Antons lille gryde

Eric Montchaud, 2014, 6 min.
Se forsmag

Filmen kan inspirere til en fin snak om, hvordan Anton har det med sin gryde. Hvad mener de andre om Antons gryde? Hvornår er gryden besværlig for Anton? Hvordan kan gryden være nyttig? I kan også tale om, at alle er gode til noget, om at være anderledes end andre, og at det er ok.

Handling
Anton er ikke ligesom alle andre. Han har en lille, rød gryde, som han altid slæber efter sig. Den er der bare. Andre mennesker synes, det er lidt mærkeligt. De ser kun den lille gryde, selvom Anton er god til mange ting. De skulle bare vide, hvor besværligt det er at slæbe på den lille gryde. En dag møder Anton en særlig person, der får ham til at se tingene i et helt nyt lys. Måske er gryden til at bære alligevel? 

Snak om filmen
Se billeder og hjælpespørgsmål nedenfor.

Aktiviteter
Få idéer til en dag, hvor I gør en masse ting anderledes, end I plejer. Tal om, hvordan man kan være anderledes, og lav fysisk udfordrende stationer. Find forslag til sjove sprællemænd med fotos af egne og andres kropsdele.

Se aktiviteter til temaet ’Vær dig selv’ nedenfor.