Når Lili bader med vennerne, bader de alle i shorts. Det har de altid gjort. Men da Lili er blevet ti år, synes hendes forældre, at det er på sin plads, at hun har bikinitop på. Også selvom de andre ikke har. Modvilligt må Lili adlyde sine forældre og tage den nye bikinitop på i vandlandet. Heldigvis har vennerne forberedt en overraskelse, for at Lili stadig kan føle sig som en del af fællesskabet.
Du kan vælge at se denne film med danske eller franske undertekster med henblik på brug i sprogundervisningen.