Dråben i havet

Lars Brydesen, 1985, 61 min., Speak
Se forsmag

Hvert år fanges der i Nordsøen omkring 2.600.000 tons fisk og skaldyr. Hvert år dumpes der i Nordsøen omkring 16 millioner tons industriaffald og 100.000 tons havneslam. Hvert år afbrændes på Nordsøen 100.000 tons giftige kemikalier. Hvert år modtager Nordsøen 400.000 tons olie og boreslam. Nogen kalder det en dråbe i havet. Filmen inviterer på en chokrejse i Nordsøen. Turen går fra Cheminova på den jyske vestkyst, gennem Esbjerg, ned til Elben, gennem Hamburg havn, til Wesers og Rhinens udmunding, til øen Texel ud for Holland og til Grimsby i England. Temaet er forurening og dens konsekvenser for fisk, sæler ... og mennesker.

Denne film kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. rettigheder.