Fra Haifa til Nørrebro

Omar Shargawi, 2010, 52 min.
Se forsmag

Hver gang Omar Shargawi som dreng spurgte ind til sin palæstinensiske fars historie og familiens flugt fra Palæstina i 1948, lukkede faren af. Siden blev Omar Shargawi filminstruktør, og han besluttede sig for at få sin far til at fortælle sin historie i en dokumentarfilm. Tilblivelsen af "Fra Haifa til Nørrebro" blev en terapeutisk proces, hvor instruktøren også udforskede sine egne rødder og baggrund.