Filmen kan inspirere til en god snak om forældre. I kan tale om, hvorfor man nogle gange skal hjælpe til i hjemmet. I kan også tale om, hvad man gør, hvis ens forældre er sure på hinanden.
Handling
Det er weekend hjemme hos Bamse. Hun vil gerne spise morgenmad foran tv’et, men far støvsuger og er sur og siger, at Bamse ikke må sidde på gulvet og krumme. Mor er også sur og siger, at Bamse skal hjælpe med at rydde op. Mor og far begynder at skændes om, hvem der roder. Men så bliver de venner igen alle sammen og finder på en hyggelig måde at rydde op sammen. Filmene i 'Hvem?'-serien er små film om store følelser. Lille Bamse og hendes venner leger, griner, skændes, græder og hygger i disse varme fortællinger med en god slutning for de mindste børn.
Der er 16 film i serien 'Hvem?' om lille Bamse og hendes venner.