Da Rune ankommer til et lukket fængsel for at afsone to år for vold, må han affinde sig med en ydmygende plads nederst i hierarkiet og efter bedste evne navigere mellem de tre grupperinger: fængselsbetjentene, de danske indsatte og de indsatte med anden etnisk baggrund. Hvis han vil overleve, må han som en anden slave behage de fanger, der bestemmer på afdelingen, og udføre alt fra gulvvask på lokummerne til at slå tænderne ud på en anden fange, der er faldet i unåde.

Via sit arbejde i fængslets køkken møder Rune Rachid fra afdelingen under Runes. Rachid bliver Runes betroede samarbejdspartner, da Rune udtænker en ny måde at transportere stoffer imellem afdelingerne via toiletsystemet og på den måde stiger i det interne hierarki.

For en periode nyder Rune livet på toppen, får ny celle på solsiden og bliver inviteret til sociale arrangementer med de ledende fanger. Fortjenesten deler han med Rachid, indtil Rune bliver snydt for pengene for en levering og pludselig står i gæld til de ledende fanger. Rachid tør ikke forsvare Rune, der bliver stukket ihjel. Rachid har svært ved at tilgive sig selv og fortæller det hele til en fængselsbetjent. Men den slags slipper man ikke af sted med, og Rachid bliver straffet af sine medfanger med ”morgenkaffe” – kogende olie blandet med sukker i ansigtet.

Forslag til at arbejde med ”R” i fagene Dansk, Samfundsfag og Historie

Fakta om lukkede fængsler

I filmen bliver Rune sat i et lukket fængsel. Alle døre er låst, både yderdøre og døre imellem afdelingerne. De indsatte kan når som helst blive visiteret i et lukket fængsel, der er omgivet af en ringmur og/eller et hegn udstyret med alarmer og overvågningskameraer. I Danmark bliver man sat i et lukket fængsel, hvis man har fået en langvarig straf eller misbruger friheden i et åbent fængsel. De fleste, der idømmes frihedsberøvelse, bliver sat i et åbent fængsel. Der er 13 fængsler i Danmark – fem lukkede og otte åbne. Derudover er der et antal arrestafdelinger, hvor folk, der afventer en dom, eller folk med en kort dom sidder fængslet. I 2009 var der gennemsnitlig 3.715 indsatte i fængsler og arresthuse pr. dag.

Opgaveforslag

Ifølge filmen ”R” fastholder fængselslivet de indsatte i deres kriminelle løbebane.

• Diskuter, om Rune har en mulighed for at undgå det kriminelle miljø omkring handlen med stoffer, og hvordan hans ophold i fængslet så havde set ud.

Ifølge filmen har den frihedsrøvende straf sekundær betydning, og den egentlige udfordring består i at finde en plads i hierarkiet inden for murerne. Fejler den indsatte på dette felt, kan det som i Runes tilfælde betyde døden.

• Tal om den debat, der jævnligt kører i samfundet omkring mildere kontra hårdere straffe. Hvilke argumenter kan der være for og imod?

Livsvarigt fængsel eller dødstraf

I Danmark er de hårdeste straffe man kan blive idømt ”Livsvarigt fængsel” eller ”Forvaring på ubestemt tid”. En livstidsfange sidder i gennemsnit i fængsel i 16 år. Fanger, der er idømt forvaring på ubestemt tid, bliver først løsladt, når de ikke længere vurderes at være farlige for omgivelserne. Dødsstraf blev afskaffet i Danmark med Straffeloven af 1930; dog først i militæret i 1978.

Opgaveforslag

• Tal om hvilke grunde, der kan være til, at man har afskaffet dødsstraf i Danmark.
• I lande som Kina, Indien og USA bliver der stadig idømt og udført dødsstraf. Tal om, hvordan det kan være.
• Brug filmen som udgangspunkt for skriftlige eller mundtlige fremlæggelser. Skriv f.eks. et essay over emnet frihedsberøvelse eller dødsstraf. Sammenlign det danske fængsels- og straffesystem med andre landes fængsels- og straffesystemer og fremlæg undersøgelsen i klassen. Undersøg mere om fængsels- og straffesystemet igennem historien. Find information under links nederst i materialet.

"I 1980’erne var filmforskere og psykologer meget fokuseret på, hvordan film påvirker tilskuerens psyke, fx hvordan det uhyggelige aktiverer fortrængte oplevelser. Det blev diskuteret, om bestemte typer film (bl.a. gys, splat og vold) var skadelige for tilskueren. De seneste år er der kommet en mere kognitiv retning inden for filmforskningen, der fokuserer på, hvilken effekt fx visuelle og auditive filmiske virkemidler har på tilskuerens sanseapparat. Med denne tilgang følger en opfattelse af, at det sunde menneske i høj grad selv er i stand til at dosere de rette mængder af in-put.

Billedkomposition

Menneskets primære sans er synet, og kameraet efterligner til dels det menneskelige øje. Tilskueren til en film føler sig generelt bedst tilpas og rolig ved at se gennem et kamera, der står i vatter og fokuserer på et sceneri præget af horisontale (vandrette) linjer. De fleste film er domineret af indstillinger, hvor billedet er i vatter, idet vi oplever det som en realistisk linjeføring. Er kameraet ude af vatter, bliver linjerne kælkede (skæve), og det kan give en oplevelse af uro og kaos. Et billede præget af vertikale (lodrette) linjer kan virke monumentalt og magtfuldt, mens billeder præget af diagonale (skrå) linjer kan forstærke oplevelsen af action og aggressivitet.

I ”R” følger kameraet primært Rune og formidler hele tiden igennem sin billedkomposition, hvordan hans sindstilstand er:

Ved ankomsten til fængslet, hvor Rune skal tage al tøjet af og på ydmygende vis skal ned at sidde i hug, er de kælkede linjer i billedet – af bænken og væggen, der møder gulvet – med til at forstærke ubehaget ved situationen (tidskode 00:02:36). Igennem hele filmen bruges de kælkede linjer til at understrege særligt ubehagelige og ydmygende situationer.

Da Rune første gang står foran trappen, der fører op til afdelingen, er de lodrette linjer med til at understrege den magt – og det magtmisbrug – der præger livet i fængslet, og som venter ham (tidskode 00:03:26). Flere gange i filmen bruges fx billedet af den monumentale fængselsbygning med de vertikale linjer som symbol på de magtovergreb, der finder sted bag murerne.

På sin første gårdtur bliver Rune overfaldet af medfangen Mureren, der truer ham til at slå Albaneren ned. Idet Mureren skubber Rune fra sig, er billedet komponeret med diagonale linjer i fængselsmuren og i stien, der runder, hvilket forstærker den aggressive stemning (tidskode 00:08:57). Der er mange voldsomme scener i filmen, hvor actionelementerne netop understreges af en billedkomposition præget af diagonale linjer.

Kameraperspektiv

Når kameraet er placeret i samme niveau som motivet, opleves det som at ’være i øjenhøjde’. Dette kaldes normalperspektiv. Hvis kameraet er placeret et niveau under motivet kaldes det frøperspektiv. Denne vinkel kan give en oplevelse af underlegenhed og magtesløshed, hvis vi fx ser op på en person, der er stor, truende eller uhyggelig. Den modsatte virkning kan opnås, når man placerer kameraet et niveau over motivet, det såkaldte fugleperspektiv. Dette kan give en oplevelse af overblik, magt og overlegenhed og fx få den person, vi betragter, til at fremstå svag og underlegen.

I ”R” bruges placeringerne frø og fugl til at understrege magtforhold mellem Rune og de ledende fanger i fængslet. Fx ser vi i fugleperspektiv ned på Rune, da Carsten, den øverste magt på Runes afdeling, giver ham instrukser om at slå Albaneren ned (tidskode 00:11:14). Han er underlegen og nødt til at følge Carstens ordre. Men da Rune bevæger sig op i hierarkiet, filmes han ikke længere i fugleperspektiv. Nu har han fået mere magt og er også rent visuelt ’kommet ovenpå’.

Kamerabevægelser

Man kan opdele kamerabevægelser i to grundformer: det faste (statiske) kamera og det håndholdte.

”R” er hovedsagligt filmet med håndholdt kamera, hvilket giver en oplevelse af realisme, dokumentarisme og autentisitet. Vi kender det håndholdte kamera fra fx nyhedsudsendelser, hvor det dokumenterer uforudsete situationer og hændelser, der er præget af action, og filmes i bevægelse. I ”R” følger kameraet hovedpersonen minut for minut. Det bevæger sig uroligt og nysgerrigt, som var det selv en af de indsatte, der observerer, hvad der sker med Rune, og kameraet bliver på den måde en filmisk medspiller.

De få indstillinger, der er optaget på stativ, skaber nok en fornemmelse af ro, men står også i stor kontrast til det levende, håndholdte ’flow’ i filmen i øvrigt. De statiske indstillinger opleves nærmest som fotografiske stillbilleder, der fremstår som symbol på det på flere planer fastlåste univers i fængslet. Vi ser det fx i indstillinger, hvor fængslets facade præsenteres (eksempelvis i det meget insisterende slutbillede), eller når Rune sidder i isolationscellen (tidskode 00:20:24).

