Close

Kassandra Wellendorf, 2002, 16 min.
Se forsmag

»Close« undersøger en række situationer mellem kroppe, der rækker ud efter hinanden. Hvor tæt kan man komme? Og kan man nogensinde komme tæt nok på? Hvornår er tæt for tæt, og hvordan gemmer man sig så for den anden? Formen er eksperimenterende og fremstiller kroppenes møde i smukke og anderledes nærbilleder, der undviger den gængse pornografiske fremstilling af nøgne kroppe. I samspil med improvisationer af moderne dansere har instruktør og fotograf arbejdet med en "nærbilledets koreografi". Resultatet er en billedballet, der rummer både skønhed og klaustrofobisk rædsel i sin fremstilling af følelser som angst, nærhed og afstand. Filmen slører forskelle - både mellem kønnene og mellem hetero- og homoseksualitet.<br>

»Close« er første del af trilogien »Mismeetings«. De to senere film er »Invisible«, der iagttager ventende mennesker ved et busstoppested og »Outside«, en skælmsk film om menneskets adfærd i den storslåede natur.