Freeway

Jacob Thuesen, 2005, 80 min
Se forsmag

Los Angeles er et bilens mekka. Byen er bygget op omkring et 1500 km langt ti-spors motorvejsnetværk, der hver dag året rundt bruges af over syv millioner biler, og som bare vokser og vokser. I »Freeway« forsøger Jacob Thuesen at trænge ind i dette system, at fange dets rytme og forstå, hvordan det er kommet så vidt, at der stort set ikke er mere jord tilbage at asfaltere i området! Ganske som i »Under New York« (1996), hans prisvindende portræt af storbyens subwaysystem, bruger Thuesen sin undren som drivkraft, mens han følger de mange mennesker, der bruger motorvejen, og ikke mindst dem, som forgæves forsøger at holde styr på den.