Lyd

Lydsiden har stor betydning for vores oplevelse af en film. Tilskueren kan lukke sine øjne, men det er sværere at lukke ørerne. Lydoplevelser virker ofte mere indirekte og abstrakt end synsoplevelser, som de fleste tilskuere har større øvelse i at beskrive og formulere verbalt. Lyde som skrig, brag, barnegråd osv. kan have effekt på et ubevidst plan, når de aktiverer følelser, der er knyttet til tilskuerens erfaringer. I film skelner man grundlæggende mellem to typer lyd:

1. reallyd (også kaldet synkron lyd) er den lyd, både vi tilskuere og personerne i filmen kan høre. Det er fx replikker, åndedræt, lyden af skridt, stole, der rykkes, og døre, der smækkes, braget fra en eksplosion, fuglekvidder eller en radio, der spiller i baggrunden.

2. effektlyd (også kaldet asynkron lyd) er den lyd, vi tilskuere kan høre, men som personerne i filmen ikke kan høre. Det er fx underlægningsmusik, voice over og lyde, der er lagt på filmen efterfølgende for at forstærke forskellige stemninger i filmen – fx lyden af et bankende hjerte i en presset situation.

Lydsiden i ”R” er primært præget af reallyde: dialog, råbende stemmer, lydene i fængslet, stilhed. Lydsiden opleves umiddelbart som naturlig og ikke finpudset, og lyden understreger derved filmens dokumentariske præg og styrker oplevelsen af, at det, der sker i filmen, kunne være virkelighed. Men der bliver også arbejdet med effektlyd i ”R”. I begyndelsen af filmen, da Rune ankommer i bussen til fængslet, introduceres en form for underlægningsmusik/støj. En meget ubehagelig elektronisk rungende og snurrende lyd, som (når den er mest insisterende) giver associationer til en enorm bisværm, der er ved at angribe. Det er en effektlyd, der bruges gentagne gange som et tema i forbindelse med pressede situationer, hvor den forstærker følelsen af noget ildevarslende, ubehageligt, farligt og dramatisk. Det er en lyd, der varsler optrapning af konflikter, en lyd, der lover ballade. Vi ser det fx efter den ubehagelige scene, hvor Rune har slået Albaneren ned (tidskode 00.15.18), og i forbindelse med den sidste skæbnesvangre sending af stoffer igennem toiletsystemet, der er begyndelsen på Runes fald (tidskode 01:00:00). Lyden bruges også på fuld styrke til sidst i filmen – fra Rachid er blevet overfaldet og som akkompagnement til det flere minutter lange afslutningsbillede af fængslet udefra (tidskode 01:31:50).

Opgaveforslag

• Find eksempler på elementer, der er med til at understrege den rå og dokumentariske stil i ”R”. Det kan fx være de grynede billeder og den blålige farve, der fremkalder en kold følelsesmæssig atmosfære; at det er koldt efterår i alle de udendørs scener; at instruktørerne i de mange overbevisende biroller kontroversielt har valgt at bruge tidligere indsatte og fængselsfunktionærer; den vulgære jargon, der er med til at understrege den barske skildring af en grov og afstumpet verden.
• Sammenlign ”R” med den ’ægte’ dokumentar ”Vesterbro”, der er lavet af den ene af ”R’s” instruktører Michael Noer. Det er en film om en periode i to unge mennesker, Julie og Martins, liv. Både intimitet, nærvær og dramatiske episoder understreges af den visuelle stil: det urolige og dynamiske håndholdte kamera, zooms og nærbilleder. Desuden er der indlagt små, men markante montager med smukke billeder fra Vesterbro, der fungerer som poetiske mellemspil til eftertanke og fortolkning. På lydsiden spiller filmens originalmusik godt sammen med billedsidens handling. ”Vesterbro” kan ses via filmstriben.dk

Fakta om fængsler

Læs mere om fængsler og straffe her:

• Kriminalforsorgens hjemmeside
• Københavns fængslers hjemmeside

Få mere at vide om Horsens Statsfængsel her:

• Horsens Museum’s hjemmeside
• Virtuel rundvisning i Horsens Statsfængsel

Dokumentarfilm af samme instruktør

På Filmcentralen findes undervisningsmateriale til Michael Noers dokumentarfilm ”Vesterbro”. Filmen kan ligeledes ses via Filmcentralen med log-in. 

Filmanalyse

Læs mere om filmiske virkemidler og analysemodeller på  sitet Danskfag: 

• Filmanalyse på Danskfag