Et stykke melodisk musik med en feminin vokal lægger sig varmt ind over filmens åbningsscene. Isflage efter isflage afløser hinanden i en næsten forladt verdensdel. Vi befinder os på Antarktis. De fleste dyrearter har for længst forladt den bidende kulde i et område, hvor manglen på plante- og dyreliv konstant udfordrer dyrenes overlevelse.

Men kejserpingvinen er blevet tilbage og kæmper i flok i det barske klima. I 40 graders kulde, omgivet af is, begynder kejserpingvinens strabadserende march mod vinter, parring og overlevelse. Det er efterår; en pingvin kommer nærmest flyvende op af et hul i isen. Ryster vandet af pelsen og ser sig søgende om efter artsfæller i det øde islandskab. Tusinder af kejserpingviner fra havets dybder får inden længe fodfæste på isen. Mætte og med tykke spæklag lægger de sommeren og efteråret bag sig og slutter sig til hinanden i store skarer.

I en kilometerlang række begynder pingvinerne deres vandring mod et særligt område langt fra kysten, hvor de i generationer er blevet født. Nogle kurer på maverne hen ad isen, andre snubler og falder omkuld, rejser sig hurtigt igen og finder deres plads i rækken. Et betagende syn af en stor flok målrettede, vraltende pingviner i karakteristiske og ens udseende dragter. En forunderlig art, hverken fugl eller fisk, nærmere en slags menneskeagtig skabning, der ligner gamle trivelige, majestætiske mænd med lidt stive led og kluntede bevægelser.

Da pingvinerne har vandret i 20 dage, når de frem til området med den tykke og sikre is. Tiden er inde til parringsakten. De skræpper op og hidkalder sig hinandens opmærksomhed. To pingviner står med hovederne tæt sammen og bøjede næb. De danner et hjerte og kæler og nusser hinanden i parringen. Efter befrugtningen må de vente i 9 måneder på, at ægget klækkes og ungen vokser sig stor nok til at klare sig selv.

Vinteren kommer, og kejserpingvinerne står skulder mod skulder og skutter sig i kulden. Tiden er inde for hunnen til at lægge æg. Straks må den skrøbelige skal beskyttes mod kulde og angreb. Går der hul på ægget, eller bliver det afkølet, er alt arbejdet spildt. Hun-pingvinerne overlader de nylagte æg til hannerne og marcherer selv i flok af sted for at fylde maddepoterne op. Hunnerne har ikke spist i 3 måneder, og ikke alle klarer rejsen ud til kysten, hvor isen åbner sig og blotlægger havet med føde. Jagten i havet efter fisk er ikke helt ufarlig, og enkelte må lade livet for søleoparden.

I to-tre måneder er det han-pingvinernes opgave at passe på æggene, imens hunnerne er borte. Hannerne står tæt sammen og skærmer sig mod kulden - sultne og utålmodige efter at blive genforenet med deres mage. Hen imod vinterens afslutning vender hunnerne tilbage og søger efter deres han og den nyudklækkede unge. Nu er det hunnens tur til at overtage pasningen af ungen og hannens tur til at vandre ud til kysten og få stillet sulten.

Under fædrenes fravær vokser ungerne til og lærer at forholde sig til flokken og eventuelle farer. En glubsk kæmpestormfugl jager ungerne omkring og napper dem i nakkeskindet, men har svært ved rigtigt at få fat de buttede unger. Til sidst lykkes det for rovfuglen at overmande en af ungerne.

Efter en tid vender fædrene mætte tilbage, og familierne genforenes. Det er sommer, og de store unger er klar til at kaste sig ud i det våde element for første gang. Kejserpingvinerne springer i havet for at jage, og historien om pingvinernes cyklus og overlevelse kan tage en ny begyndelse.

Alverdens pingviner

Der findes 20 forskellige pingvinarter. De mest kendte og udbredte er kejser-, konge-, brille- og springpingvinerne. I filmen følger vi kejserpingvinen med det karakteristiske udseende. Den har et gult felt i nakken, er ca.130 cm høj og vejer omkring 40 kilo. Kejserpingvinen er den største af sin art og er da også den, der lever sydligst.

• Tal i klassen om filmens faktuelle oplysninger: Kejserpingvinernes udseende, yngleforhold, opholdssted og levevilkår. Skriv faktaoplysningerne på tavlen. 
• Hvad gav filmen ikke svar på? Det kan være spørgsmål, som f.eks hvor i fødekæden pingvinerne indgår. Hvad har eleverne selv lyst til at undersøge? Skriv elevernes spørgsmål på tavlen og lad eleverne finde frem til svarene.

Pingviner er havfugle, de kan ikke flyve, derimod er de mestre i at svømme. De har korte vinger, der er beklædt med små, skælagtige fjer. På land går pingvinerne oprejst, eller de kurer på maven hen ad isen, som filmen viser. Udenfor yngletiden tilbringer pingvinerne det meste af deres tid i havet, hvor de jager og spiser fisk.
Der findes pingviner på Antarktis, hvor kejserpingvinen holder til, i Australien, i Sydvestafrika, i Sydamerika og på Galapagosøerne.

Lad eleverne vælge en pingvinart, som de skal arbejde fagligt med i grupper. Grupperne fremlægger arbejdet i klassen. På de zoologiske havers hjemmesider www.aalborgzoo.dk, www.odensezoo.dk og www.zoo.dk kan eleverne hente inspiration og finde faktaoplysninger om såvel almindelige som sjældne pingvinarter.

I forskellige fagbøger om pingviner kan eleverne finde oplysninger. F.eks. Keith Reid: ”Kejserpingvinen”, Claire Robinson: ”Pingviner”, Annette Barkhausen: 6 “Alverdens pingviner” og Lauritz Sømme: “Pingvinbogen”. Alle fire bøger er henvendt til børn i skolealderen.

• Snak i klassen om, hvordan fremlæggelserne kan gøres interessante og levende for tilhørerne. Eleverne kan f.eks. udarbejde en power-point fremlæggelse, deres eget lille pingvinformede faghæfte, en planche i tekst og billeder, eller en fortælling de har øvet sig godt på, ledsaget med billeder på overhead.
• Lad elevernes indsamling af faktuelle oplysninger og valg af fremlæggelsesform danne grundlag for varierede former for fremlæggelser.
• Blandt de yngste elever kan fremlæggelserne ledsages af fysiske øvelser: Prøv at være pingvin selv! Del eleverne op i makkerpar, to og to. Hvert makkerpar får en ærtepose. De skal nu øve sig i at gå rundt på hælene med ærteposen liggende ovenpå fødderne, som om den var et æg. De skal aflevere ’ægget’ til hinanden, og husk at det kun må tage to sekunder, ellers bliver ’ægget’ koldt!

Sammenhold og følelser

Filmen viser, hvordan pingvinerne flokkes og vandrer i en lang linje. Det ser næsten ud, som om de leger kongens efterfølger. I snestorme står de tæt sammen og hjælper hinanden med at holde kulden ude. Ved dødsfald kan de bryde ud i en slags sørgesang, og de prøver at beskytte ungerne mod naturens farer. Men samtidig er der også situationer, hvor de enkelte pingviner må klare sig selv, som i en af scenerne hvor vi ser stormfuglen angribe de halvstore unger. Mens ungerne flygter rundt i panik, står nogle voksne pingviner og ser passivt til.

• Drøft i klassen hvilket billede filmen tegner af kejserpingvinen og pingvinernes indbyrdes forhold. Hvordan opfører pingvinerne sig? Viser filmen eksempler på, at pingvinerne hjælper hinanden med bekæmpe eventuelle farer? Nævn nogle situationer, hvor pingvinerne er overladt til at klare sig selv. Hvorfor arbejder de ikke sammen som flok i de situationer?
• Diskuter fordele og ulemper ved pingvinernes flokmentalitet - find eksempler fra filmen. Hvorfor er det f.eks. godt for kejserpingvinen at jage og yngle i flok?

At naturen netop har skabt pingvinerne som flokdyr hænger sammen med, at de vanskeligt ville kunne overleve i det barske klima på egen hånd i isolerede familier. Pingvinerne oplever trusler fra dyr som f.eks. søleoparden og kæmpestormfuglen. Men andre gange er pingvinerne også i indbyrdes kamp – som da nogle hunner slås om en unge, så de er lige ved at trampe ungen ihjel.

• Diskuter i klassen dyrenes indbyrdes magtkampe. Hvilke dyr skal pingvinerne tage sig i agt for? Find oplysninger om de dyr filmen viser som livstruende, f.eks. søleoparden og kæmpestormfuglen. 
• Find oplysninger om klimaet på Antarktis på biblioteket eller internettet. Hvilken rolle spiller naturen for pingvinernes overlevelse?

Familier

Kejserpingvinerne tilbagelægger mange kilometer for at yngle. Når hunnen har lagt sit æg, overtager hannen ægget og passer det, imens hunnen søger føde. Når hunnen vender tilbage, forlader faren den nyudklækkede unge og moren for at få stillet sin sult.

• Snak i klassen om hvordan filmen fremstiller pingvinernes yngleforhold. Hvilke fordele og ulemper kan eleverne se i kejserpingvinernes familiemønster? Hvorfor er det mon nødvendigt at indrette sig på denne måde?
• I filmen giver menneskestemmer (som foregiver at være pingvinernes ’stemmer’) udtryk for familiefølelser, f.eks. at det er trist at være væk fra hinanden. Beskriv de følelser, vi hører ’pingvinerne’ give udtryk for. Diskuter hvilke af de følelser, I tror pingvinerne reelt føler – og hvilke, vi mennesker tillægger dyrene.
• Gør eleverne opmærksomme på, at speaken er skrevet af instruktøren Luc Jaquet og manuskriptforfatter Michael Fessler og bliver fremført af professionelle skuespillere. Speaken er altså ren fiktion. Tal med eleverne om, hvordan de synes, det virker at blande fiktion og ikke-fiktion på den måde, som det sker i ”Pingvinmarchen”.
• Diskuter dyrs forskellige måder at give udtryk for følelser. Kan dyre sørge – og i så fald hvordan viser de, at de sørger? Få eleverne til at fortælle om oplevelser de har haft med deres kæledyrs følelser. 
• Hvordan ville det påvirke os mennesker, hvis vi skulle afprøve pingvinernes måde at indrette os på? F.eks. at vi som nyfødte i længere tid blev forladt af den ene af vores forældre. Find eksempler fra filmen hvor eleverne synes, at pingvinernes liv minder om vores liv.
• Sammenlign pingvinernes familiemønster med andre havpattedyr, f.eks. søløverne og sælerne. På www.zoo.dk, www.aalborgzoo.dk og www.odensezoo.dk kan eleverne finde oplysninger om dyrene.

Poesi

Filmen beskæftiger sig tematisk med kærlighed og eksistentielle overlevelser. Undervejs i filmens forløb taler de voksne pingviner og ungerne. Stemmerne kommenterer de forskellige lykkelige og sørgelige hændelser undervejs – ofte i poetiske vendinger. De lange, sanselige scener og den langsomme klipperytme giver tid til eftertanke. I kombination med den følsomme musik og de enestående smukke billeder i flotte, klare farver kan filmen danne udgangspunkt for at skrive digte i klassen.

• Tag udgangspunkt i filmens handling og elevernes oplevelse af filmen. Få eleverne til at fortælle om filmens handling. Hvad så de? Var det en god eller dårlig film. Hvorfor? Var der optagelser eller scener, der gjorde indtryk på eleverne? Hvilke og hvorfor?

Lad eleverne skrive digte ud fra nedenstående opgaveforslag. Eleverne kan med fordel arbejde i grupper og fremlægge de færdige resultater for hinanden i klassen. Vælg opgaver der passer til klassetrin og niveau. Lad eleverne bruge fantasien og arbejde kreativt med opgaverne. De kan lime, klippe, farvelægge, og skrive med dekorativ skrift og digte videre:

• Skriv et titeldigt. Eleverne skriver filmens titel: PINGVINMARCHEN med store bogstavstyper lodret på et stykke karton. Eleverne skal skrive deres association eller det de kommer til at tænke på fra filmen ud for hvert bogstav. Det kan både være et enkelt ord eller en hel sætning. F.eks. P = Pingviner på rejse I = isflager N = næsten hjemme o.s.v.
• Skriv et livsdigt om kejserpingvinen
  Linje 1: Navn
  Linje 2: Karaktertræk (fire eksempler)
  Linje 3: Slægtsforhold
  Linje 4: Elsker/holder af (tre eksempler)
  Linje 5: Føler (tre eksempler)
  Linje 6: Trænger til (tre eksempler)
  Linje 7: Frygter (tre eksempler)
  Linje 8: Giver (tre eksempler)
  Linje 9: Ønsker at se (tre eksempler)
  Linje 10: Bopæl
• Skriv et prosadigt. Lad eleverne skrive teksten udfra noget der gjorde særligt indtryk i filmen eller noget, de kom til at tænke på i forbindelse med filmen. Lad eleverne optræde med teksterne i en poetry slam konkurrence. Hent inspiration i regelsættet for poetry slam på internetsiden: http// scoop.mb.dk/poetryslam.dk og tilpas til klassens niveau.
• Skriv et formdigt. Digtet skal handle om kejserpingvinen og typografisk være sat op, så de danner formen på en pingvin.
• Skriv ”stjæle-digte”. Lad eleverne gå på jagt efter ord og sætninger de forbinder med filmen. Ordene og sætningerne ”stjæles” i gamle aviser, magasiner, ugeblade, en tur i zoologisk have eller blot et kig ind på de zoologiske havers hjemmesider: www.aalborgzoo.dk www.odensezoo.dk, www.zoo.dk. Her kan eleverne klikke sig ind på faktaoplysninger om pingviner. Lad eleverne digte til deres ”stjæle”-ord og sætninger, indtil teksten til sidst bliver til deres eget digt.

En ekspedition

Temperaturen på Antarktis kan falde til under 50 minusgrader. Det er et forfrossent og stormfuldt kontinent, hvor kun de allermest hårdhøre skabninger kan overleve. Først gennem de seneste århundreder har mennesker vovet sig ud i de antarktiske kuldegrader.

Instruktøren af filmen rejste til verdens koldeste kontinent for at portrættere og dokumentere kejserpingvinernes levevilkår. Selv for en erfaren opdagelsesrejsende er Antarktis en udfordring. For hvordan sikrer man sig mod snestorme, sygdomme, forfrysninger og sult under vilkår, som kan tage pippet fra selv den mest hårdføre?

• Forbered eleverne på, at de skal på ekspedition til Antarktis i længere tid. Inddel eleverne i mindre grupper og udskriv en konkurrence i klassen om hvilken gruppe, der på 4 - 6 timer kan lave den mest omfattende og bæredygtige rejse- og overlevelsesplan til Antarktis. Grupperne skal på skift fremlægge planerne i klassen. Husk at eleverne skal byde på faglig viden og argumentere og begrunde deres dispositioner.

Opgaven omfatter følgende områder:

• Ekspeditionens formål (skal godkendes af læreren)
• Rejseplan - hvordan kommer vi til Antarktis?
• Økonomi - hvad koster ekspeditionen, og hvem betaler?
• Udstyr, madvarer, medicin, påklædning, brændstof (til madlavning)
• Overnatning (f.eks. telt eller forskningsstation)
• Evt. depoter (mad og udstyr) og transport på Antarktis (f.eks. ski og pulk, bæltekøretøj eller helikopter.)
• Klima, klimabælter, temperaturer
• Fakta om dyr på Antarktis
• Kendskab til isen
• Etc.

Lad eleverne søge oplysninger, der har relevans for opgaven, i fagbøger, leksikon og opslagsværker. På internettet kan eleverne hente viden om Antarktis. Der findes mange adresser med nyttige informationer til opgaveløsningen.

På www.emu.dk kan eleverne udforske kontinentet. Her finder de oplysninger og opgaver indenfor områder som: Is, fossiler, dinosaurer, kort, pingviner, satellitbilleder, opdagelsesrejsende og meteoritter. Her kan eleverne også få testet deres viden om Antarktis i en quiz.

På internetadresserne: www.drivhus.dk og www.dmi.dk kan eleverne finde oplysninger om klimaforhold og klimaforandringer.

For at finde oplysninger om rejser til Antarktis kan eleverne klikke sig ind på internetadressen www.travelworld.dk

Dokumentarfilm

”Pingvinmarchen” er en dokumentarfilm. Den handler om kejserpingviner på Antarktis. Dokumentarfilm kan se meget forskellige ud. Fælles for genrens film er, at de handler om virkeligheden. Nogle behandler f.eks. politiske, kulturelle eller sociale emner, andre portrætterer personer, andre igen handler om f.eks. naturen. Nogle dokumentarfilm er strengt naturalistiske i deres stil, andre – som ”Pingvinmarchen” – er præget af en poetisk fortælleform. I Det Danske Filminstitut temamateriale ”Fat om dokumentarfilm” kan du få flere oplysninger om genren.

• Snak i klassen om filmens handling. Hvad gør filmen til en dokumentarfilm? Hvad kendetegner genren? Hvad gør denne film til en poetisk-observerende dokumentarfilm?
• Få eleverne til at nævne andre eksempler på dokumentarfilm, de har set eller kender til. Var de gode eller dårlige – og hvorfor? Hvad kendetegner en god dokumentarfilm?

