Lillefinger - Huske-glemmeleg

Fra 3 år, 5 min.
Se forsmag

Filmen kan inspirere til en sjov snak om, hvordan Myre og Lillefinger hjælper bedstefar med at huske. I kan også tale om at glemme og huske noget. Glemsomhed kan være en sygdom, som særligt gamle mennesker får.

HANDLING
Lillefingers bedstefar har svært ved at huske. Han beder derfor Lillefinger om at hjælpe sig med at huske, at han skal til lægen. Myre dukker op og binder et stykke rødt garn rundt om bedstefars skæg, så garnet minder ham om, hvad han skal huske. Men huskelegen udvikler sig til en sjov garnleg, og pludselig har de alle glemt, at bedstefar skal til lægen.

Der er 25 film i serien om Lillefinger og Myre.