FILM-X - Lav film i Cinemateket

FILM-X - Lav film i Cinemateket

Spændingsopbygning

Når man ser en film, føles det som om, at spændingen hele tiden stiger og falder. Man keder sig selvfølgelig, hvis der ikke sker noget spændende, men man har også brug for at slappe af og tænke over det, der lige er sket.

Faktisk har hver scene i en film spændingskurver. Vi starter for det meste roligt og får overblik over situationen: Hvor er vi og hvilke personer følger vi? Så stiger spændingen og hver scene slutter med et klimaks.

grundskolen

"Vikaren" (Ole Bornedal, 2007) benytter sig af suspense for at skabe spænding.

berettermodellen

I film bruges "Berettermodellen" meget ofte til at opbygge spænding. Både som skellet for hele filmen og for hver enkelt scene. Når berettermodellen bruges, består hver scene af:

Præsentation – publikum skal kende til tid, sted og personer, konflikten antydes.
Uddybning – konflikten bliver tydelig.
Konflikt – konflikten optrappes og man kan ikke vende tilbage til situationen før scenen startede (kaldes også Point of no return).
Klimaks – konflikten bliver (ikke) løst.
Evt. afrunding – vi ledes videre til næste scene, (hvor hovedpersonen står i en ny situation og må prøve noget andet).

mystery eller suspense

For at skabe spænding bruger klipperen også det, der hedder mystery og suspense.

I film der bruger mystery, ved publikum det samme som hovedkarakteren, og ved suspense ved publikum mere end hovedkarakteren. Klipperen vælger altså enten at give eller tilbageholde oplysninger.

Mystery

Filmen "Buldermanden" indeholder mange gode eksempler på mystery.  Publikum fodres med de samme oplysninger som hovedpersonen, Ida, og føler spændingen, når vi identificerer os med hende. Vi frygter ligesom Ida, at Buldermanden "kommer efter hende", fordi hun er uartig og mormoren netop har fortalt hende, at Buldermanden æder uartige børn. "Buldermanden" kan ses her på Filmcentralen.

Suspense

Vil man skabe suspence, skal der klippes en detalje ind, som publikum ser, men som filmens hovedkarakter ikke ser. Publikum venter spændt på, at hovedkarakteren opdager problemet, så det kan blive løst.

Den danske film "Vikaren" (Ole Bornedal, 2007) benytter suspense. En gruppe skoleelever er trængt ind i deres mystiske vikars hus, for at finde ud af, hvad hun skjuler. I mellemtiden ser publikum, at vikaren er på vej ind i huset. Elevgruppens vagtperson prøver at advare de andre, men mobiltelefonen går i stykker, så det lykkes ikke. Publikum sidder med en spænding i kroppen og håber, at de uanende elever selv opdager, at vikaren er på vej ind i huset, før hun opdager dem.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle