Én af de plageånder, der gør livet i skolen til lidt af en prøvelse for 10-årige Jess, hedder Scott Hoager, og han har udviklet et særligt raffineret drillemønster. Scott siger hele tiden bip-lyde, når offeret er i nærheden. Så slår plageåndens taberdetektor nemlig til! Og Jess Aarons ligner og føler sig virkelig som en taber. Han bliver ikke alene mobbet i skolen, men hjemme driller hans fire søstre ham. Eller i hvert fald de to ældste, mens den næstyngste, May Belle, er halehæng, når han skal i skole. Og far og mor forventer lidt for megen hjælp i huset, da familiens økonomi ikke ser for godt ud. Jess udtrykker sig stort set kun gennem sine fantasifulde tegninger i en notesbog.

Men så kommer der en ny pige i klassen. Leslie Burke er slet ikke som de andre børn. Hun er klædt som en dreng, og hun ignorerer drillerierne fra Scott og dennes ven Gary, og hun tør også udfordre Janice Avery fra 8. klasse, der er en af de helt store mobbere, som har specialiseret sig i at gøre turen i skolebussen til et mareridt for Jess. Leslie stråler af humør og gåpåmod og har en fantastisk fantasi og formuleringsevne. Hun kan skrive en medrivende, indforstået stil om at dykke i havet, selv om hun aldrig selv har prøvet det. Den strenge litteraturlærer er imponeret.

Leslie forsøger at komme i kontakt med Jess, men den mutte dreng vægrer sig. Da de imidlertid er naboer, og hun hjælper Jess med at blive fri for lillesøster May Belle ved at give hende sine Barbiedukker, kan Jess og Leslie løbe ud i skoven for at lege. Først må de dog svinge sig i et reb over en dyb å. Leslie gør det henrykt, mens Jess tøver og siger, at rebet måske ikke kan holde!

Snart leger Jess og Leslie sammen i skoven, hvor de to børn bruger deres fantasi og overlever dagens ydmygelser ved at skabe et spændende eventyrland, som de kalder kongeriget Terabithia. De bygger en hule i et træ og fantaserer frit over alskens fantasifulde figurer, og de får brug for alt deres snilde, når Mørkets herskere sender lodne gribbe, trolde og andet krapyl mod deres borg i træet!

Foto: Hal Lieberman Company

Jess møder også Leslies far og mor, der er forfattere, og hvis utvungne overskudslivsstil ligger milevidt fra Jess’ eget familieliv, hvor hver en øre skal vendes. Jess’ far mener, at hans søn lever i en drømmeverden og må se realiteterne i øjnene. Det bevirker, at Jess for en tid er flov over fantasilegene i skoven og afviser Leslie. En anden konkurrent har Leslie i musiklæreren Miss Edmunds, som Jess er meget fascineret af og gerne vil gøre tilpas.

Men Jess kan ikke undvære Leslie og Terabithia. De fantasifulde lege gør det lettere for de to børn at klare sig i skolegårdens jungle. Da Janice en dag har været ekstra grov, får Leslie en idé. De skriver et brev, hvor afsenderen er den hotteste dreng i skolen. Janice læser brevet, bider på krogen og tror, at hun har en date – og bliver totalt til grin. Hendes magtapparat smuldrer, men da hun græder hjerteskærende, får Jess og Leslie medlidenhed med hende. Det viser sig, at hun kommer fra et hjem, hvor faderen slår hende og i øvrigt skændes med moderen, så hele kvarteret kan høre det!

En lørdag formiddag ringer Miss Edmunds og inviterer Jess på kunstmuseum. Hun har opdaget hans kreative evner og vil introducere ham for verdenskunsten. Jess tøver, da de kører forbi Leslies hus, men han bestemmer sig for at være alene med læreren. Han har aldrig været på et museum før og bliver meget betaget af maleren Pieter Brueghel den Yngre.

Da Jess vender hjem, er hans familie i chok. De tror, at han er død sammen med Leslie. Hun er nemlig alene draget til Terabithia, mens han var på museum. Tovet over floden er knækket, og Leslie har formodentlig slået hovedet på en sten og er druknet! Jess plages af skyldfølelse og er uretfærdig og hårdhændet over for May Belle, der gerne vil lege med ham i skoven. Jess indser dog, at han ikke er skyld i sin venindes død. Han tager afsked med Leslie ved at sende en lille tømmerflåde med en tegning af hende ud i åen. Derefter bygger Jess en solid bro over åen og indvier til sidst May Belle i Terabithias herligheder!

Jess er en ensom dreng, selv om han altid er omgivet af mennesker. Hjemme er der forældre og søstre og i skolen kammeraterne, som ikke er så gode endda. Jess lever i sin egen verden. Han tegner og dagdrømmer og fungerer bedst alene.

• Skriv navnet Jess på tavlen. Skriv alle de ord, der beskriver ham i filmens start, under navnet.
• Skriv en lille tekst i jeres hæfter, hvor I bruger de ord, som beskriver Jess. Teksten skal begynde således: "Jeg synes, at …" eller: "Det er mærkeligt, at …". Læs teksterne op for hinanden fire og fire og snak om dem.
• Tal derefter i klassen om, hvordan Jess’ familie fungerer. Hvad laver faderen? Og moderen? Hvordan har familien det sammen? Hvordan passer Jess ind i sin familie? Hvad er hans rolle? Hvilke pligter har han? Hvordan har Jess det med faderen? Med moderen? Og med søstrene?
• Forestil jer, at I er Jess og havde til opgave at skrive en tekst på ti linjer med overskriften "Min familie". Hvad ville I skrive?
• Skriv og læs teksterne op for hinanden fire og fire og snak om dem. Er historierne ens? Eller er de forskellige? Hvordan er de i givet fald forskellige?
• Tal videre om, hvordan Jess har det i skolen. Hvordan har han det med de andre elever? Og med lærerne? Hvordan fungerer Jess i skolen? Hvad er Jess god til?
• Hvorfor tror I, at Jess bliver mobbet i skolen? Hvorfor er Scott og Gary efter ham? Og hvorfor bliver han generet af Janice i skolebussen? Hvordan bliver Jess drillet?

Foto: Hal Lieberman Company

Af de tre plageånder er Janice den mest interessante, da vi ikke for alvor får noget at vide om Scotts og Garys baggrund og motiver. Men Janice har en historie.

• Tag først en snak i klassen om, hvordan hun udøver sin "terror" mod de andre elever i almindelighed og Jess i særdeleshed.
• Tal derefter om, hvordan Janice er, og hvordan hun får sin straf.

Straffen fungerer i filmen, som det man på amerikansk kalder pay back time, altså det tidspunkt på den dramaturgiske kurve, hvor en hovedperson har fået nok og vil gengælde alle fortrædeligheder.

• Tal videre om, hvorvidt Jess og Leslie handler på en god eller dårlig måde. Er deres handling i orden? Kan man tillade sig at skrive et falsk brev? Hvordan reagerer ofret? Hvilke følger får det for Janice? Og hvad er det, der definitivt slår benene væk under den førhen så magtfulde pige?
• Kender I selv til tilfælde af mobning? Snak i grupper på cirka fem elever om mobningens mekanismer. Hvorfor bliver man mobbet, og hvorfor mobber man? Skriv stikord ned i jeres hæfter og brug dem som udgangspunkt for et rollespil, hvor en elev bliver mobbet, og hvor vi får en forklaring på både ofrets og bødlernes handlemåde. Opfør spillene for hinanden i klassen og find ud af, hvor mange lighedspunkter og forskelle, der er.

Jess’ verden ændres radikalt, da han møder Leslie. Hun er speciel. Forældrene er forfattere og arbejder hjemme, familien har ikke et fjernsyn, og hun har ingen venner. Leslie er som Jess et oplagt mobbeoffer, men hun har en indre styrke og en selvtillid, som Jess helt mangler. Hun har en frodig fantasi og skriver fx en fantastisk stil, hvori hun bruger alle sanser.

• Skriv en lille tekst om en spændende oplevelse. Den kan være sand eller pure opspind, men I skal bruge så mange sanseindtryk som muligt. Hvad ser man, hvad hører man, hvordan lugter der, hvad kan man mærke? Find selv en dramatisk overskrift.
• Tag en snaki klassen om, hvad Jess og Leslie har sammen. Hvorfor bliver de venner? Og hvordan? Hvilken betydning får venskabet med Leslie for Jess?

Men Jess "svigter" alligevel på en måde Leslie. Jess vælger nemlig at tage alene med Miss Edmunds på kunstmuseet. Han tøver en kende, da de i bilen passerer Leslies hus, men han vælger at køre videre uden at invitere hende med. Det medfører en voldsom skyldfølelse, da Jess får at vide, at Leslie er druknet. Havde han taget hende med på kunstmuseet eller var blevet hjemme, ville ulykken ikke være sket.

• Tag en snak i klassen om at føle skyld. Synes I, at Jess har grund til at føle, at han er ansvarlig for Leslies død? Hvad tror I, der kunne være sket, hvis han ikke var taget på museum, men i stedet var taget med Leslie ud i skoven? Begrund jeres synspunkter. Har I selv oplevet situationer, hvor I kunne eller burde have handlet anderledes?
• Tal videre i klassen om, hvordan man får bearbejdet en skyldfølelse, så man kan komme videre med sit liv. Hvordan kommer Jess igennem sin sorg? Hvem trøster og hjælper ham? På hvilken måde har oplevelsen ændret Jess’ liv? Hvad gør han fx helt konkret for at bearbejde sin sorg?
• Skriv et lille digt med overskriften "Sorg". I kan skrive det ud fra Jess’ synsvinkel, eller I kan vælge en egen oplevelse af sorg.

Foto: Hal Lieberman Company

Jess og Leslie skaber deres helt eget univers. Hun med sin levende fantasi og han med sine tegninger.

• Tag en snak I klassen om, hvordan deres fantasirige opstår. Hvordan ser det ud? Hvilke væsner befolker riget (bemærk her, hvordan nogle uhyrer har udseende og personlighedstræk fælles med skolens plageånder)? Hvem er gode, og hvem er onde? Hvilken betydning får fantasiverdenen for Jess og Leslie?
• Snak videre om fantasiverdner, der er befolket med gode og onde væsner. Hvilke andre fantasiverdener kender I? Hvor mange film- og bogtitler kan I komme på? Skriv titlerne på tavlen. Hvor mange blander realisme og fantasi, og hvor mange udspiller sig kun i en eventyrlig verden?

Miss Edmunds inviterer Jess på et kunstmuseum og viser ham et af sine yndlingsbilleder, der er malet af den flamske kunstner Pieter Brueghel den Yngre (1564-1638). Maleriet hedder 'Landsbymarked' og skildrer det myldrende liv på en markedsplads, der er befolket med alle mulige typer mennesker. Der er mange detaljer, og billedet fungerer næsten som en tegneserie. På biblioteket kan I låne bogen 'Pieter Brueghels Landsbymarked' af Ruth Craft (Gyldendal 1976) og se reproduktioner af maleriet og læse mere om det.

• Tag en snak i klassen om maleriet. Hvad sker der på billedet? Hvad laver menneskene? Hvilke aktiviteter er der? Hvorfor synes Miss Edmunds og Jess, at det er et fantastisk billede? Hvad synes I selv om maleriet?
• Prøv at tælle antallet af mennesker på malerier, og vælg derefter en detalje, som I beskriver i en lille tekst på ti linjer. Sæt teksterne sammen på opslagstavlen, så de udgør det samme mylder som maleriet.

Foto: Hal Lieberman Company

Pieter Brueghel hedder den Yngre, fordi han har samme navn som sin far, der så kaldes Pieter Brueghel den Ældre (1525-69). Faderen regnes for familiens dygtigste maler (der er endnu flere malere i familien Brueghel), og sønnen, Pieter Brueghel den Yngre, kopierede mange af faderens billeder. Men 'Landsbymarked' er dog hans eget værk, som han så malede flere gange. 'Landsbymarked' kan således ses på museer i fx Wien, Amsterdam og Cambridge.

• Prøv at google jer ind på Pieter Brueghel den Ældre. Se på faderens fantastiske billeder. Nogle er befolket med personer og væsner, der sagtens kunne optræde i Terabithia.
• Tal i klassen om familien Brueghels malerier. I kan fx læse lidt mere om Pieter Brueghel den Ældre i en bog, der hedder 'Pieter Brueghel – En billedbog med tekst af Thomas Winding' (Carlsen 1999). Hvad synes I om billederne?
• Sæt jer sammen i grupper på tre og lav et billede sammen, hvor I skaber et fantasirige. I skal som Brueghel den Ældre og Yngre skildre et mylder af liv, hvor nogle af personerne har en lille historie. I kan tegne selv eller bruge nogle af figurerne fra den Ældre eller Yngres universer. A3-formatet er velegnet til et sådan værk. Hæng billederne op i klassen, og fortæl om jeres riger og væsner.
• Afslut arbejdet med ”Terabithia – et hemmeligt land” med at skrive en anmeldelse af filmen. I anmeldelsen skal I skrive et kort handlingsreferat, men lægge vægt på, hvad I synes om filmen. Og her skal I fortælle, hvad I synes fungerer og er godt, og hvad der ikke fungerer og er mindre godt.

Husk at samle alle jeres tegninger og tekster i jeres portfolio.

Foto: Hal Lieberman Company