Filmen kan inspirere til en god snak om, hvad Rita og Krokodille oplever i skoven. I kan også tale om forår – blomster og træer, der springer ud, om redebygning og fugleunger. Tal også om at hjælpe andre, der er i knibe.
Handling
Forår er smukt. Der er fine nye blomster og fugleunger, som skal lære at flyve. Rita og Krokodille er nu mere interesserede i mudder. Rita går ud i en stor mudderpøl, og så sidder hendes støvle fast. Krokodille er ikke vild med mudder, men han får Rita fri. Så sidder Krokodille fast. Rita er bange og løber afsted efter hjælp. Hun ser en fugleunge, der er klar til at flyve. Hvor er den modig. Rita kan også være modig og tager tilbage til Krokodille for at redde ham.
Snak om filmen
Se billeder og hjælpespørgsmål nedenfor.
Aktiviteter
Find forslag til forskellige aktiviteter i naturen og med naturens effekter og spisekammer. Tag billeder af årstidernes skiften og lav en billedkalender om årstider. Lav sjove figurer og dyr af effekter fra naturen, og høst og tilbered retter af sæsonens danske råvarer. Se aktiviteter til temaet ’Årstider’ nedenfor.
Der er 12 film i serien om Rita og Krokodille.