Kokken Gusteaus restaurant i Paris kåres som den bedste i hele verden, men hans bog ”Enhver kan lave mad” sables ned af Anton Ego, den sure anmelder. Rotten Remy bor sammen med sin store familie i et hus på landet, og Remy er fascineret af menneskenes evne til at opfinde ting og til at lave mad. Remy har et hemmeligt liv – kun bror Emile er indviet. Han hjælper Remy med at finde gode råvarer og tilberede dem på farefulde måder! Desværre er vigtige ingredienser som fx safran kun at finde i køkkenet. Her erfarer Remy en dag i en tv-udsendelse, at Gusteau er død!

Chokeret flygter Remy. Men han og Emile afslører dermed desværre hele kolonien af rotter, som må flygte. Remy MÅ have Gusteaus kogebog med sig, hvilket betyder, at han ikke når med de andre rotter i bådene. Gusteau taler til ham fra bogen, og fra de dybe kloakker bliver Remy uden at vide det ført til Gusteaus restaurant i Paris. Her ser han gennem et tagvindue, hvordan den forfjamskede Alfredo Linguini bliver ansat som ny køkkendreng. Da Alfredo kort efter vælter suppegryden og forsøger at rette op på fadæsen, falder Remy ind gennem vinduet. På trods af risikoen for at blive opdaget, redder Remy suppen ved at tilsætte diverse ingredienser.

Suppen serveres tilfældigvis for en madanmelder, som er begejstret! Derfor kan køkkendrengen ikke fyres – for enhver kan jo lave mad!

Remy bliver imidlertid opdaget, og Alfredo Linguini får til opgave at aflive rotten. Han springer på cyklen og tager Remy ned til Seinen. Her opdager han, at rotten kan forstå, hvad han siger – og han forstår, at den kan lave mad!

Remy stikker af – men fortryder og vender om. Et nyt partnerskab indledes, og næste dag får Alfredo til opgave at genskabe suppen fra dagen før. Gemt inde under blusen forsøger Remy forgæves at styre den håbløse Alfredo med små bid og kratten. I kølerummet gemmer Remy sig oppe i Alfredos kokkehue, og opdager at han herfra kan styre Alfredos bevægelser ved at trække ham i hårtotterne. De øver sig hjemme i Alfredos lejlighed, og efter mange forsøg lykkes det at koordinere bevægelserne perfekt.

Alfredo kommer i lære hos kokkepigen Colette, og efter nogen træning lykkes det at genskabe suppen. Men efterhånden er suppen ikke længere en nyhed, og kunderne efterspørger noget nyt fra Alfredos kogekunst.

Køkkenchef Skinner giver Alfredo en umulig opgave, en opskrift som i sin tid var en katastrofe, men i kraft af Remy’s talent bliver det alligevel en stor succes.

Skinner ser silhuetten af Remy gennem hans kokkehue og inviterer Alfredo Linguini på et glas vin, for på den måde at få ham til at afsløre sig selv.

Samtidig opdager Remy sin bror Emile i gårdens affaldsspand. Emile overtaler ham til at komme hjem til familien, hvor der afholdes en stor fest. Remys far er skuffet over, at Remy ikke vil blive, og tager ham med til en rotte-bekæmpelsesforretning, hvor døde rotter hænger til pynt i vinduet. Remy kommer tilbage til køkkenet hvor Alfredo er faldet i søvn efter en lang nats rengøring. Remy kan ikke vække ham, men holder ham oprejst, hvilket medfører, at Colette bliver rasende på ham. Alfredo vågner og er lige ved at røbe sin hemmelighed, men falder i stedet forover og kysser Colette, der ellers er klar med sin peberspray.

På en efterfølgende motorcykeltur i Paris’ gader taber Alfredo Remy ud af sin kokkehue. Remy må springe for livet i trafikken, men finder tilbage til restauranten, hvor Emile er mødt op med sine sultne venner. Remy bliver nødt til at stjæle noget mad, men finder Gusteaus testamente, som afslører, at Alfredo er Gusteau’s søn og den retmæssige arving. Forfulgt af Chef Skinner stikker Remy af med bevismaterialet, og efter en vild jagt langs Seinen undslipper han og kan aflevere papirerne til Alfredo og Colette.

Alfredo soler sig i blitz-lys og journalisternes opmærksomhed, da den frygtede madkritiker Anton Ego dukker op og annoncerer at vende tilbage dagen efter.

Remy føler sig afvist og inviterer hele sin enorme familie på frokost i restaurantens køkken, men samtidig kommer Alfredo tilbage for at undskylde sin opførsel. Da han opdager alle rotterne, bliver de smidt ud, og nedbøjet går Remy alene derfra.

I restauranten er det tid til den store prøve. Alfredo prøver af bedste evne at opildne sine medarbejdere, Remy følger det på afstand, men går i en fælde som Chef Skinner har lagt.

Familien befrier Remy, som straks løber tilbage til restauranten, hvor Alfredo er tæt på et sammenbrud. Han må nu afsløre sin hemmelighed, og hele personalet nedlægger arbejdet og går. Alene tilbage er nu Alfredo og Remy.

Remys far kommer med hele rottekolonien, og de overtager nu køkkenet under Remy’s kommando. Colette kommer også tilbage, og Remy afslører, at han vil lave ratatouille til den ventende Ego. Da Ego smager på retten, får han et flash-back til sin barndom og forlanger begejstret at gratulere kokken personligt. Efter lukketid får Ego hele historien, takker for måltidet og går uden at sige et ord. Dagen efter er hans meget positive anmeldelse i avisen. Det er ikke enhver, der kan blive en stor kunstner, men en stor kunstner kan komme fra hvor som helst.

Da historien kommer frem, bliver restauranten lukket af bedriftslægen. Men Alfredo, Colette og Remy åbner deres egen Bistro – med Ego som stamkunde – La Ratatouille!

Det er dejligt at spise god mad. Det kan de fleste blive enige om. Derimod kan man hurtigt blive uenige om at definere, hvad der er god mad. Pizza eller artoffelsuppe? Flæskesteg eller kogt torsk? Vi har forskellige madvaner, og mange bryder sig slet ikke om at få serveret noget andet, end de plejer at få.

Mad og kogekunst spiller en vigtig rolle i ”Ratatouille”. Remy elsker gode råvarer og er dygtig til at sammensætte forskellige ingredienser til nye smagsoplevelser. I starten af filmen tilbereder han og Emile en svamp ved at holde den over røgen fra skorstenen. Lynet slår ned, og da Remy vågner op igen, er det første han gør at smage på svampen. Han siger, at det smager som ”Kapooo” og ”Woouw”.

• Det ER svært med ord at beskrive en smag. Ofte bruges udtrykket: Det smager som…. Hvordan gøres det med billeder i ”Ratatouille”, f.eks. da Remy forsøger at lære sin bror Emile at smage på råvarerne fra restaurantens køkken?
• Prøv at sætte ord på smagen af forskellige ting I godt kan lide. Det kan være et jordbær, kødsovs og spaghetti, en burger, et stykke rugbrød eller noget andet. Lav en liste med 10 ting og beskriv smagen. Prøv derefter at sammenligne jeres beskrivelser.
• Hvilke sanser skal man bruge for at få en ”smagsoplevelse”, og hvilken sans mener I er den vigtigste i den forbindelse?
• Hvad mener Remy, man kan gøre for bedre at kunne smage på det, man putter i munden?
• Da Anton Ego, den store madkritiker, til sidst smager Remy’s ratatouille, tænker han tilbage på sin barndom. Hvorfor gør han mon det?

Ratatouille er en fransk grønsagsret, som er meget enkel at lave. Her er en opskrift:

Ingredienser: (4 personer)

• Lav retten – og skriv en anmeldelse når I har smagt på den. Husk man SKAL smage!
• Der er mange, der godt kan lide at læse anmeldelser af restauranter og køkkener. Prøv om I kan finde nogle anmeldelser i aviserne, og undersøg hvad der lægges vægt på i en sådan anmeldelse.
• Vi er vant til anmeldelser af kunstarter som film, teater og litteratur. Men hvordan kan man anmelde mad – kan mad fx være kunst?

En stor del af filmen forgår i et finere restaurantkøkken. Sådan et sted er der et hierarki, dvs. at nogen bestemmer mere end andre. Den øverste chef er Chef Skinner, køkkenchefen, og den nederste i hierarkiet er køkkendrengen Alfredo. Colette er den eneste kvinde i køkkenet, og hun fortæller til Alfredo, at hun har måttet arbejde ekstra hårdt for at beholde sin plads.

• Diskuter hvorfor der ofte er flere mænd end kvinder, der arbejder som kokke i fine køkkener.
• Hvorfor kan det være nyttigt i visse sammenhænge, at der findes et hierarki?
• Der er måske også et hierarki i din egen familie? Hvem bestemmer mest hjemme hos dig? Hvem bestemmer mindst og er dermed nederst i hierarkiet? Er der situationer hvor man bytter plads i hierarkiet? Hvilke?
• På din skole er der også et lovbestemt hierarki. Øverst er skolebestyrelsen, skolens leder, derefter måske en souschef og videre nede i hierarkiet din klasselærer. I din klasse er hierarkiet ikke bestemt ved lov, men det er der sikkert alligevel. Prøv at lave en tredelt pyramide og sæt dine klassekammerater ind, hvor du synes, de passer. Hvordan opstår et sådant ”uformelt” hierarki?

Colette lærer Alfredo nogle vigtige regler, som man skal overholde i et restaurant-køkken:

1. Følg opskriften.
2. Hold orden i køkkenet.
3. Hold armene ind til kroppen.

• Kan I huske andre regler, hun lærer Alfredo?
• Diskuter reglerne – er I enige? Gælder reglerne også hjemme i jeres eget køkken, eller er der andre regler, som er vigtige?
• Hvilke regler ville i selv foreslå til jeres eget – eller skolens – køkken?

Restaurant Gusteau er kendt for at være et meget, meget fint køkken. Men den nye køkkenchef Skinner har også tjent mange penge på færdigretter. Nogen kalder det med et negativt ord for ”junk-food”.

• Diskuter hvad I opfatter som junkfood, og hvordan det adskiller sig fra andre retter.
• Lav en liste over jeres 10 yndlingsretter.
• Hvor mange retter på listen vil I mene er junkfood?
• Et lidt pænere ord for junkfood er ”fastfood”. Som modsætning til det findes også begrebet ”slowfood” Undersøg og forklar hvad der ligger i de to begreber.

En familie kan være stor eller lille, men der er næppe mange familier, der er så store som Remys. Når man vokser op i en familie, bliver man i et eller andet omfang præget af sine forældre, søskende, bedsteforældre, fætre og kusiner, men i løbet af barndommen danner man også sin egen identitet. Som alle individer har også Remy har nogle særlige talenter eller evner, og filmen handler i høj grad om hvordan han kan udfolde sit talent uden at miste tilknytningen til sin familie.

• På hvilke måder adskiller Remy sig i filmens start fra de andre rotter i kolonien/familien?
• Hvordan kommer hans særlige evner familien til gavn?
• Under flugten bliver Remy væk fra familien, hvorfor?
• Set fra rotternes synsvinkel, især Remy’s far, er Remy ”familiens sorte får”. Hvad ligger der i den betegnelse? Og hvordan/hvorfor er Remy det sorte får i sin familie?

Alfredo Linguini’s første job som køkkendreng bliver at aflive rotten. Da han står ved floden og skal slå Remy ihjel, siger han: ”Du er ikke den eneste der er fanget”.

• Hvad mener han med det?

I den første lange tid efter Remy’s ankomst til Paris er han ikke sammen med sin familie. Så da bror Emile tilfældigvis dukker op i baggården, er det et glædeligt gensyn. Emile vil straks have Remy med hjem til familien, for hvad kunne dog være vigtigere? Remy tager med hjem til den store genforeningsfest.

• Beskriv festen i rottekolonien. Hvordan er stemningen?
• Hvordan reagerer Remys far, da det går op for ham, at Remy ikke vil blive? Hvad gør han?
• Hvordan reagerer Remy? Diskuter om han svigter sin familie, eller om han gør han det rigtige.
• Foran rottefælde-forretningen siger Remy: ”Man kan ikke forandre naturen, men vi kan have indflydelse på den” Hvad mener han med det?
• Et menneskes, eller som her: en rottes, identitet udvikles gennem hele livet. Men som i Remys tilfælde er der tidspunkter, hvor man kommer i tvivl om, hvem man er. Diskuter hvilken indflydelse familien har på ens identitet.

Hen mod filmens afslutning får Remy brug for hjælp, da han er fanget og låst inde i Chef Skinners bagagerum. De får ham ud af buret, men ikke nok med det. Hele rottekolonien træder til som hjælpere i Gusteaus køkken, da det kniber allermest.

• Remy påtager sig til sidst, og synligt, rollen som køkkenchef da Anton Ego besøger restaurant Gusteau. Hvordan styrer han slagets gang?
• Han vælger at lave en ratatouille, og lægger selv sidste hånd på retten før den serveres. Hvad gør han – og hvorfor?
• Alfredo Linguini viser sig at have et vigtigt talent, da det øvrige personale har forladt køkken og restaurant. Hvilket?
• Beskriv Anton Egos reaktion da han første gang smager på Remys ratatouille.
• Egos anmeldelse i avisen næste dag er meget positiv. Hvad skriver han, og hvad medfører det?
• Filmen slutter lykkeligt for Remy, familien, Alfredo og Collette. Men også for Anton Ego – hvordan det?

Hverdagslivet bruger vi mange talemåder uden at tænke over, hvor de egentlig kommer fra. Det kan være gamle talemåder, der udtrykker noget, som ville kræve en længere forklaring.

”Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus”
”En fugl i hånden er bedre end ti på taget”
”Man kan ikke blæse og have mel i munden på samme tid”
”Når enden er god, er alting godt”
”Godt begyndt er halvt fuldendt”

• Hvad betyder ovenstående – med jeres egne ord? Prøv om I kan komme i tanke om flere og ”oversæt” dem med jeres egne ord.

I ”Ratatouille” er der en sætning, der går igen mange gange, nemlig kokken Gusteau’s motto, som også er titlen på hans bog: ”Enhver kan lave mad.” Sent i filmen sætter den store anmelder Anton Ego en vigtig lille eftersætning på:

”Enhver kan lave mad, men kun den frygtløse kan gøre det godt”

og

”Det er ikke enhver der kan blive en stor kunstner, men en stor kunstner kan komme fra hvor som helst.”

• Forklar hvad Anton Ego mener, og diskuter om I er enige.

Gusteau har også et andet motto: ”Er du kun optaget af det, du havde før, kan du ikke se, hvad der venter dig forude”

• Diskuter dette motto – hvad betyder det, og er I enige?

Remy’s far har svært ved at acceptere sin søns ønske om at forlade hjemmet og blive kok. Han udtrykker det på følgende måde: "Vi er ikke fugle, vi er rotter – vi flyver ikke fra reden, vi gør den større!"

• Forklar hvad han mener med det!

Karakterer er et andet ord for personer i en film. Nogle karakterer fylder mere i historien end andre, og i ”Ratatouille” er der rigtig mange forskellige karakterer. Nogle er rotter, andre er mennesker. I alle film optræder der karakterer, som har konflikter med hinanden. Kampe mellem de gode og de onde, de sjove og de dumme eller de ærlige og de løgnagtige er der mange eksempler på i filmhistorien.

I ”Ratatouille” er der adskillige konflikter, som er vævet ind i hinanden. Nogle konflikter er mellem personer, f.eks. mellem Alfredo Linguini og køkkenchef Skinner. Den slags konflikter kaldes ”ydre konflikter”. Andre konflikter drejer sig om personers problemer med at træffe ”det rigtige valg”, som f.eks. Remy der må vælge mellem familien og sin trang til at lave mad. Det kaldes ”indre konflikter”.

Følgende karakterer er med i ”Ratatouille”:
Rotter: Remy, Emile, deres far og hele familien.
Mennesker: Alfredo Linguini, Gusteau, Køkkenchef Skinner, Colette, kokkene, Anton Ego, bedriftslægen.

Hvis du kigger på ”Ratatouille”s hjemmeside http://www.disney.dk/Film/ratatouille/ kan du læse lidt om karaktererne.

De vigtigste karakterer i en film udvikler sig i løbet af filmens handling, bliver dygtigere, klogere, mere modige, mere lykkelige eller noget helt femte. Som regel holder vi med nogle karakterer (de gode) og er imod nogle andre (de onde).

• Lav en liste med de vigtigste karakterer i ”Ratatouille” og fordel dem i ”de gode” og ”de onde”.
• Er der nogen, der undervejs ”udvikler” sig – og dermed skifter side?
• Lav en liste over konflikterne i filmen og beskriv hvad hver enkelt konflikt består af. Hvilke er indre konflikter, og hvilke er ydre?
• Hvilken konflikt synes I er den vigtigste i filmen?

Locations er betegnelsen for de steder, hvor en films handling udspilles. Den overordnede location i ”Ratatouille” er Frankrigs hovedstad Paris, men indenfor den ramme er der en lang række andre locations. Gusteaus køkken, restauranten, Alfredo Linguinis lejlighed, Anton Egos kontor, kloakkerne, rottekolonien – og i filmens start det gamle hus på landet.

• Hvorfor har man mon valgt Paris som rammen om ”Ratatouille”?
• Beskriv Alfredo Linguinis lejlighed og Anton Egos kontor. På hvilke måder passer de godt til deres ejer?
• Der er tre store actionsekvenser i filmen, hvor det går over stok og sten. Den første er flugten fra det gamle hus på landet, den anden er Remy’s flugt rundt i køkkenet og restauranten ved sit første besøg, og den tredje er Chef Skinners vilde jagt på Remy gennem Paris’ gader. Hvilken synes I bedst om – og hvorfor?
• I alle tre jagt-sekvenser udnytter man elegant den pågældende locations muligheder. F.eks. er de rullende serveringsborde i køkken og restaurant et vigtigt skjulested og transportmiddel for Remy. Find eksempler på andre store og små rekvisitter der spiller en rolle i actionsekvenserne.

Vildtlevende rotter lever ofte på lossepladser og i kloakker, de betragtes som skadedyr, og mange mennesker er bange for rotter. Nogle endda skrækslagne. Da ideen om ”Ratatouille” først blev præsenteret, var der sikkert nogle, der tænkte: Hvorfor netop en rotte? Det er da ikke lækkert.

• Hvordan ville du reagere, hvis der pludselig løb en rotte hen over gulvet i klasseværelset? Hvorfor?
• Har du nogensinde set en vildtlevende rotte? Hvis du har, fortæl hvordan du oplevede det.
• Er der noget ved rottens udseende der gør den grim eller ulækker? Hvad?
• I ”Ratatouille” optræder der rotter overalt. De to brødre Remy og Emile er meget forskellige. Prøv at beskrive Remy og Emile. – hvordan er de, hvordan ser de ud, hvordan har de med hinanden og med familien?
• Hvordan er især Remy gjort mere ”lækker”?

Rotter som kæledyr? Jovist, der findes også tamme rotter. De er mindre aggressive end vildtlevende rotter og har været opdrættet og holdt som kæledyr i mange år. Du kan læse mere om pasning af tamrotten hos dyrenes beskyttelse på denne adresse www.dyrenes-beskyttelse.dk eller på www.rottenet.dk. I serien ”Usædvanlige kæledyr” fra forlaget Flachs 2008 er én af titlerne ”Rotten” – og her gøres der grundigt rede for anskaffelse, bur, rengøring og alt andet man behøver at vide for at få en rotte som kæledyr.