Filmen kan inspirere til en god snak om myretuen. I kan tale om, hvor mange myrer, der bor i tuen, og hvad de mon laver derinde. I kan også tale om myredronningen. Desuden kan I tale om, om I selv har set myrer, og hvor man normalt kan finde myrer i naturen.
Handling
Lille Tut bor sammen med sin kat Gato, sin storebror Hugo og sin mor og far. Og så er der Nissen, der bor i et hul i væggen. Nissen kan trylle og få tiden til at gå i stå, og den inviterer altid de andre med på eventyr. Lille Tut, Gato og Nissen flyver ud i skoven. Her bor myrer. Deres myretue er gået i stykker, men heldigvis kan Lille Tut og vennerne hjælpe. De møder myredronningen, som kommer i en karet. Mon de kan reparere myretuen?