Da den danske filmskaber Lea Glob mødte Apolonia Sokol første gang i 2009 i Frankrig, så hun ud til at leve det perfekte eventyrlige liv. Den talentfulde Apolonia blev født i et undergrundsteater i Paris og voksede op i 90'erne i et ægte fransk kunstnermiljø med en gruppe af kunstnere og hippier, der levede det ultimative bohemeliv. I en alder af 21 blev hun optaget på Beaux-Arts de Paris, et af de mest prestigefyldte kunstakademier i Europa. I løbet af årene blev Lea ved med at opsøge Apolonia med sit kamera, alt imens Apolonia søgte at finde sin plads i kunstverdenen og på samme tid kæmpede med alle kvindelivets kvaler og glæder, forholdet til andre, til sin egen krop og sin egen skaberkraft. Tretten år senere fortsætter de to kvinder med at reflektere over hinandens veje i denne fascinerende film om kunst, kærlighed, moderskab, seksualitet, repræsentation, og hvordan man som kvinde kan lykkes i en verden domineret af patriarkat, kapitalisme og krig uden at miste sig selv.
Filmtype
Produktionsland
Produktionsselskab
Medvirkende