Filmen kan inspirere til en god snak om venskab og campingture. I kan også tale om at være bange for mørke, og hvordan man kan overvinde sin angst. Tag også en snak om de billeder og lyde i filmen, der gyser i maven.
Handling
Rita vil på camping og sove i telt. Krokodille vil have lommelygten med, for den er bange for mørke. Rita bliver også bange i teltet om natten. Heldigvis er der ikke noget farligt, det er bare mørkt udenfor i skoven.
Der er 12 film i serien om Rita og Krokodille.
Snak om filmen
Se billeder og hjælpespørgsmål nedenfor. Se også guide til at se film.
Aktiviteter
Find forslag til spændende lydaktiviteter, hvor børnene skal afkode stemninger og følelser i musik og lyd på film. De kan også spille en bestemt følelse med et udvalgt instrument. Afkod følelser i udvalgte billeder fra filmen og lad børnene tage billeder af hinandens ansigtsudtryk og kropssprog. Billederne skal bruges til at gætte følelsen. Billederne kan også sættes ind i en sjov pixilationfilm. Se aktiviteter til temaet ’Følelser’ nedenfor.