Filmen kan inspirere til en god snak om at lege. I kan tale om, om I har prøvet at hoppe i vandpytter. I kan også tale om, hvordan det er, ikke at være med i andres leg. Desuden kan I tale om, hvad en mudderpøl er.
Handling
Tudse sidder og leger i vandpytten, mens Snegl kigger på. Ræv vil også være med, så den hopper i pytten med Tudse. Men Ræv hopper så meget rundt, at vandpytten bliver til en mudderpøl, og snart er de begge dækket af mudder. Snegl kan ikke længere kende forskel på Tudse og Ræv. Heldigvis begynder det at regne, og regnen vasker mudderet væk, så Snegl igen kan se, hvem der er hvem.