En forudsigelig katastrofe

2005, 29 min, DK/Dokumentarfilm, Danske tekster

En fortælling om Aralsøens historie. Nogle gange kan troen på fremskridtet være så stærk, at man vil bruge alle midler for sikre et nyt teknologisk spring. Også selv om teknologien kan udgøre en trussel mod mennesker eller miljø. Serien "Fremskridt på afveje" fortæller 8 historier om en række epokegørende opfindelser og initiativer, som oprindelig blev mødt med stor entusiasme. Og selvom det senere blev klart, at selv samme opfindelser kom til at udgøre en fare for jordens befolkning, så har begejstringen været svær at slå ned igen. Serien er en historisk udforskning i, hvordan og i hvilket omfang det internationale samfund er i stand til at reagere på fremskridtets skyggesider.

Undervisningsmaterialer

  • Det globale miljø

    Det globale miljø

    Et temamateriale om de sidste 100 års globale miljøhistorie
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Historie
  • Samfundsfag

Undervisningsvejledning

En serie på otte film, hvor hver film fortæller sin historie om teknologiske fremskridt, som i løbet af en kort årrække buldrede frem og fik en enorm udbredelse. Umiddelbart så alting ud til at være i den fineste orden. Undervejs dukkede dog forskellige tegn op på negative miljømæssige følgevirkninger, som kunne være svære at dokumentere og argumentere for i en tid præget af teknologisk begejstring. Det er emner og problemstillinger, som på forskellige måder og med forskellige mål vil kunne indgå i undervisningen. Filmene behandler en række vanskelige miljøspørgsmål, som bliver gjort tilgængelige for elever i overbygningen gennem en pågående, informativ og spændende formidling. De mange miljømæssige fakta og dilemmaer bliver historisk belyst gennem arkivklip, en alvorlig velargumenterende speak og interviews med forskere og fagspecialister. Eleverne bliver konfronteret med overbevisende kendsgerninger om en række alvorlige samfunds- og sundhedsmæssige problemer og dilemmaer, som er velegnede til videre undersøgelser og diskussioner i klassen. Filmene benytter den klassiske dokumentarform: Budskabet bliver præsenteret allerede inden titelbilledet toner frem, filmenes speak gør emnet klart, påpeger problemstillinger, kommer med svar og anviser løsninger. Interviewene og de mange arkivklip underbygger filmenes indhold og argumentation. Filmene egner sig derfor også til at anvendes som grundlag for analyser og samtaler om, hvordan dokumentarfilm bevidst benytter sig af filmiske virkemidler for at belære og overbevise tilskuerne.

Credits

Alternative Title
En forudsigelig katastrofe
Instruktør
Jakob Gottschau
Produktion
Express TV-Produktion ApS
Censur
Tilladt for alle
Fotograf
Jakob Gottschau
Michael Daugaard
Klipper
Jesper Osmund
Manuskript
Jakob Gottschau

Stills

Express TV-Produktion ApS 2005

Af samme instruktør

  • Se Filmen
    Løgnefabrikken - de falske nyheder fra Rusland

    Løgnefabrikken - de falske nyheder fra Rusland

    En russisk troldefabrik i Sankt Petersborg er blevet storproducent af politiske løgnehistorier. Rusland har taget et nyt våben i brug i landets informationskrig mod Vesten. Hundredvis af unge...

    Instruktør: Jakob Gottschau

    2018, 59 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

  • Se Filmen
    Facebookistan

    Facebookistan

    Vi deler alle frivilligt meget personlige oplysninger på Facebook og vi har ved at underskrive Facebooks "Terms of Service" tilladt firmaet at bruge vores oplysninger til hvad de måtte finde...

    Instruktør: Jakob Gottschau

    2015, 59 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle