Blodsøstre

Malin Andersson, 2015, 59 min
Se forsmag

'Blodsøstre' er en coming-of-age dokumentarfilm om symbiosen mellem søstre. En film om den betingelsesløse kærlighed mellem Julia og Johanna, teenage-tvillingesøstre fra højhusene i forstaden Rosengården i Malmø, Sverige.
De har været uadskillelige så længe de kan huske, har puttet sig ind til hinanden om natten, alt imens de har båret på traumer fra deres hjemland, Aserbajdsjan.
En dag tager deres liv en drejning og deres symbiotiske forhold må udvikle sig til noget nyt. Vi følger deres udvikling fra piger til unge kvinder, mens de forsøger at finde deres eget fodfæste gennem livets uundgåelige kringelkroge.