Sharaf

2012, 13 min, U/Dokumentarfilm, Børnefilm, Animation, Danske tekster

Sharaf var heldig. Tusindvis af mennesker har mistet livet på flugt til Europa. Hvert år øges EUs budget for at dæmme op for flygtningestrømmen mod Europa.Det nye grænsesystem gør flugtvejene farligere og flere trues på livet.

Undervisningsmaterialer

  • Hvor har jeg hjemme?

    Hvor har jeg hjemme?

    Et temamateriale om børn og unge på flugt. Materialet knytter sig til syv film: "Home Sweet Home", "Bawke", "Et hjem i verden", "I skjul", "Sharaf", "Mon de kommer om natten" og "Drømmen om Danmark".

    • 6. klasse
    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Mellemtrin
  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Geografi
  • Samfundsfag

Undervisningsvejledning

”Sharaf” fortæller historien om en af de ca. 120.000 afrikanske migranter, der hvert år forsøger at krydse Middelhavet for at nå til Europa. Filmen blander dokumentar og fiktion – den er animeret, men bygger på autentiske problemstillinger og som sådan kunne være fakta. Denne blandingsgenre kaldes også ”dokumentarisme”.

Der kan med udgangspunkt i ”Sharaf” arbejdes med dokumentarfilmen som genre, for eksempel ud fra materialerne ”Fat om dokumentarfilm” eller ”Fokus på dokumentarfilm”, som findes på Filmcentralen med opgaver til både mellemtrin og udskoling. I forlængelse af dette er det interessant at stille skarpt på grænsen mellem dokumentar og fiktion. Er ”Sharaf” fakta eller fiktion? Hvorfor har instruktøren valgt at fremstille personerne animeret? Hvilke virkemidler gør, at filmen virker som en autentisk dokumentar? Hvorfor har man valgt at bruge dokumentarisme som genre i stedet for ren dokumentar?

Afrikansk migration er et stigende problem i Sydeuropa, og det skønnes at ca. 830.000 mennesker årligt forsøger at forlade det afrikanske kontinent, hvilket medfører døden for mindst 2000 af dem. Med udgangspunkt i hjemmesiden fjernenaboer.dk, kan eleverne fordybe sig i følgende spørgsmål: Hvilke årsager er der til migrationen (push & pull-faktorerne)? Hvad er menneskehandel og trafficking? Hvilke årsager er der til det? Hvordan foregår rejsen til Europa? Hvilke konsekvenser har den illegale indvandring?

Credits

Alternative Title
Sharaf
Instruktør
Hanna Heilborn
David Aronowitsch
Produktion
Story AB
Censur
Tilladt for alle

Af samme instruktør

  • Se Filmen Ruth

    Ruth

    Ruth elsker cheerleading, som hun dyrker intenst og hun er netop blevet udtaget til konkurrenceholdet i sin klub 'Twisters', som skal deltage i distriktsmesterskabet. Cheerleading er en fysisk...

    Instruktør: Hanna Heilborn

    2015, 27 min, U/Dokumentarfilm, Sverige

  • Se Filmen Undervisningsmateriale tilgængeligt Slaver

    Slaver

    Abouk på 9 år og Machiek på 15 år er bare to ud af tusindvis af børn, som har været ofre for slaveri under borgerkrigen i det sydlige Sudan. "Vi blev kidnappet af militserne min mor, far, søster...

    Instruktør: Hanna Heilborn, David Aronowitsch

    2008, 15 min, U/Dokumentarfilm, Børnefilm, Animation

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle