Om filmen 

Filmen Uproar er en coming of age-film, baseret på instruktøren Paul Middleditchs liv som teenager i en māori/hvid familie. Han tager os tilbage til 1981 under det sydafrikanske rugbyholds tourné ”The Springbok Tour”. Hans liv handlede i høj grad om at forsøge at høre til. Både i familien, men også i et skolesystem og særligt i en rugbykultur, hvor han ikke befandt sig godt pga. sine kreative interesser.

Historien er også en coming of age-fortælling om New Zealand som nation. Springbok touren adresserede alvorlige raceproblemer i Sydafrika, og demonstrationerne mod at lade et rugbyhold fra Sydafrika spille i New Zealand vækkede nationen og blev et talerør for mange māorier, som følte sig undertrykte og uden en stemme. 

Filmen er interessant for undervisningen, fordi den rammer ned i aspekter af livet og samfundet, som fortsat er aktuelle i dag. Filmen handler om at være en minoritet i eget land, racisme og at vokse op og finde ud af hvem man er både kulturelt og personligt. Forforståelsesafsnittet i elevdelen handler derfor om at lade eleverne undersøge māori-kultur og historie samt læse om apartheid. Det er vigtigt, at eleverne har kendskab til og har arbejdet med disse begreber, da de danner grundlaget for handlingen i filmen. Filmen kan med fordel også bruges i tværfaglige forløb i sprogfagene samt i historie og samfundsfag.

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: Uproar
Produktionsland og -år: New Zealand, 2023
Instruktion: Paul Middleditch og Hamish Bennett
Længde: 1 time og 50 minutter
Distribution: Angel Films
Filmen er Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år.

Medvirkende:
Josh Waaka: Julian Dennison 
Josh' mor Shirley Waaka: Minnie Driver 
Josh' bror Jamie Waaka: James Rolleston 
Lærer Madigan: Rhys Darby 
Grace Ioane: Jada Fa’atui 
Samantha: Erana James 
Rektor Slane: Mark Mitchinson 
Tui: Mabelle Dennison
M.fl.

Forforståelse

Som optakt til filmen vil det være en fordel at have arbejdet med kernebegreber som apartheid og māori-kultur. Desuden kan det være godt at læse om rugby-kampen, der sætter gang i filmens handling.  
 

’Uproar’ foregår i New Zealand i 1980’erne. Joshua beskriver sig selv som hovedpersonen i filmen ”Hulk”, der bare venter på, at noget skal opstå, så han kan vise sit virkelige ”jeg”, den grønne kæmpe. Og den begivenhed indtræffer i 1981, hvor Josh’ forvandling starter, da det sydafrikanske rugbyhold tager på tourné til blandt andet New Zealand. Denne begivenhed er en virkelig hændelse, som handler om racediskrimination og apartheid.

Josh er af māori-afstamning og bor sammen med sin mor og storebror Jamie, som tidligere har været skolens store rugbystjerne. Faren er død nogle år tidligere, og livet i den lille familie er ikke let. I skolen bliver Josh drillet af de hvide børn, og han har generelt svært ved at finde ud af, hvor han hører til. Hans mor vil gerne have, han følger hendes ide om et problemfrit liv, men Josh har ikke lyst til at leve sin mors version af et godt liv, hvor han skal spille rugby. Undervejs i filmen skal han træffe nogle vigtige valg. Han skal beslutte, om han vil forfølge sine drømme og sit talent for drama og teater, eller om han vil fortsætte det liv, moren ønsker for ham. Josh skal også beslutte, om han vil deltage i demonstrationer mod racediskriminering og dermed tage stilling til sit eget ophav.

Josh tager kampen op og går med i demonstrationerne, hvilket får konsekvenser for hele hans familie. Til sidst i filmen får Josh endelig den støtte, han har brug for af sin familie, sine venner og det lille samfund, han bor i. Det hjælper ham til en afklaring af sin identitet og tilhørsforhold. I elevdelen skal eleverne arbejde med handlingen ved at lave et interview, som skal filmes. Eleverne skal forberede spørgsmål til en af karaktererne i filmen og finde et kostume, som passer til karakteren. 

Foto: Angel Films

Ungdom og valg i livet 

Josh står i en brydningstid mellem barndom og voksenliv og føler sig forkert på flere planer. Han er med på skolens rugbyhold, men mest fordi hans storebror har været skolens rugbystjerne, og fordi hans mor gerne vil have det. Josh vil i virkeligheden meget hellere forfølge sin passion for drama, som er blevet vakt af hans engelsklærer Madigan. 

Da Josh ser og oplever demonstrationer i gaderne, er han usikker på om han skal engagere sig eller tie. 

I elevopgaverne skal eleverne svare på spørgsmål og analysere klippet neden, hvor Josh trygler sin dramalærer om at filme hans personlige monolog til optagelsesprøven på teaterakademiet. Hverken familien eller skolen forstår ham, og hans holdkammerater angriber māori-samfundet, så nu har Josh omsider fået nok! Han har tidligere takket nej til at fordybe sig i drama, men i filmklippet bønfalder han sin lærer om alligevel at få lov til at udføre monologen i håbet om, at den er vejen væk fra byen. Opgaverne drejer sig om Josh’ valg og elevernes egne valg i deres liv.

KLIP: Josh bønfalder sin lærer 

Protest og civil ulydighed 

Josh protesterer ikke med skilte og råb – men hans valg om at gå mod strømmen er en personlig protest. Josh opdager, at han ikke kan lade sig presse ind i den rolle, familien og samfundet forventer af ham. Josh’ personlige udvikling er en stille form for civil ulydighed. 

I elevopgaverne skal eleverne svare på spørgsmål og analysere klippet nedenfor, hvor hans mor skælder ham ud for at have været med i demonstrationerne. Hun kalder Josh for egoist og forklarer, hvorfor han har dummet sig. Her kommer hun ind på sin egen situation og mener, at Josh skal gøre det, der kun er godt for familien. Opgaverne drejer sig om at få øje på forskellene mellem de to begreber og hvornår Josh protesterer eller er civil ulydig.

KLIP 7: Josh bliver skældt ud

Identitet og tilhørsforhold

Josh forsøger på mange måder at tilpasse sig og finde et tilhørsforhold både til sig selv og andre. Han kender ikke sig selv godt nok og er i tvivl om sin kulturelle identitet. Han har svært ved at finde ud af, hvem han er som menneske, og hvad han godt kan lide at lave, og så mangler han at være en del af et fællesskab, som føles rigtigt. 

Elevopgaverne drejer sig om betydningen af at være i et større fællesskab, hvor man føler sig hjemme. Eleverne skal se et klip fra det māoriske forsamlingshus og svare på spørgsmål om identitet og tilhørsforhold.

Sport og national identitet 

Rugby er mere end sport i New Zealand – det er næsten en nationalreligion. Det forbindes med mandighed, styrke, loyalitet og sammenhold. Skolen i filmen (St. Gilbert’s) er en rugby-institution – og herfra skabes den “rigtige” kiwi-identitet. Rugby bliver en markør for, hvem der "hører til" i nationens kernefortælling. Josh passer ikke ind i rugby-kulturen. Han er følsom, kunstnerisk og anderledes. Han har en krop og personlighed, der ikke matcher idealbilledet af rugbyspilleren. Samtidig forventer både skole og mor, at han går den vej, fordi det er “vejen til succes”. Hans afvisning af rugby bliver en symbolsk afvisning af den snævre, hvide, maskuline nationalidentitet. 

Elevopgaverne handler om at se på, hvilke faktorer der kan skabe en national identitet. Arbejdsspørgsmålene adresserer spørgsmålet om, hvordan man som en minoritet i eget land kan bevare en nationalfølelse.

Foto: Angel Films

Filmiske virkemidler: Lys og lyd

Før de går i gang med opgaverne, skal eleverne læse om filmiske virkemidler i filmleksikonet med fokus på lys og lyd og deres betydning for filmens stemning. 

Lys: Måden, lys bliver brugt i filmen, spiller sammen med temaerne omkring identitet og tilhørsforhold og Josh’ indre udvikling. Lyset viser, hvordan Josh opfatter sin virkelighed. Skolen som institution bliver ofte portrætteret i et koldt lys i blålige toner. De blålige toner understreger, at Josh ikke befinder sig godt i skolen.

Når Josh er sammen med dramalæreren, ændrer lyset sig. Farverne bliver mørke og varme. Det kan blandt andet ses på det tøj, som dramalæreren har på. Hans farve på tøjet er jordfarver, mens de øvrige lærere er klædt i grå/sort tøj. Valget af de varme farver kan symbolisere forbindelse til naturen og frihed, mens de grå og sorte farver kan symbolisere en ensrettethed og undertrykkelse. I teaterscenerne er lyset derimod varmt. Her kan Josh komme til orde og føle sig fri.

Lyd: Filmens lydside er i høj grad med til at understøtte stemningerne i filmen. Her er en blanding af musik og reallyd med til at understrege Josh’ følelser og udvikling. Musikken følger filmens dramaturgi. Undervejs er der brudstykker af reallyd fra tv-transmissioner. Lydene understreger begivenhedernes alvor og Josh’ indre opgør med sig selv og omgivelserne. 

I elevopgaverne om filmiske virkemidler skal eleverne analysere, hvordan lys og lyd bliver brugt til at sætte en stemning i scenen, hvor Josh trygler sin lærer om at optage hans personlige monolog til teaterakademiet. 

KLIP: Josh bønfalder sin lærer 

Bagefter skal eleverne analysere på lydens indvirkning i klippet fra protestscenen nedenfor, hvor der er flere lyde at forholde sig til. Til sidst skal de forsøge at genskabe scenen og ændre lyden for at se på, hvordan stemningen kan ændres. 

KLIP: Protestscene 

Filmøvelsen som eleverne skal lave efterfølgende handler om lys, lyd og kameraindstillinger. Eleverne skal lave deres egen scene, der skal handle om at træffe et valg.  

Dramaturgi: Berettermodellen

I elevopgaverne skal eleverne først læse om dramaturgi og berettermodel. Dernæst skal de i grupper arbejde med en af de 7 faser. Hver gruppe får en skotøjsæske eller lignende. I æsken skal de finde eller lave artefakter, der fortæller om, hvad der sker i den fase, de er blevet tildelt. Skotøjsæskerne skal fremlægges i kronologisk rækkefølge.

Anslag: I filmens begyndelse bliver scenen sat for, hvilken tid filmen udspilles i og vi møder. hovedpersonen Josh. Han er desuden den narrative fortæller filmen igennem. 

Præsentation: Vi bliver præsenteret for Josh’ familie og får et indblik i deres hverdag

Uddybning: Konflikterne bliver tydeligere. Josh slås med at træffe forskellige valg, som kan få alvorlig betydning for ham. Han skal tage stilling til, om han fortsat vil udforske sit talent for drama, eller gøre det, hans mor synes er bedst. Han skal desuden forholde sig til sit ophav og tage stilling til, om han vil lade sin stemme blive hørt gennem demonstrationer mod racediskriminering. 

Point of no return: Josh vælger at udforske sit ophav og deltager i en demonstration, som efterfølgende giver ham problemer. 

Konfliktoptrapning: På grund af sit valg risikerer Josh at blive smidt ud af skolen og taget af rugbyholdet, så han retter ind og gør som omgivelserne forventer. Efter en hyklerisk tale fra rugbytræneren indser Josh, at han har valgt forkert.

Klimaks: Da det lokale māori-forsamlingshus står i flammer, træffer Josh to vigtige beslutninger. 

Udtoning: Josh får opbakning af sin familie, sin dramalærer, venner og rugby-kammerater. Sammen med sin familie finder Josh sig hjemme i et nyt māori-fællesskab.  

Foto: Angel Films

Genre

Filmen er en typisk coming of age-fortælling om overgangen fra teenager til voksenlivet. Hovedpersonen Josh må gå snørklede veje for at finde sig selv og mærke livet. Undervejs møder han både indre og ydre modstand og andre forhindringer, som han må overkomme. 

I elevopgaverne er første opgave at læse om ungdomsfilmen og dernæst svare på en række spørgsmål, som handler om, hvilke tegn i filmen, de opfatter som genretegn. Filmklippet nedenfor kan bruges som inspiration

KLIP: Den interessante vej 

Perspektivering

Hvordan er filmen relevant for ungdommen i dag?

• Kender du til personer, som har taget fat i filmens tematikker og ændret samfundet? Her kan man bruge bog-serien ’Little people – big dreams’ (CFU)
• I historie og samfundsfag kan I diskutere begreberne protest og civil ulydighed.
• I engelsk kan filmen være relevant, når der skal arbejdes med emner som apartheid og identitet.

At gå snørklede veje 

• Klippet herunder kan bruges  i dansk sammen med billedet ”Tilbage til naturen” af Storm P

KLIP: Den interessante vej

Temaerne i materialet kan anvendes sammen med fx: 

• Martin Luther King Jr. og hans ikke-voldelige protester.
• Greta Thunberg og nutidens ungdomsprotester (klimakampen).
• Malala Yousafzai – protest mod kvindeundertrykkelse.
• Fiktive værker: fx ’Dead Poets Society’ eller ’V for Vendetta’.

Kreativ evaluering

• Hvordan kan du spejle dig i Josh’ oplevelser? Hvilke valg har du selv skullet tage?
• Hvis du skulle ændre én scene i filmen, hvad skulle så ændres – og hvorfor?
• Lav en kort dagbogstekst, som om du var Josh midt i hans konflikt.
• En væg af kommentarer:
  - Skriv en kommentar til filmens budskab: Hvad vil den sige om at være ung?
  - Hæng din kommentar op på den væg, som din lærer har lavet. 

Sprogopgaverne lægger op til, at alle elever får mulighed for at arbejde med filmens temaer, handlingsforløb og genre. 

Før eleverne ser filmen skal de se filmtraileren og svare på spørgsmål omkring filmens handling. Dernæst skal eleverne arbejde med filmens dramaturgi og beskrive, hvad der sker i begyndelsen, midten og slutningen af filmen.

I 6. klasse handler filmens temaer om Identity and belonging og Sport and national identity. Her skal eleverne se et kort filmklip og ud fra det tale om arbejdsspørgsmålene og temaet. 

I 7. klasse handler temaerne om Identity and belonging, Sport and national identity, Youth and choices og Protest or civil obedience.
I 8.-10. klasse handler temaerne om Youth and choices og Protest or civil obedience. 

Her skal eleverne se små filmklip og fremstille en plakat, som viser deres svar på arbejdsspørgsmålene. Desuden kommer de til at arbejde med personbeskrivelse samt genren, og til slut skal eleverne lave en filmøvelse, som arbejder med argumentation, spørgsmål/svar og gambitter. 

Foto: Angel Films