Forbrydelsens element

Ikke aldersvurderet.
1984, 103 min, DK/Spillefilm, Danmark, Danske tekster

Hos en hypnotisør i Cairo bringes politimanden Fisher til at generindre sin efterforskning af nogle mystiske mord i Europa. Der er tale om et Europa i en nær fremtid, hvor alt er i opløsning og fuldstændigt forfald. Kriminalsagen, Fisher efterforsker under den barske inspektør Kramers ledelse, har tidligere været i hænderne på Fishers lærer på politiskolen, Osborne, forfatter til bogen "Forbrydelsens element". Det drejer sig om mordene i forskellige byer på nogle små piger, der solgte lodsedler. Osborne mistænkte en vis Harry Grey, men hævder nu, at denne ikke længere eksisterer. Alligevel følger Fisher sporene efter Grey fra by til by, og et uhyggeligt mønster tager form. En prostitueret østasiatisk pige, han har slået følge med, viser sig også at have været Harry Greys ledsager. Teorien i Osbornes bog er Fisher begyndt at tage alt for godt til sig. Den gik ud på at sætte sig fuldstændigt ind i den kriminelles tankegang. Også Osborne selv viser sig at have lært for meget af sin teori.

Instruktør:

Lars von Trier

Af samme instruktør

  • Se Filmen
    De fem benspænd

    De fem benspænd

    Med udgangspunkt i en af Jørgen Leths gamle kortfilm, "Det perfekte menneske", skal Leth i gang med at genindspille scener fra den, men nu efter Lars von Triers helt urimelige og særprægede...

    Instruktør: Jørgen Leth, Lars von Trier

    2003, 92 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

  • Se Filmen Occupations

    Occupations

    En filmkritiker og forretningsmand kan ikke holde sin mund under en filmforevisning i Cannes. Det viser sig at få fatale konsekvenser for ham, da hans sidemand, spillet af Lars von Trier selv,...

    Instruktør: Lars von Trier

    2007, 3 min, DK/Kort fiktion, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle