Med ret til at dræbe

2003, 113 min, DK/Dokumentarfilm

Dokumentarfilm om de 400 likvideringer, som modstandsbevægelsen foretog i Danmark under besættelsen. En række af de folk, der deltog i likvideringerne, fortæller efter langvarig tavshed og for første gang på film om deres oplevelser og konsekvernserne heraf. Det var en bevidst politik, og også dette var medvirkende til, at drabene har trukket blodige spor gennem mange menneskers liv. Filmen der baserer sig på Peter Øvig Knudsens bog "Efter Drabet", består af interviews, dokumentaroptagelser og rekronstruktioner af begivenheder.

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Historie

Undervisningsvejledning

2. Verdenskrig og den danske modstandsbevægelse er et klassisk emne i folkeskolens overbygning. "Med ret til at dræbe" behandler modstandsbevægelsens likvideringer, og en række nulevende modstandsfolk fortæller om deres rolle i likvideringer af hovedsageligt stikkere og potentielle stikkere. Det bliver klart, at retssikkerheden ikke var i top, og at nogle likvidationer er foregået på tyndt grundlag.

Kort efter krigen forhindrer regeringen muligheden for et retsopgør og en forsoningsproces ved udstedelse af cirkulærer og ved at pålægge folk tavshedspligt. Filmen dokumenterer, at flere af modstandsbevægelsens bødler og de likvideredes familiemedlemmer har fået alvorlige sår på sjælen – enkelte med selvmord til følge. I undervisningen kan det danne udgangspunkt for at undersøge på hvilken måde et retsopgør efter 2. Verdenskrig fandt sted i Danmark. Det kan fx sammenlignes med forsoningsprocesserne i Sydafrika med Sandhedskommissionen og i Rwanda med Gacaca-domstole.

"Med ret til at dræbe" er velegnet som oplæg til at studere nogle af de kendte modstandsgrupper og modstandsmænd. I filmen medvirker modstandsfolk fra Holger Danske og BOPA, og den legendariske modstandsmand Flammen fra De ensomme ulve bliver i en længere sekvens portrætteret af de medvirkende modstandsfolk. Det kan danne grundlag for et danskfagligt genreforløb, hvor dokumentarfilmens faktuelle fremstilling af personen Flammen kan sammenlignes med den fiktive karakter i spillefilmen "Flammen og Citronen".

Stills

Magic Hour Films 2003

Af samme instruktør

  • Se Filmen Testamentet - tage Skou-Hansen

    Testamentet - tage Skou-Hansen

    Forfatteren Tage Skou-Hansen var et naturligt valg, da Peter Øvig skulle finde en person, der ville kunne fortælle noget væsentligt ud fra sit eget liv...

    Instruktør: Peter Øvig Knudsen

    2005, 57 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

  • Se Filmen
    Bag Blixens maske

    Bag Blixens maske

    Filmens titel "Bag Blixens maske" sigter til det forhold, at Karen Blixen offentligt omtalte sig selv som storyteller, men over for en snæver kreds af venner talte hun om sig selv som djævelens...

    Instruktør: Morten Henriksen

    2011, 54 min, DK/Dokumentarfilm, Portrætfilm, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle