Filmen kan inspirere til en god snak om Lillefingers og Myres fejring af klatretræets fødselsdag. I kan også tale om, hvordan børnene fejrer fødselsdag, om at kede sig og finde på nye lege.
Handling
Lillefinger og Myre keder sig, indtil Myre foreslår, at de skal gå ud til klatretræet. De synes, at klatretræet ser trist og træt ud, og derfor finder de på at fejre træets fødselsdag. Lillefinger og Myre henter en fin lagkage til klatretræet, men hvad gør man, når klatretræet ikke kan spise kagen selv?
Der er 25 film i serien om Lillefinger og Myre.
Snak om filmen
Se billeder og hjælpespørgsmål nedenfor.
Aktiviteter
Find forslag til, hvordan I laver jeres egne personlige bordkort og festhatte. Få idéer til sjove danse. I kan også lade børnene opleve magien i en fødselsdagskage, der pynter sig selv – med brug af pixilation.
Se aktiviteter til temaet ’Fest og fødselsdag’ nedenfor.