Leg med forholdsord – med forhindringsløb på legepladsen og billeder

Mange børn har udfordringer med forholdsord. Det ses bl.a. i sprogvurderinger. Rapporter fra både børnehaver og skoler viser, at forholdsord er noget af det sværeste for børn at lære. Derfor er det vigtigt at øve forholdsord i aktiviteter og lege.

  • Forbered et forhindringsløb med fysiske aktiviteter, der involverer en række forholdsord, fx:
    • Gå PÅ line PÅ en snor PÅ jorden.
    • Hoppe OVER et bræt PÅ jorden.
    • Hoppe NED I sandkassen FRA kanten/en mælkekasse osv.
    • Kravle IND I og UD AF store rør, legehus el. anden hul genstand.
    • Kravle UNDER et bord.
    • Gå IGENNEM en hulahopring.
    • Kravle OP I et klatrestativ og NED igen.
    • Stå BAGVED – FORAN – VED SIDEN AF legehuset, et træ osv.
  • Mens et barn udfører aktiviteten, skal de ventende børn fortælle, hvad barnet gør – med fokus på forholdsord.
  • De voksne tager billeder af børnene under forhindringsløbet.
  • Laminér billederne, og lad børnene fortælle, hvad de laver på billederne – med fokus på forholdsord.
  • OBS! Husk at guide de børn, der ikke kender forholdsordene, ved at sætte ord på og vise, hvad de skal. Læg tryk på forholdsordene: ”Se, du skal STÅ BAGVED træet” osv.
Se mere

Tid

Deltagere

Alder