Elevark
Om filmen
”Tænk at bo her. Ingen computer, intet tv, intet badekar, ikke nogen ting!” siger de to søskende Sindre og Ida, da de ser den lille træhytte i Arktis. Det er endnu ikke gået op for dem, at det er lige præcis, hvad de skal: bo i hytten uden civilisationens goder. De følgende uger må de kæmpe med basale udfordringer som sult, kulde og farlige dyr. Og frem for alt skal de klare den store mentale prøvelse: at holde modet oppe.
”Operation Arktis” indskriver sig i en historietradition, der trækker tråde tilbage til romaner som ”Robinson Crusoe” (1719) og ”Børnene i Nyskoven” (1847). Mennesket møder naturen, civilisationen møder vildmarken. Mennesket er fysisk underlegen, men mentalt overlegen. Nu skal der kæmpes for overlevelsen med kreativitet, viljestyrke, tekniske påfund, håb og mod. Vi som tilskuere følger med i styrkeprøven. Hvad vinder: kløgten eller naturkræfterne?
Instruktøren Grethe Bøe-Walls har tidligere lavet tv-serien ”Hjerterått”, som også foregår i vildmarken – i Nordnorge. ”Operation Arktis” er hendes spillefilmdebut. Filmen har vundet flere priser, bl.a. en Amanda-pris (Norges svar på Robert) for Årets bedste børne- og ungdomsfilm.
Filmen er relevant at bruge i undervisningen i en række forskellige sammenhænge. I filmen omtales klimaforandringer flere gange, og dette emne er der fokus på i afsnittet 'Fag og temaer', som er målrettet natur/teknologi. Afsnittet 'Filmfaglige vinkler' er målrettet dansk og billedkunst, og her er der fokus på analyse af fortælleforløb og filmiske virkemidler.
Filmens credits
Titel: ”Operation Arktis”
Originaltitel: ”Operasjon Arktis”
Produktionsland og –år: Norge, 2014
Instruktion og manuskript: Grethe Bøe-Wall. Baseret på en roman af Leif Hamre.
Længde: 87 minutter.
Distribution: BUSTER Filmfestival
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Medvirkende
Julia: Kaisa Gurine Antonsen
Sindre: Leonard Valestrand Eike
Ida: Ida Leonora Valestrand Eike
Mor: Line Verndal
Far: Nicolai Cleve Broch
Før I ser filmen
Vis filmens trailer i klassen, så eleverne er forberedt på, hvad de skal ind og se (se trailer på forsiden af materialet). Alt efter fagligt fokus vil det være en god ide at introducere eleverne for det emne, I skal arbejde med:
- Tal om klimaforandringer, og bed eleverne lægge mærke til, hvad der bliver sagt om klimaforandringer i filmen.
- Introducer eleverne for kontraktmodellen, og bed dem lægge mærke til, hvad der ”ude” og ”hjemme” i filmen.
- Introducer eleverne for krydsklipning, og bed dem lægge mærke til, hvornår det bruges i filmen.
- Introducer eleverne for billedbeskæring og kolde/varme farver, og bed dem lægge mærke til det under filmen.
Handlingsreferat
De tre søskende Julia, Sindre og Ida er lige flyttet til Bodø, hvor deres mor har fået arbejde. Deres far er stadig i Stavanger, hvor de har boet tidligere. Børnene savner deres far og venner. Sindre kommer i slåskamp, og bagefter gemmer børnene sig i en helikopter, som de tror skal til Stavanger. Det er mørkt, da helikopteren lander, og børnene sniger sig ud. De ved ikke, at helikopteren er landet på Svalbard for at hente en forsker, der er blevet såret af en isbjørn.
Da helikopteren er fløjet igen, opdager børnene, at de er på en øde ø i ishavet – Halvmåneøen. De finder forskerens hytte. De næste uger bor de i hytten og udsættes for en række prøvelser, bl.a. stormvejr, isbjørneangreb, kulde og sult. De er bange og har hjemve.
Men de finder også en sød slædehund og en radiosender. De kan ikke få senderen til at virke, og Ida mister den udenfor. De opdager et forrådskammer med tørret kød, men Sindre glemmer at lukke døren, så isbjørnen spiser al maden. Julia prøver at gå på jagt men kan ikke nænne at skyde dyr.
De kører med snescooter for at komme hen til en beboet hytte, men isen er for tynd. Sindre falder igennem, Julia redder ham men falder selv i. Ida redder Julia. De kører tilbage til deres hytte, og Sindre bliver syg. Sammen finder Julia og Ida radioen igen. Ida får den til at virke og kommer i kontakt med en radiooperatør i den lille by Barentsburg.
En eftersøgning har forgæves været i gang omkring Bodø. Nu kommer der besked fra Barentsburg om et nødsignal fra Halvmåneøen. En redningsmission sættes i gang. En isbjørn er ved at angribe Sindre, men Julia og en flyver skræmmer den væk. En kraftig orkan komplicerer redningsaktionen. Børnene tænder bål i håbet om at blive set fra luften. En tønde brændstof eksploderer, og der går ild i hytten. Julia redder Ida og Sindre, og helikopteren finder dem. Familien er genforenet.
Faglige mål
Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2014.
Dansk
4. klasse
Fortolkning / Undersøgelse
Færdighedsmål: Eleven kan undersøge virkemidler
Kommunikation / Sproglig bevidsthed
Vidensmål: Eleven har viden om kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter
5.-6. klasse
Fremstilling / Planlægning
Færdighedsmål: Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre
Læsning / Sprogforståelse
Vidensmål: Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof
Natur/teknologi
4. klasse
Kommunikation / Ordkendskab
Vidensmål: Eleven har viden om fagord og begreber
Undersøgelse / Naturen lokalt og globalt
Vidensmål: Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser
5.-6. klasse
Kommunikation / Ordkendskab
Færdighedsmål: Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber
Vidensmål: Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber
Undersøgelse / Natur og miljø
Vidensmål: Eleven har viden om karakteristiske naturområder
Billedkunst
3.-5. klasse
Billedanalyse / Billedkomposition
Færdighedsmål: Eleven kan analysere farvers virkning i billeder
Billedanalyse / Billedfunktion
Vidensmål: Eleven har viden om billeders kommunikative funktion
Fag og temaer
Temaerne i dette afsnit er målrettet natur/teknologi.
Svalbard
Den dragende og farlige arktiske natur er baggrundstæppe for historien i ”Operation Arktis”. Her er både betagende nordlys og voldsomme storme, her er isnende, imponerende landskaber. Vi oplever Svaldbard gennem børnenes øjne og fra deres synsvinkel.
Fakta om Svalbard: Svalbard er en norsk øgruppe, der ligger i Nordishavet. Det samlede landareal er 61.022 km2. Den største ø er Spitsbergen, og derfor bliver Svalbard nogle gange omtalt som Spitsbergen. Svalbard ligger nord for polarcirklen, dvs. at der er midnatssol om sommeren og polarnat om vinteren. Fra ca. 1600-1800 var Svalbard central for hvalfangsten i Nordishavet. Den største by på Svalbard er Longyearbyen med godt 1800 indbyggere. Barentsburg – som Ida får radioforbindelse med i ”Operation Arktis” - er en lille, russisk mineby på Svalbard.
Klimaforandringer
Der er vejr – og der er klima. ”Klima” er gennemsnitsvejret over 30 år i et bestemt område. Og Jordens klima er under forandring. ”Operation Arktis” kan bruges som anledning til at se nærmere på begreber som drivhuseffekt, global opvarmning og klimaforandringer.
Det miljø, vi oplever i filmen, er på en gang vildt, voldsomt – og meget skrøbeligt i forhold til klimaforandringer. Isbjørnene, som filmens personer møder, er truede af temperaturstigninger, der gør havisen tyndere.
Allerede i filmens anslag og første replikker er der fokus på emnet. En mand står i et snedækket landskab og betragter en isbjørn og dens to unger i en kikkert, mens han i voice over siger: ”Havisen er endnu ikke kommet. Isbjørneungerne er sultne. Moren har ikke mere mælk. De venter på havisen, så de kan komme ind på fastlandet, så moren kan jage. Her på øen er der ikke mere mad.”
Samtidig er musikken ildevarslende. Vi forstår, at der er fare på færde. Senere i filmen læser børnene i forskerens dagbog og taler om, hvad klimaforandringer kommer af og betyder. Klimaforandringerne er farlige for isbjørnene, fordi det bliver sværere for dem at jage sæler – og samtidig bliver de sultne isbjørne mere farlige for mennesker.
I afsnittet 'Links og litteratur' kan I finde det gratis undervisningsmateriale ”KlimaNørd” målrettet 5.-6. klasse. Her er både faktuel tekst om klimaforandringer og forslag til en række opgaver og aktiviteter.
Filmfaglige vinkler
OBS! Temaerne i dette afsnit er målrettet dansk og billedkunst.
Kontraktmodellen
For at få overblik over handlingen i ”Operation Arktis” er det en god ide at analysere filmen ved hjælp af kontraktmodellen. Samtidig kan modellen klarlægge, hvilken udvikling personerne gennemgår.
I filmens indledning er personerne i et kontraktforhold, som er stabilt men ikke harmonisk. Børnene og deres mor er lige flyttet fra Stavanger til Bodø. Særligt Julia ville hellere være blevet i Stavanger; hun savner sine venner. Alle børnene savner deres far, som skal arbejde i Stavanger længe endnu. Børnene er ikke gode til at støtte hinanden. Da Sindre kommer i slagsmål, tør Julia ikke hjælpe ham for øjnene af en flok fremmede børn. Bagefter får Sindre dem alle tre i problemer ved at blive vred og insistere på at ville ind i helikopteren. I det hele taget skændes de tre søskende en del og hakker på hinanden i filmens første halvdel.
Kontraktbruddet sker, da børnene stikker af hjemmefra og er blinde passagerer i helikopteren. Uderummet er meget konkret i ”Operation Arktis”: Det er den øde ø på Svalbard, Halvmåneøen. Her skal børnene gennem en række prøvelser, både fysiske og psykiske. De fryser og sulter, det bliver stormvejr, de bliver angrebet af en isbjørn, de er ved at drukne, der går ild i hytten. De er ensomme, de har hjemve, de er bange. Deres forhold indbyrdes kommer på en hård prøve. Men det lykkes dem at klare problemerne ved at få gode ideer, være heldige, tage ansvar, arbejde sammen og finde ukendte, indre ressourcer frem.
Til slut genetableres kontraktforholdet, og nu er det mere harmonisk. Familien genforenes i et stort gruppekram – også med faren. Børnene er blevet mere modne og har lært at sætte pris på hinandens styrker: Julias omsorg og fornuft, Sindres humor og gåpåmod, Idas tekniske snilde og snarrådighed.
Analyse af filmsproget
Analyse af filmens trailer
Traileren til ”Operation Arktis” er et godt udgangspunkt for at tale om filmsprog og sætte ord på filmiske virkemidler:
- Lydsiden er meget stemningsskabende og underbygger handlingen på billedsiden. Musikken bygger dramatisk op med dundrende trommer, storladne blæsere og ildevarslende strygere. Midtvejs skifter musikken genre og bliver mere optimistisk og energifyldt. Lydsiden er krydret med actionprægede reallyde som helikopterpropeller, isbjørnebrøl, alarmer og eksplosioner.
- Traileren præsenterer filmens centrale locations: lufthavnen, helikopteren, hytten på Halvmåneøen og den arktiske vildmark.
- Midt i traileren bruges billedbeskæring og zoom til at medfortælle (tidskode 00:54). Det er øjeblikket, hvor Julia indser, at de er strandet i vildmarken. Julia træder ud af hytten i en halvnær billedbeskæring, hvor vi er tæt nok på hende til tydeligt at aflæse ansigtsudtryk. Hun spærrer øjnene op og gisper – og samtidig zoomes der ud til en supertotal, hvor kameraet er i bevægelse. Det skaber en oplevelse af sug i maven, og at det hele snurrer lidt rundt – præcis sådan som Julia må føle ved det overvældende syn af vildmarken.
- Klippetempoet er højt – meget højere end i selve filmen. Det giver os en oplevelse af høj puls, action og spænding. Desuden er det filmens mest actionprægede scener, vi ser i traileren: turene i helikopter, den voldsomme storm, isbjørnen ved hytten, børnene, der falder gennem isen, eksplosionen og hytten, der brænder. Filmens mange rolige scener får man kun korte glimt af – som fx da børnene sidder og ser på nordlys. Klippetempo, scenevalg og lydside skaber tilsammen en forventning om en actionfyldt film.
- Den afsluttende indstilling, hvor vi ser et nærbillede af den smilende Julia med glædestårer, giver os et vink om, at selvom der er masser af drama, ender det hele godt.
Krydsklipning
Filmen bruger krydsklipning til at øge spændingen. Der klippes mellem børnene på den øde ø og de voksne i Bodø. Her er fire eksempler på, hvordan krydsklipningen skaber spænding i ”Operation Arktis”:
- Mens børnene sidder i hytten og håber, de voksne snart vil finde dem, har de voksne sat en eftersøgning i gang i Bodø. Vi hører efterforskningslederen sige til forældrene: ”Der er heldigvis intet, der tyder på, at de har forladt Bodø.” Vi forstår, at de voksne er på vildspor og leder det forkerte sted. Spændingen stiger.
- Mens børnene kæmper for overlevelse og er tæt på at drukne, klippes der til Bodø, hvor vi hører, at man har opgivet efterforskningen. De ulykkelige forældre ser ud til at miste håbet om at se deres børn igen. Spændingen stiger yderligere.
- Da børnene sulter og er ved at opgive helt, klippes der til forældrene i Bodø. Vi ser, at de får besked fra Radio Barentsburg om et nødsignal fra Halvmåneøen. Vi begynder at fatte nyt håb.
- Da redningsaktionen til slut går i gang, krydsklippes der med kortere og kortere interval mellem børnene og forældrene. Spændingen stiger: Lykkes missionen? Klarer helikopteren uvejret? Overlever børnene?
Billedbeskæring og farver
Der er mange totalbilleder i ”Operation Arktis”, hvor vi ser en eller flere af børnene som små figurer midt i det snedækkede, arktisk landskab. Farverne er kolde, domineret af hvidt og blåt. Det understreger situationens alvor: Børnene er ”alene i verden”, de er prisgivet det iskolde polarklima. De føler sig små og magtesløse midt i den store, menneskeforladte natur.
Der er mange nærbilleder og halvnære billeder af ansigter i ”Operation Arktis”. Det hjælper tilskueren til at afkode, hvilke følelser der er i spil hos personerne. Børnenes relationer og reaktioner er centrale for filmens handling. Et eksempel er billedet, hvor Julia ser isbjørnen udenfor vinduet. Bjørnen prøver at komme ind i huset, og børnene er bange. Vi ser frygten i Julias ansigt: hun har opspilede øjne og åben mund. Refleksionen i vinduesglasset bruges til at vise, hvad det er, hun er bange for: Vi ser bjørnens spejlbillede. Den er farlig, og den er meget tæt på. Det er meget tydeligt, hvorfor Julia er bange.
Links og litteratur
Om klimaforandringer
Kort video, hvor Klimalaboratoriet forklarer, hvad ’drivhuseffekt’ er:
Kort video, hvor Klimalaboratoriet forklarer, hvad ’havstigning’ er:
KlimaNørd – gratis undervisningsmateriale om klimaforandringer. Målrettet 5.-6. klasse. Materialet ligger som pdf nederst på siden. Det er produceret af bl.a. DR og FDB.
Film om dyr i Arktis
Naturfilmen ”Ishavets kæmpe” på Filmcentralen:
Naturfilmen ”Hvide kæbe” på Filmcentralen:
Undervisningsmateriale på Filmcentralen til filmen ”Earth”:
