Et muligt arbejdsforløb, der kan vække elevernes nysgerrighed og bakke op med praktisk inddragelse, kunne være at arbejde med et emne som ”Dyrenes/fuglenes tilpasning til den danske vinter”:

• Hvordan ser der egentligt ud i Danmark, når det er vinter?
• Hvordan får dyrene/fuglene fat i maden om vinteren? Der kan hentes god baggrundsviden i ”Dyrene og den danske vinter” (Natur og Museum, nr. 4 1985).

Se filmen ”Rørdrummens vinter”.

• Hvad åd fuglene i filmen, og hvordan klarede de det, at det var vinter?

Skal vi selv prøve at undersøge sagen…?

• Et fuglebræt kan med fordel laves og opsættes i efteråret. Fuglene kan have fordel af det helt til slutningen af foråret. Der er mange gode ideer og vejledning på www.dof.dk (Dansk Ornitologisk Forening).
• Foder på brættet: Hvilke fugle spiser hvad, og hvordan kan man hjælpe dem hver især med føde gennem vinteren? Vejledning hos DOF.
• Plancher med de mest almindelige vinter- og have-fugle kan købes i boghandlen og hos Dansk Ornitologisk Forening. Udfra planchens billeder kan eleverne få sat navn på nogle af brættets gæster, og man kan se forskel på han, hun og unger.
• Eleverne kan føre dagbog over besøgene på fuglebrættet.
• Hvis det er en isvinter, kan der kan laves en udflugt til en naturlig eller menneskeskabt våge i nærheden.
• Kommer der andre dyr på brættet end fugle? Se fx bogen ”Dyrespor” (GAD, 1995)

Et muligt arbejdsforløb, der kan vække nysgerrighed og lægge op til diskussioner og samtidig inddrage en portion praktisk undersøgelse, kunne være at arbejde med emnet ”Dyrenes tilpasning til vinterens barske vilkår”

Se filmen ”Rørdrummens vinter”.

• Hvordan kan vi komme tættere på fuglenes vinterliv?
• Lav et foderbræt. Konstruktion og ophængning diskuteres udfra overvejelser om, hvilke fugle der kan hvad: Solsorte skal have en flade at lande på, mejser kan lande på en lodret pind. Afstand til jorden mht. naturlige fjender. Der kan hentes god vejledning på www.dof.dk (Dansk Ornitologisk Forening).
• Hvilken føde skal ligge på brættet? / Hvilke fugle vil I gerne se?
• Studier af fuglene på foderbrættet. Fuglene kan artsbestemmes vha. plancher, og de kan tegnes. Foderbrættets placering nær et stort vindue og et besøg ved en våge kan give gode muligheder for at tage en masse skitser af fuglene og så i billedkunst udvælge de bedste og tegne dem op med sort tusch og farvelægge dem i akvarel. I bogen ” Børnekunst – inspiration til billedkunst” af B. Johansen og L. Lauridsen (Kroghs Forlag 2003) findes god vejledning.
• Med udgangspunkt i arterne på brættet kan eleverne opsøge litteraturen. Biblioteket har mange gode opslagsværker, fx ”Lademanns Dyreleksikon”, og på www.danske-dyr.dk er der meget godt stof og gode billeder.
• Det hele kan stykkes sammen til flotte plancher, der kan præsenteres i klassen eller i fællesrum.

Med de levende organismer og den omgivende natur som udgangspunkt kan rørdrummens tilpasning til sit naturlige habitat være et godt sted at starte.

• Rørdrummen har specialiseret sig til at leve og jage i en tætte rørskov. Hvordan er dens ydre tilpasset til dette liv i denne naturtype? Hvordan ser dens fjerdragt ud, hvordan er dens næb udformet og hvordan er dens øjne placeret?
• Prøv at finde eksempler på, at man i menneskets verden også anvender disse teknikker for at opnå samme effekt. Kig f.eks. på soldaternes camouflage – hvordan ser den ud, når de skal i krig, hvor der er sne, og hvordan ser en dansk sommeruniform ud? Eller hvilken vej vender vores øjne – hvad ser vi særligt godt på denne måde?

Andre fugle har ligeledes åbenlyse tilpasninger til deres specialiserede liv: F.eks. har kernespiserne som dompappen og bogfinken kraftige næb, mens insektspiserne har små spidse næb (som fx mejserne).

• Lav et foderbræt. Konstruktion og ophængning diskuteres udfra overvejelser om, hvilke fugle der kan hvad: Solsorte skal have en flade at lande på, mejser kan lande på en lodret pind. Afstand til jorden mht. naturlige fjender. Der kan hentes god vejledning på www.dof.dk (Dansk Ornitologisk Forening).
• Fuglearterne og de enkelte individer kan optælles. Se på www.dof.dk efter foderanvisninger under ”hjælp til havens fugle”. Og måske kan fuglene kønsbestemmes. Ofte er det sådan, at hvis begge køn ruger, så er de næsten ens, mens hvis det kun er hunnen der ruger, så er hun ofte brun-meleret og hannen er farvestrålende. Hvordan kan det mon være?
• Og hvad med rotter? Kommer der evt. rotter om natten og rydder resterne fra brættet? I kan sprede mel og se, hvilke fodspor der er kommet om morgenen. Brug gerne bogen ”Dyrespor” (GAD 1995)
• Hvis der er rotter, skal man anmelde det til kommunens tekniske forvaltning. Hvorfor mon det?

En videre bearbejdning kan foregå ved, at eleverne afleverer en rapport om f.eks.

• Rørskovens beboere
• Hvordan vinteren ændrer en naturtype
• Enkelte fuglearters tilpasninger til netop deres habitat og beskrivelse af naturtypen

På www.dof.dk (Dansk Ornitologisk Forening) kan man i butikken købe plakater om havens fugle og om dem, der gæster haverne specielt om vinteren. Hjemmesiden indeholder også mange gode forslag til aktiviteter og råd om bl.a. fuglefodring. DOF vil også kunne rådgive om eventuelle guidede fugleture i jeres lokalområde.

Den lokale naturvejleder kan altid lave et spændende oplæg sammen med jer: Han/hun kan findes på: www.sns.dk (Skov- og Naturstyrelsen).

Mange ture og arrangementer kan undersøges på: www.naturnet.dk

Følgende skoletjenester kan tilbyde spændende oplæg om f.eks. fugle, tilpasninger, fødekæder eller samspillet mellem menneske og dyr:

• Aalborg zoo: www.aalborg-zoo.dk
• Givskud zoo: www.givskudzoo.dk
• Knuthenborg dyrepark: www.knuthenborg.dk
• København zoo: www.zoo.dk
• Odense zoo: www.odensezoo.dk
• Randers regnskov: www.regnskoven.dk

Naturhistorisk museum i Århus har udgivet ”Natur og museum”, en lang og fantastisk serie af temahæfter om den danske natur. Bl.a. ”Dyrene og den danske vinter” fra 1985 som fornemt samler op på, hvad vinter er, hvorfor vi får den, hvad vekselvarme og ensvarme dyr gør, når det blive koldt, hvad dyrene laver om vinteren, og hvordan vi kan hjælpe dem på rette vis. Der følges også op på dyrespor og på dyrene i gamle vejrvarsler.