- SE FILMENE
De tre film i temaet handler om at hjælpe hinanden. De to krokodiller har problemer med at spise saltstænger, hunden Ib må beskytte andemors æg mod en farlig kat, og en tegner har mistet sin kreativitet og får ikke tegnet en hund færdig. Men ved fælles hjælp og idérigdom bliver problemerne løst.
- SNAK OM FILMENE
Filmene lægger op til snakke om, hvordan vi kan hjælpe hinanden og løse problemer. Tal også med børnene om at få gode idéer og bruge sin fantasi.
- AKTIVITETER
Find forslag til sjove lege med fokus på samarbejde og tillid: Kæde-tagfat, Den blinde og førerhunden og Ø-hop.