik.

Nær: Viser kun ansigtet på en person. Skaber intensitet og kan fx bruges til at vise en persons følelser og reaktion. Som et nyere stiltræk kan nærbillede også bruges til at åbne en scene direkte i handlingen, uden indledning (in medias res) for at vække tilskuerens nysgerrighed og opmærksomhed.

Ultranær: Viser en enkelt detalje tæt på og dermed forstørret. Virker meget intenst; kan fx bruges til at give tilskueren fornemmelsen af at komme helt ind i hovedet (tankerne, følelserne) på en person; til at fremhæve et element, der er vigtigt for handlingen (fx en betydningsfuld rekvisit).

I åbningsscenen af ”Nowhere Boy” ser vi to supertotalbilleder efter hinanden: En person (John) kommer tættere og tættere på. John fortsætter med at løbe mod os, først i totalbilleder, så i halvtotal, indtil han nærmest falder ind i os i halvnær. Anslaget giver tilskuere en oplevelse af en energifyldt ung mand i en stor verden. En ung mand, som får stor betydning, som er vigtig for filmen, og som har noget, han vil os: Vi skal høre hans historie og lære af den.

I scenen, hvor John og hans fætter besøger Johns mor første gang (tidskode 00:09:24 – 00:10:25), er der ingen dialog. Men billederne taler: en supertotal etablerer scenen og giver os overblik, da de to unge mænd ankommer. En halvnær giver os mulighed for at aflæse Johns kropssprog og se, hvordan han tøver, da han nærmer sig huset. Et nærbillede afslører, at hans hånd famler nervøst, da han griber efter dørhammeren. Et nærbillede af hans ansigt viser os, at han er fuld af modsatrettede følelser. Han tør ikke, vender sig; der klippes ud til en halvnær, som giver os mulighed for at se, hvordan fætteren tager aktion og banker på døren. Nærbilleder af Johns mors ansigt, da hun åbner døren, og derefter af Johns ansigt afslører deres reaktioner og følelser, da de ser hinanden – afventende, bevægede, overgivne.

Tre-aktmodellen

En fortællemodel er et væsentligt værktøj, både når det drejer som om at lave en film – og at analysere den. En fortællemodel sammenfatter de grundforhold, som påvirker protagonistens (hovedpersonens) relation til andre personer i historien, og som bestemmer konfliktens art og forløb. Allerede for 2000 år siden beskrev den græske dramatiker Aristoteles en tre-aktmodel over mønsteret: begyndelse – midte – slutning. ”Nowhere Boy” er 90 minutter lang: 1. akt 22,5 minutter, 2. akt 45 minutter, 3. akt 2,5 minutter.

I filmens første akt – indledningen – præsenteres teenageren John, der mister sin følelsesmæssige vigtigste relation, da onkel George dør. John får fornyet fokus på, at han savner sin mor, Julia. Han opsøger den ungdommelige Julia, og deres relation får nærmest karakter af et kæresteforhold. I slutningen af første akt indtræder et afgørende vendepunkt i handlingen: John får et mål med livet. Han vil være en stor, forførende stjerne som Elvis og vise Julia, at han er værd at holde fast i og elske. (Hvis I ser filmen på dvd: gense overgangen mellem første og anden akt tidskode 00:17:30 – 00:30:20).

I filmens anden akt – konfrontationen – begynder John sit nye liv som den store ’forfører’ af Julia. Men hun er psykisk ustabil og kan ikke altid være der for ham. Johns forhold til moster Mimi bliver stadig mere konfliktfyldt. Julia dækker over Johns pjækkeri fra skolen og lærer ham at spille banjo. Det kommer til en konfrontation imellem Mimi og Julia, og det gør Johns svære position imellem de to søstre endnu vanskeligere. Midt i filmen når vi ”point of no return” – det øjeblik, hvor bordet fanger, og der ikke er nogen vej tilbage for John. John beslutter at starte et rock band. Præcis midt i filmen (tidskode 00:45:00) hører John for første gang Paul McCartney spille og bliver klar over, at de kan få en musikfremtid sammen. I slutningen af anden akt indtræder filmens andet vendepunkt, som skubber handlingen i ny retning og øger spændingen: Ved en konfrontation imellem Julia og Mimi kommer sandheden om fortiden frem, og John får indblik i, hvad der skete, da Julia overlod ham til Mimi og George.

I filmens tredje akt – løsningen – beslutter John at tilgive både Mimi og Julia og appellere til dem om at lægge fortiden bag sig og forliges. Det tegner lyst, da klimaks indtræder: Julia bliver kørt ned af en bil og dør. Tragedien slår John ud af kurs for en tid, men hans venskab med Paul McCartney, der også har mistet sin mor, og deres fælles passion for musikken hjælper John videre. Filmen slutter med et lille efterspil (tidskode 01:24:00 – 01:28:00), hvor John anerkender Mimi for hendes rolle som mor for ham.

Musikken

Efter Hamborg bliver John, Paul, George og deres trommeslager Ringo Star nogle af verdens mest indflydelsesrige musikere. Som man fornemmer i filmen, var det især John men også Paul, der var frontfigurer og komponerede de fleste af The Beatles’ hits. Flere af de to kunstneres numre indgår i filmen. Anslaget i filmen er et guitarriff og begyndelsen af nummeret ”A Hard Day's Night” (Lennon/McCartney 1964). Til sidst i filmen synger John Lennon det udtryksfulde nummer ”Mother” (Lennon, ”Plastic Ono Band”, 1979).

Opgaveforslag

• Hør nummeret ”Mother” og læs teksten. Diskuter, hvad den handler om, og relater den til filmen.
• Tal om, hvordan man kan bruge kunstneriske eller kreative udtryk (fx billedkunst, dagbog, digte osv.) til både at svælge i svære følelser som fx sorg, og som en ventil til at bearbejde svære følelser. Lad eleverne skrive et digt eller en sangtekst, der handler om sorg eller en anden svær følelse.

”Backbeat” – om hvad der sker efter Beatles tager til Hamborg 

”Nowhere Boy” slutter lige inden Beatles tager til Hamborg i 1960. Hvad der siden skete, kan ses i filmen ”Backbeat” fra 1994. Læs om filmen her:

• Link til omtale af "Backbeat"

Uv-materialer til film om psykisk sygdom og dysfunktionelle familier

Hvis I ønsker at arbejde med temaerne psykisk sygdom og dysfunktionelle familier, kan vi anbefale to danske film samt undervisningsmateriale, hhv. ”Kunsten at græde i kor” instrueret af Peter Schønau Fog, 2007 og ”Drømmen” instrueret af Niels Arden Oplev, 2006. Begge undervisningsmaterialer kan findes på Filmcentralen ved at klikke på titlerne. 

Information om psykiske sygdomme

Find oplysninger om psykisk sygdom hos Psykiatrifonden, der også har undervisningstilbuddet Informationsbussen til skoler:

• Link til Psykiatrifonden
• Link til Informationsbussen