Hannas Sommer

Ikke aldersvurderet.
2008, 19 min, DK/Kort fiktion

En 14-årig pige er forelsket i en lidt ældre dreng og gør kraftigt kur til ham. Hun er både rebelsk og romantisk ...

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Filmkundskab

Undervisningsvejledning

Filmen er velegnet til undervisningsforløb i såvel dansk- som filmfaglige sammenhænge. Den skildrer en piges første møde med kærligheden og de valg, dette møde indebærer for hende. Filmen kredser om temaer som kærlighed og seksualitet, hvilket vil være et godt udgangspunkt for både samtale om og læsning af tekster med samme temaer. Filmen er samtidig et godt billede på, hvor stor betydning den første forelskelse har, og hvor langt man vil gå for at holde fast i den. Der kan derfor lægges op til diskussion omkring hovedpersonens valg og hvilke konsekvenser, disse valg har for hende. I forlængelse heraf vil det være relevant at lade filmen indgå i forløb om kærlighed og forelskelse og om kærlighed og køn med efterfølgende diskussion af, hvordan forskellige genrer griber emnet forelskelse an. Filmen vil være velegnet i et forløb om kortfilmgenren, da den i sin opbygning er klassisk for genren, hvilket gør den velegnet i arbejdet med en række grundelementer som dramaturgi, person- og miljøkarakteristik, filmiske virkemidler og tematik i en kortfilmanalyse. Filmen kan også bruges i et forløb omkring, hvordan følelsesmæssige tilstande udtrykkes i filmsprog. Filmen er i sin form enkel og ukompliceret, hvilket også gør den meget velegnet til at fungere som oplæg til elevernes eget arbejde med at producere kortfilm.

Credits

Alternative Title
Hannahs sommer
Instruktør
Lena Schlünsen
Censur
Ikke vurderet

Stills

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle