Filmen kan inspirere til en god snak om fællesskab og selvstændighed. I kan tale om, hvilke fællesskaber børnene indgår i og det sjove ved at lave aktiviteter sammen med andre. I kan også tale om børnenes egne erfaringer med at stikke af fra et fællesskab for at gå sine egne veje.
Handling
Et lam beslutter sig for at løbe hjemmefra. Uden for markens trygge indhegning møder lammet en mår, der inviterer til fest. Selvom der er hyggeligt hos måren, bliver lammet ked af, at der ikke er nogen, der savner den. Derfor sender lammet et postkort til dem derhjemme for at fortælle om sin flugt. Da fårene kommer for at hente lammet hjem, vælger lammet dog at blive hos måren – for nu ved lammet, at det rent faktisk er savnet.
’Dyrevennerne: Jeg stikker af’ er én ud af tre film om ’Dyrevennerne’, hvor vi også møder to fugleunger på eventyr og en skovugle i storbyen.