Introduktion og formål
‘Robotbror’ er en dansk spillefilm fra 2022, og dette materiale til filmen beskæftiger sig med temaerne ”Hvad er et menneske?” og ”FOMO – Fear Of Missing Out”. Opgaverne fokuserer på filmiske virkemidler, personkarakteristik og science fiction som genre. I det videre arbejde kan man vælge at arbejde med intertekstualitet, design af robotter og mobilspilanmeldelse.
Dansk efter 4. klasse
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, Undersøgelse og Fortolkning
Dansk efter 6. klasse
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.
Færdigheds- og vidensområder: Planlægning, Forberedelse, Fremstilling og Præsentation
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Fortolkning, Vurdering og Perspektivering
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer.
Færdigheds- og vidensområder: Dialog, Krop og drama
Film og forforståelse
Om filmen
‘Robotbror’ er noget så sjældent som en dansk science fiction-familiefilm. I elevdelen bliver der derfor lagt op til, at eleverne ser filmens trailer og snakker om hvilke fremtidstræk, de kan se. Senere i elevspørgsmålene kan man vælge at arbejde med science fiction som genre, men man kan som lærer allerede inden filmen give et kort oplæg om genren.
Filmen bygger på Morten Dürrs humoristiske børnebog 'Robotten kan skide'. Spørg fx PLC (skolebiblioteket), om de vil udstille eller præsentere deres Morten Dürr-bøger for klassen. Dette kan både gøres som et forforståelsesgreb eller bagefter forløbet som en del af et læselystforløb.
‘Robotbror’ er instrueret af Frederik Meldal Nørgaard, der tidligere har instrueret 'Villads fra Valby', 'Kidnappet' og 'Team Albert'. En måde at skabe forforståelse i forhold til det filmfaglige er ved at vise filmtrailerne fra disse film. Spørg derefter eleverne, om de har set dem, og hvad de synes om dem? Har de tre film måske noget tematisk til fælles?
Filmens credits
Titel: Robotbror
Produktionsland og -år: Danmark, 2022
Instruktion: Frederik Meldal Nørgaard
Manuskript: Morten Dürr og Frederik Meldal Nørgaard
Længde: 84 min
Distribution: Scanbox
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Frarådes børn under 7 år. Find vurdering her.
Medvirkende:
Alberte (hovedperson): Selma Iljazovski
Konrad (hovedperson): Philip Elbech Andresen
Robbi (robot): Lars Brygmann (stemme), Kristian Holm Joensen (inde i dragten)
Tine (mor): Lise Baastrup
Torben (far): Kristian Ibler
Henrik (modstander): Emil Stenlund
Skolelærer: Frederik Meldal Nørgaard
Handling
12-årige Alberte har snart fødselsdag i en ikke så fjern fremtid. Hun bor sammen med sin mor og far og den gamle robot Robbie, der er designet som en kæmpebamse. Forældrene er søde, men lever også lidt deres eget virtuelle liv.
I skolen er der klokkeklare hierarkier, hvor de mest populære er dem med den nyeste robotmodel. I toppen af pyramiden huserer Henrik, der også har en klub med klubfester for elever med de nyeste modeller.
Alberte føler sig udenfor med Robbie på slæb, men alting ændrer sig, da hun til sin fødselsdag får den helt nye robotmodel fra firmaet Sapio. Den meget livagtige model kalder sig Konrad og vækker med det samme jubel hos hele Albertes familie.
Alberte bliver til Henriks store fortrydelse straks populær i skolen, da hun ankommer med Konrad. Pludseligt står fællesskabet åbent, og hun bliver inviteret med til klubfest. Til festen er der sjov og dans, men også ubehagelige kampe, hvor børnenes robotter kan blive udtrukket til at kæmpe mod hinanden. Konrad viser sig at være dygtig til at danse, og han får den lidt generte Alberte til at slå sig løs og danse til alles store beundring.
Kort tid efter finder Alberte ud af, at Konrad ikke er en robot, men et menneske, der er opfostret af robotforældre som en del af et fejlslagent Sapio eksperiment. De to børn fortsætter med at lade som om, at Konrad er en robot. Men Konrad bliver afsløret til næste klubfest, hvor Henrik på bedragerisk vis får sin robot til at kæmpe mod Konrad, der taber kampen og er ved at drukne. Sapio henter Konrad, og Alberte ryger nederst i hierarkiet igen.
Alberte beslutter sig for at befri Konrad, og hun og Robbie begiver sig på en redningsmission. Da de kommer hen til Sapio, opdager de, at fire andre børn også har været en del af det fejlslagne eksperiment. De lever nu under fængselslignende forhold, fordi ingen vil adoptere dem. Konrad har meldt sig frivilligt til at blive uploadet til robothund, og nu går den vilde jagt på at finde ham, inden han er blevet til en maskine. Robbie kobler sig på firmaets hovedserver og ofrer sin fysiske form som bamse, for at de kan nå at finde Konrad, inden de bliver opdaget.
Konrad bliver reddet og tager hjem sammen med Alberte og hendes forældre, der også adopterer de fire andre børn hos Sapio. I slutscenen har Konrad fødselsdag og får en robothund, der er koblet på Robbies system, så alle bliver genforenede.
Temaer
I elevopgaverne er der lagt op til, at eleverne selv skal finde ud, hvad filmens temaer er. Det sker både ved refleksions- og fotoøvelse.
Følgende temaer kan være relevante at belyse:
Hvad er et menneske?
Filmen beskæftiger sig grundlæggende med identitet og eksistens. Konrad er et menneske, der udgiver sig for at være en robot for at være en del af et familiefællesskab. Alberte er i begyndelsen en usikker præ-teenager, der synes, at alt er akavet. Hun ønsker sig mest af alt at blive accepteret af skolefællesskabet, hvor det gælder om at have de nyeste modeller. Albertes forældre er søde og velmenende, men bruger deres tid på at realisere sig selv i virtuelle fællesskaber. På den måde bliver identitetsspørgsmålet et spørgsmål om fællesskaber. Lad eleverne få muligheden for at tale om vigtigheden af samhørighed og fællesskaber.
Filmens fokus på robotter er også et eksistensspørgsmål. På den ene side har vi en dreng, der udgiver sig for en robot, og på den anden side har vi robotten Robbie, der på mange måder opfører sig som et menneske. Robbie er den, som optræder mest empatisk igennem filmen. Han ”ofrer” sig i sidste ende for, at Konrad kan blive menneske.
FOMO – Fear Of Missing Out
Et andet tema, som filmen kommer ind på, er angsten for at gå glip af noget. Et velkendt senmoderne fænomen, der har fået sin egen forkortelse i form af FOMO. Det bliver tydeligst eksemplificeret i form af Albertes kamp for at blive en del af skolehierarkiet, hvor alt drejer sig om at have den nyeste model af robotter. Der er en tydelig analogi til mange unges forbrug af telefoner og andre typer gadgets. Et forbrug, der kan føre til afhængighed og udvikling af usunde kulturer, hvor nogle unge føler sig udenfor, fordi de ikke er en del af et digitalt fællesskab, og andre føler, at de skal være ”på” hele tiden for ikke at gå glip af noget. Filmen rummer dermed et tydeligt antimaterialistisk budskab.
Albertes forældre er også gode eksempler på FOMO. De tilbringer meget af tiden i virtuelle verdener, hvor de fx dyrker ekstremsport og andre former for selvrealisering. De er også bange for at gå glip af oplevelser, og på den måde kan Alberte godt blive glemt, hvilket ses i en scene i filmens start, hvor Alberte bliver nødt til at spørge sin mor, om hun ikke kan gå offline. Filmen kan dermed også bruges i forløb om digital dannelse med fokus på digital myndiggørelse.
Filmsprog
Filmiske virkemidler
I elevdelen bliver der fokuseret på billedbeskæring som filmfagligt begreb. Eleverne skal læse om beskæringerne i Filmcentralens filmleksikon og bagefter finde eksempler i to-tre stillbilleder fra filmen – se 'Fotos fra filmen'. Til sidst skal de selv tage fotos, der viser forskellige billedbeskæringer.
Eleverne vil ofte arbejde mere i dybden med filmanalyse i udskolingen, og det er et fint fundament at have kendskab til de seks forskellige former for billedbeskæring. På den måde sker der også en loop-læring.
Eksemplet ovenfor er et totalbillede med et normalperspektiv af Robbie. Totalbilleder viser også ofte miljøer, og i dette tilfælde er det skolen, hvor naturen har en væsentlig rolle også indenfor. Vi har altså at gøre med en nær fremtid, hvor man har naturen i fokus. Robbie står midt i billedet i en symmetrisk og harmonisk komposition, hvor han glad bevæger sig fremad og forsøger at skabe empati og fællesskab blandt menneskene. Hans rustning er desuden lavet som en ”blød” og ikke farlig rustning, hvilket understreger, at Robbie ikke er en farlig robot, men en robot med bløde og menneskelige værdier.
Dramaturgi
Personkarakteristikker er en naturlig del af danskfaget. I elevopgaverne er der lavet et ordkortsspil, der skal ende ud i personkarakteristikker af de to hovedpersoner, Alberte og Konrad. Først skal eleverne beslutte, om de vil beskæftige sig med Alberte eller Konrad. Her kan man som lærer også vælge at dele klassen op i grupper, hvor de får at vide, hvilken person de skal beskæftige sig med. Man kan også udvide opgaven og tage Robbie, Albertes forældre og Henrik med, så man får mange forskellige personkarakteristikker. Opgaven er lavet som et ordkortsspil, der til sidst skal ende ud i et kreativt produkt i form af en tegning med karakteristikkerne tilføjet.
Genre
Siden Mary Shelley skrev ’Frankenstein’ i 1818, har science fiction-genren været særdeles populær. I de sidste 10 år har mange børn og unge fx læst YA-serierne ’The Hunger Games’ og ’The Maze Runner’, og der har været fokus på især den dystopiske gren af genren i bøger, serier og på film.
‘Robotbror’ låner fra tidligere fortællinger, men er et frisk pust inden for genren, da den ikke er dystopisk, men alligevel sætter nogle tidstypiske temaer under kritisk lup. På den måde er den som al anden god science fiction et spejl af tiden.
I elevopgaverne skal eleverne lave robotlove og slutte af med en etisk paneldiskussion om emnet, hvor de i fællesskab skal lave love for robotter. Inspirationen kommer fra forfatteren Isacc Asimov, der i 1942 skrev tre robotlove, der senere blev udvidet, så der i alt er fire robotlove. De lyder som følgende:
- En robot må ikke skade menneskeheden eller ved uvirksomhed lade menneskeheden blive skadet.
- En robot må ikke skade et menneske eller ved uvirksomhed lade et menneske komme til skade.
- En robot skal adlyde ordrer, som gives til den af mennesker, for så vidt disse ordrer ikke er i konflikt med den første lov.
- En robot skal beskytte sin egen eksistens, for så vidt dette ikke er i konflikt med første eller anden lov.
Man kan som lærer afslutningsvis perspektivere disse love med de love, som eleverne i fællesskab har fundet ud af.
Videre arbejde
Intertekstualitet
Filmen rummer flere intertekstuelle træk. Der er fx scenen i starten af filmen, hvor Alberte får skabt et æble. Det er selvfølgelig en hentydning til historien fra Paradisets Have. Den bliver udbygget gennem historien, hvor Alberte bestiller personlighedsbestemte drinks, der ændrer sig i takt med hendes personlige udvikling.
Man kan også tale om intertekstualitet i forbindelse med klassikeren ’E.T’, der bliver genfortalt af Robbie i filmen. Både ’E.T’ og ‘Robotbror’ har til fælles, at de handler om outsidere (et rumvæsen og et fejlslagent eksperiment), der er på flugt, og som i grunden blot forsøger at komme ”hjem” – at indgå i et fællesskab.
Robotdag eller -uge
‘Robotbror’ kan indgå i en temadag eller temauge, hvor der er fokus på robotters betydning i et tværfagligt samarbejde. Det vil fx være oplagt, hvis det er muligt, at lave samarbejder med lokale virksomheder i form af et ”åben skole”-forløb, hvor eleverne besøger en virksomhed, hvor robotter spiller en stor rolle.
Man kan også facilitere en undervisning, hvor eleverne skal designe robotter til forskellige formål. Det kan man gøre ved at bruge en designprocesmodel. Her skal eleverne først udforske emnet ”robotter”, siden skabe deres egne prototyper i form af mock-ups og til sidst iscenesætte dem i form af præsentationer af deres robotter.
‘Robotbror’ som mobilapp
Der er blevet fremstillet et mobilspil ’Robotbror – teknotaskens magt’ i forbindelse med filmen. Det er et adventuregame, der tager udgangspunkt i samme univers med de samme karakterer. Man kan lade eleverne spille spillet og lave en spilanmeldelse enten skriftligt eller visuelt.
