Fucking 14

2005, 22 min, DK/Kort fiktion

Cecilie er 14 år og frustreret over at være 'for lille'. Hun er en energisk og videbegærlig pige, som er meget nysgerrig på sin gryende seksualitet. Filmen følger Cecilie i to dage, hvor storesøsteren Trine skal til fest på gymnasiet, og i frustration over ikke at kunne komme med, gør Cecilie alt, hvad hun kan for at overbevise omverdenen om, at hun er voksen og sagtens kan styre sit liv. Men hun får en dyr lektion i at sætte sine personlige grænser.

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Filmkundskab

Undervisningsvejledning

Det helt centrale tema i Christina Rosendahls kortfilm er sex. Filmen berører emner som onani og oralsex på en direkte facon uden løftede pegefingre. Den er oplagt at bruge i seksualundervisning og i dansk, når man arbejder med temaer som pubertet, seksualitet og identitet. I filmanalyse kan man stille skarpt på kompositionen, som falder i tre akter: 1) Cecilie er en ung skolepige. Hendes facon er meget direkte. Hendes mere erfarne veninde har haft sin seksuelle debut, og sammen udforsker de sexbutikker. Hjemme på værelset støder nyindkøbt sexlegetøj symbolsk sammen med tøjbamser. Cecilie står i overgangen mellem to verdener. Cecilies storesøster har en fast kæreste, Benjamin. 2) Cecilie er forelsket i Benjamin og fantaserer om ham. Hun er træt af lillesøsterrollen og udfordrer søsteren, da hun trods forbud fra faren tager til en gymnasiefest. Den tidligere konfirmationskjole afkortes brutalt med en saks, og understreger symbolsk overgangen fra barn til voksen. 3) Planen til festen er at forføre Benjamin og have sex. Da Benjamin afviser hende, finder hun et mere villigt offer. Men Cecilie er i virkeligheden ikke parat, og søsteren kommer hende til hjælp. Cecilie hopper bogstavelig talt tilbage i lillesøsterrollen, da hun på vej hjem fra festen smider stiletterne og løber hånd i hånd med sin søster. Filmen bruger markante stilistiske virkemidler til at skildre Cecilies forestillinger, frustrationer og fantasier. Der er fuld knald på farverne, slowmotion sekvenser og dobbelteksponering, hvor realverden møder fantasien. Filmen kan ses som en slags forstudie til Rosendahls spillefilm "Supervoksen" (2006).

Stills

Nordisk Film 2005

Af samme instruktør

  • Se Filmen
    Vold - i kærlighedens navn

    Vold - i kærlighedens navn

    Bag krisecenterets trygge mure samler kvinderne kræfter. Dag for dag bearbejder de deres oplevelser, får opbygget deres selvtillid og tager de små skridt, der kan hjælpe dem til at bryde ud af...

    Instruktør: Christina Rosendahl

    2017, 75 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

  • Se Filmen Lysvågen

    Lysvågen

    10-årige Benjamin kan ikke falde til ro. Han bor sammen med sin mor og hendes nye mand Robert, der gør, hvad han kan for at få et godt forhold til Benjamin. Men Benjamin savner sin far og håber...

    Instruktør: Christina Rosendahl

    2010, 27 min, DK/Kort fiktion, Børnefilm, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle