Filmen kan inspirere til en god snak om edderkoppespind. I kan tale om, hvordan edderkoppens spind ser ud. I kan også tale om sommerfuglens vinger. Desuden kan I tale om, hvornår man kan se dug, og hvordan det ser ud.
Handling
Mus opdager, at Edderkops spind er dækket af perler. Nogen har trukket perler på Edderkops tråde! Men hvem? Da de prøver at samle dem, går de i stykker som vanddråber. Sommerfugl fortæller dem, at det er natten, der har lavet perlerne. Om natten kommer duggen, der former sig som perler, og næste morgen går de i stykker igen.