Instruktørens personlige holdning til det emne, filmen handler om, spiller en vigtig rolle. Man kan sige, at instruktøren bearbejder virkeligheden. Han sætter sit præg på filmen og påvirker vores oplevelse af, hvad filmen vil fortælle.

• Diskuter i klassen hvad instruktørens hensigt med at lave ”Pingvinmarchen” kan være. Hvorfor vil han fortælle om kejserpingvinernes liv? Hvordan fremstiller han pingvinerne og deres levevilkår? Hvilke følelser mon han ønsker at vække i publikum – og hvorfor?
• Lad eleverne komme med ideer til, hvordan en dokumentarfilm om pingviner ellers kan se ud. Forestil jer f.eks. ”Pingvinmarchen” uden pingvinernes ’egne’ stemmer. I stedet kunne der være en mere neutral fortæller, som informerer os faktuelt. Hvad ville det betyde for oplevelsen af filmen?

I ”Pingvinmarchen” observerer instruktøren pingvinerne og lader dem fortælle det, han forestiller sig, de oplever, i voice over. På denne måde får vi endnu nemmere ved at identificere os med pingvinerne, fordi ’de’ giver udtryk for ’deres’ tanker og følelser. Og det er nogle meget menneskelige tanker og følelser! Vi kan genkende os selv i situationer, der minder om vores eget liv.

• Hvad siger pingvinerne i filmen? Hvem af pingvinerne taler? Er det de samme pingviner, der taler? Hvorfor?
• Gør eleverne opmærksomme på at speaken er skrevet af instruktøren Luc Jaquet og manuskriptforfatter Michael Fessler, og bliver fremført af professionelle skuespillere. Speaken er altså ren fiktion. Tal med eleverne om, hvordan de synes, det virker at blande fiktion og ikke-fiktion på den måde, som det sker i ”Pingvinmarchen”.
• Diskuter i klassen hvilken hensigt instruktøren mon har med at lade pingvinerne ’tale’. Hvordan virker det med fortællerstemmerne? Hvordan ville filmen have virket uden stemmerne? Identificerer man sig bedre med pingvinerne, når de taler? Eller virker det irriterende og distraherende for oplevelsen af ”Pingvinmarchen” som naturfilm?

Filmen appellerer til vores følelser. De filmtekniske virkemidler spiller en afgørende rolle for vores oplevelse. Den langsomme klipperytme og den inciterende underlægningsmusik åbner vores sanser. Vi kommer til at stille skarpt på de kære, små, kluntede dyr, som samtidig er så fantastisk udholdende og seje. Vi synes måske ligefrem, at deres liv er lidt sørgmodigt og udsat. Når kameraet laver close-up, dvs. går tæt på pingvinernes ansigter, f.eks. under parringsakten, prøver vi uvilkårligt at aflæse deres ansigtsudtryk, som vi ville gøre, hvis det var et menneskeansigt, vi betragtede. På den måde er både stemmerne, der taler, og kameraføringen med til at skabe en personificering af pingvinerne.

• Tal med eleverne om, hvilken effekt instruktøren opnår, når kameraet laver close-up, dvs. går tæt på pingvinerne.
• Tal i klassen om de filmtekniske virkemidler. Hvordan er klipperytmen? Hvilken indflydelse har den langsomme klipperytme på tilskuerne?
• Hvordan vil eleverne beskrive musikken? Der er både instrumentalmusik og numre med vokal. Hvad handler sangteksten om? Synes eleverne, at musikken passer til filmen? Lad eleverne forestille sig, at musikken ikke havde ledsaget billederne. Hvilken betydning ville det have haft for oplevelsen af filmen?

Filmen fanger vores interesse ved at bygge på kontraster. Naturens stærke elementer og pingvinernes barske levevilkår er filmens omdrejningspunkt. De kolde vinterblå og hvide farver og det arktiske klima står i modsætning til det varme, menneskelignende, fællesskab, pingvinerne lever i. De følges ad, forelskes, får unger, lider og glæder sig – præcis som vi.

• Diskuter filmens brug af kontraster. Hvilken effekt giver brugen af kontraster? Hvilken rolle spiller de smukke, men barske naturbilleder for vores måde at opleve pingvinerne på?
• Kan eleverne komme i tanker om andre film eller litteratur, der handler om dyrs levevilkår?