Filmen kan inspirere til en spændende snak om, hvad der sker for hunden og papirmanden. I kan også tale om at tegne, at få gode idéer og bruge sin fantasi. Tal også om at få nye venner og hjælpe hinanden.
Handling
En aften sidder en tegner bøjet over sin tegneblok ved sit skrivebord. Han er træt og frustreret, men han får tegnet en skitse af hunden Vuf. Men Vuf når ikke at få tegnet sit sidste ben, inden papiret bliver krøllet sammen og kasseret. Hvordan skal Vuf nu komme op til blyanten på bordet, når han er fanget på papirkuglen? Vuf finder en kreativ løsning, der beviser, at en god fantasi baner vejen for mange udfordringer – og så får han oven i købet en ny ven med på vejen.
Snak om filmen
Se billeder og hjælpespørgsmål nedenfor.
Aktiviteter
Find forslag til sjove lege med fokus på samarbejde og tillid: Kæde-tagfat, Den blinde og førerhunden og Ø-hop. Se aktiviteter til temaet ’Vi hjælper hinanden’ nedenfor.