1. SE FILMEN 
    I de tre animationsfilm er der en række følelser på spil – særligt det at blive bange. Rita og Krokodille bliver rigtig bange for mørket og de uhyggelige væsener i skoven. Will-Bot er bange for alt, og derfor kontrollerer han hele tiden sine overvågningskameraer. Prik og Plet bliver bange, da de bliver væk fra hinanden i snevejret. Men de bliver alle glade og trygge igen.
     
  2. SNAK OM FILMEN
    Filmene lægger op til gode snakke om følelser – særligt det at blive bange og overvinde sin angst. I kan også tale om science fiction-genren, og hvad der skaber gys på film. Se billeder og hjælpespørgsmål under hver enkelt film. Se også guide til at se film.
     
  3. AKTIVITETER
    Find forslag til spændende lydaktiviteter, hvor børnene skal afkode stemninger og følelser i musik og lyd på film. De kan også spille en bestemt følelse med et udvalgt instrument. Afkod følelser i udvalgte billeder fra 'Rita og Krokodille – Camping'. Lad børnene tage billeder af hinandens ansigtsudtryk og kropssprog. Billederne skal bruges til at gætte følelsen, men de kan også sættes ind i en sjov pixilationfilm.
     

SE TEASER